mandag den 14. marts 2016

60 år fredag den 18. marts-sidste advarsel!

Efter i dag gives der så ikke yderligere indkaldelses-varsler til min runde dag på fredag. Nå, men kan vel kun osse dårligt sige, at alle ikke for indeværende burde være behørigt varslede. Vi håber at se så mange af denne sides læsere som muligt, så skal jeg jeg gerne spille på vores store JBL-biografhøjttalere med at muligt lydtryk, der med garanti for alle vil kunne blive uforglemmeligt. Fordi det er af en volumen, der ikke medfører varige høre-SKADER, men øjeblikkeligt permanent høre-TAB.

Jaja, man er vel selv som snart 60-årig blot en dreng, der i denne tidlige alderdom blot forsøger at udleve de drømme, som man ikke kunne som yngre. Se nu for eksempel blot hvad man kan finde på i en iøvrigt ellers solbeskinnet weekend. For eksempel kan man som vi gjorde vælge at tage på akvarie-auktion i Viborg, behørigt lokkede af muligheden for at skue de usædvanligt mørkeblå såkaldte "tiger-rejer", som en kær ven af huset er en stor ynder/avler af.
Nå, det skulle vise sig, at tigre tydeligvis findes i alle størrelser, osse i det helt diminutive. De her ganske vist  tydeligt mørkeblå kræ var nemlig blot ca. en cm. lange og kun godt i mm. i diameter. Det var squ da godt de var blå så man overhovedet (og kun lige akkurat med mine tiltagende plirrende og svage gammelmandsøjne) kunne spotte dem derinde i alt det grønne. Ja. der findes åbenbart interesser derude, der i ren og skær tåbelighed ligner hifi.

Og så alligevel overhovedet slet ikke. De flere hundrede fremmødte akvarister var ganske vist osse allesammen mænd, MEN det var så osse den eneste lighed. De var nemlig både flinke og humoristiske og alting og helt usædvanligt interesserede i at købe hinandens sager. intetsteds som på hifimesser stod man og holdt enetale om hvor godt ens eget hifi var. Og da ikke mindst bedre end alt det dyre bras, man kunne høre på hifi-messen og hvor meget man glædede sig til at komme hjem. Ikke at jeg ikke selv i mit lange liv har haft denne intense trang selv, det har bare mest været for at komme væk fra tåge-talende egocentriske hifi-tosser.

Nå, men dér i Viborg kunne man så opleve mange hundrede varenumre lynsnart blive ekspederet til tydeligvis gode og kærlige  hjem. Og det gjaldt både forskellige omhyggeligt stambogs-første akavaristisk-eksotiske bregne-arter med for denne skribent uvante latinske navne og (lidt lettere at fatte for vankundige) dekorative skibsvrag og amforaer i forskellige størrelser, tydeligvis til forskellige størrelser af fisk. Fuldstændigt realistiske størrelsesforhold var dog tydeligvis ikke målet, selv med det mindste skibsvrag på auktionen ville selv den mindste guppy-unge forekomme at være en veritabel blåhval. Der må være et eller andet her, som jeg ikke ganske har fattet, selv om jo har haft ganske mange år til det. Men sikke dog flinke folk, der var der (deres manglende fornemmelser for korrekte proportioner uomtalt), tænk nu bare hvis det havde været sådan indenfor hifi!

Nå, men det er vist for meget at håbe på, at almindelig rimelighed og hyggeligt normalt-menneskeligt samvær vinder videre frem indenfor min egen desværre uendeligt marginaliserede hobby. Derfor sad jeg så osse mutters-alene i går, mens fruen noget mere fornuftigt hyppede rundt i Frijsenborg-skoven og skruede pickupper på for en kunde. Denne gang var det til gengæld sjovt at lytte på et produkt, der i væsentligst uændret form har eksisteret i over (lidt!) 50 år, Lyden af denne herlige EMT-pickup, som det jo var, var en herlig tilbagevenden til en tid, hvor alting bare var nemmere og simplere. Og BEDRE!

Sammenligningen med vores egen Ortofon Jubilee på en anden og iøvrigt ganske identisk SME-pladespillerkombination med iøvrige osse identisk RIAA var noget desillusionerende. For nok spiller Ortofonen ganske fint (og det er måske endda noget mildt udtrykt), men den spiller bare ikke NÆR SÅ FINT som den antikke EMT. Man kan ganske vist høre uendeligt meget mere af alting på Jubilee-en, man har desværre bare meget mere lyst til at høre meget mindre af alting på EMT-en. Jeg må vist se at udsætte afleveringen af den i nogle dage, det her er squ både meget godt og endnu mere skidt. Som at fylde 60....

Nå, til sidst i dag vil jeg lige copypaste en hilsen fra en direktør på en MEGET stor lokal kulturinstitution, Det er nemlig den slags fornuftige mennesker, som man kan møde her på fredag (han kommer nemlig selv) og derudover er ingen mennesker (denne skribent bestemt ikke ihvertfald) ganske ufølsom overfor rosende ord. Ja, han er faktisk så overstrømmende flink, at man næsten kunne tro, at han var  blå tigerreje-akvarist!
Cit:
Stort tillykke med den runde fødselsdag. Hvis du stadig mener, at: ”Her i Dansk Audio Teknik Professionel er vi ikke født så kloge, som vi ender med at blive” – Så er jeg, og med stor sandsynlighed også den øvrige kundeportefølje, glad for, at den akkumulerede klogskab efterhånden har nået et niveau, hvor det bliver overordentligt svært for branchens øvrige aktører at konkurrere.

Med kunder og venner som ham så kan jeg da vist godt tillade mig at blive 60..




3 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

Hvor meget jeg end gerne ville jeg gerne have været med til at fejre dette hin største bysbarn af Endelave By, må jeg erkende, at arbejdet har ramt mig i hidtil ukendt grad (til gengæld tjener jeg ikke meget mere end en nyuddannet kandidat)....i øvrigt skal jeg til tandlæge.
Jeg håber, at du får en uforglemmelig dag, hedder det vist, med mange dejlige gensyn fra alle de tosser, du har haft med at gøre igennem årene.
Med hensyn til at fylde 60 (og her taler jeg af erfaring):
Gør mere af alting og glem aldrig barnet.
Trist at der er så mange bælter imellem os.
Tillykke!

15. marts 2016 kl. 17.03  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Hov, jeg fandt lige den eneste fordel ved at fylde 60:
Det viser sig, at jeg rent faktisk havde et arbejde imellem 1977 og 1979. Der blev så indbetalt et ubetydeligt beløb til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som i mellemtiden er vokset til ikke ubetydelige 95.914 DKK. Det kan jeg nu få udbetalt (minus 37% til staten). Sig så at arbejde ikke betaler sig!

16. marts 2016 kl. 17.40  
Blogger Poul M sagde ...

Kære HH
Takker for de smukke ord og man kommer næsten til at tro på, at der er et liv efter de 60 (omend muligvis lidt sølle, jfr gebisset)
Der ser ud til at komme en masse festlige og fjollede mennesker, men du er nu særdeles savnet alligevel, men sådan er det voksne familieliv åbenbart bare. Pligter når man egentligt genetisk burde være forvist til sladrebænken og mumle om fortidens imaginære bedrifter..
Lad os mødes der snarest engang og drikke alle dine uventede penge op!
kh Din gamle ven P

17. marts 2016 kl. 08.41  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start