mandag den 1. februar 2016

"Starfleet Command", "Lovens Vogtere" , FN og Steen Hildebrandt...

I dag vil jeg starte med at indrømme noget, som selv ikke min kone vist er klar over (og det forbliver antageligt også fremover en lønlig hemmelighed, da hun ikke læser denne side og måske godt det samme...!) Denne skribent er nemlig en ubetinget "skabs-"trekkie"", denne ganske rammende og udtryksfulde betegnelse for yndere af 1960-er TV-kultserien Star Trek, den der mærkelige serie på rumskibet Enterprise og kaptajn James Kirk og alle de andre iklædt stramme kunststof-trikoter. Man skulle jo ellers have forestillet sig, at fremtidens mennesker var blevet kloge nok til at undgå den slags dér i deres stillesiddende daglige rumskibs-job.

Nå, det var så selv for lille Poul ikke engang det eneste problem i serien med disse kloge og uendeligt humanistiske mennesker, der befolkede rumskibet. Altså med de heldigvis få undtagelser af uendeligt onde personager, der med jævne mellemrum forpestede skibet, men heldigvis kun indtil den store katharsis viste, at de vist slet ikke var så onde endda. Og det viste jeg jo så altid temmeligt hurtigt, da hvert TV-afsnit var ganske kort. For selv om Enterprise under sine rejser mødte utallige mærkelige skabninger, så husker jeg kun de lede "klingoner" som et fixpunkt i ondskab. Alene det, at de brugte det særdeles uamerikanske lede trick med at "cloake" deres rumskibe gjorde dem naturligvis permanent uglesete og urene i almindeligt ordentligt selskab. I moderne tid vil det vel som permanent "ostrakiserings-grund" at sige, at man stemmer på Dansk Folkeparti. Fælt!

Nå, selv disse kloge fremtids-orienterede personer var tydeligvis ikke så kloge endda. En ting var, at de aldrig formåede at adaptere den klingonske cloaking-teknik, selv om det måske osse ville have været for lusket. De forfærdeligt renefærdige og vand-kæmmede folk fra Enterprise burde jo ellers sagtens have kunnet klare de primitive og morderiske klingoner. nå, men enhver fortælling om sand godhed og idealisme kræver jo skurke af samme kaliber og i den henseende var Star Trek rendyrket elementær mytologi.

En anden ting var så, at de trikot-klædte hædermænd m7k dér på Enterprise aldrig formåede at implementere nogen form for sikkerhedssele, så hver gang der var ballade på broen, så føg det rundt med besætningsmedlemmer. Mærkeligt at forstå for lille Poul, når nu selv en af barndommens farligste biler, den berygtede Chevrolet Corvair, faktisk fandtes med sikkerhedsseler. Om det så hjalp vides så til gengæld ikke, det var vist lige før den uheldssvangre Corvair slog flere ihjel end der omkom på Enterprise og DET var mange. Sjovt nok aldrig heltene, nej, nærmest udelukkende de stakkels sikkerhedsfolk i deres let-genkendelige røde tøj, der sjældent kom levende tilbage fra nogen mission.

Hvor disse rødklædte kamikaze-folk blev avlet ombord fandt man så aldrig ud af. Selv i dette ideelle og idealistiske mikro-kosmos ombord på Enterprise, som skaberen Gene Roddenberry stod bag, var der tydeligvis visse "huller" S¨ådan er det desværre tit med tankespind, jo mere sammenvævede og totale de er, jo værre er lakunerne..
Nå, men ellers var det herligt at se, hvordan man i Star Treks korte afsnit uge efter uge efter uge løste de mest umulige problemer og krigeriske konflikter og det uvægerligt på den aller fredeligste vis. Forståelsen og den evindelige humanistiske løsning af alle problemer var så tyktflydende og klæg, at det næsten var for meget af det gode. Og det selv for lille Poul, der ellers var en godtroende lille fyr.
Det var dog lidt mærkeligt, at Enterprise aldrig mødte nogen (altså udover de lede klingoner), der ikke selv i selv-destruktionens stund  var sympatiske.

Det værste og mest fremmedgørende, som Enterprise nogensinde mødte, var faktisk de ofte vanvittige ordrer fra den centrale Starfleet Command, der, hvis de var blevet efterlevet af kaptajn Kirk (min gene helt personlige let-kvabsede helt) ville have udslettet hele universer. Og det er måske i virkeligheden den erfaring, som denne skribent allertydeligt har båret videre igennem hele livet fra barndommens Star Trek: En total og ganske ubetinget afstandtagen fra enhver totalitær samfundsstruktur og det være sig brun eller rød eller grøn eller klerikal. Og sig så ikke, at man ikke kan blive klogere af at glo på TV..

Her i min tidlige alderdom er der så desværre intet forandret, måske folk bare så for lidt Star Trek. Nutidens selvbestaltede "ypperste-præster" i de danske nyhedsmedier taler STADIGVÆK om velsignelsen af et totalitært og overstatsligt råd, der næsten får tegneserie-universet med de såkaldte "Lovens Vogtere" (der jo som enkelte måske husker inkluderede Superman og Batman og en masse andre ups LIGELEDES tæt-trikotklædte superhelte) til at se helt sølle ud.

Tag for eksempel professor Steen Hildebrandt denne morgen på Deadline, som jeg var uheldig nok til at zappe forbi. Til studieværtens hysterisk-velvillige nikkedukke-nikken sidder fjolset der og taler om, hvordan den sølle og taberagtige danske regering ikke totalt ubetinget tilslutter sig alle mulige umulige skin-forslag fra kleptokrat-organisationen FN. Her blegner næsten selv EU og det siger altså ikke så lidt.
Og så er vi tilbage i barndommens Star Trek-univers, for hvad er alle nikkedukkernes bevidstløse applaus til totalitære krav fra syge konstruktioner som EU og FN andet end de bureaukratiske besværligheder, som kaptajn Kirk altid formåede at overvinde.
Ja, faktisk kan jeg overhovedet ikke p.t. mindes et eneste direktiv fra den "over-universelle" Starfleet Command, som helte-kaptajnen Kirk nogensinde efterlevede. Og måske det i virkeligheden mere end så meget andet har skabt denne skribent.
Der simpelthen ikke tror en skid på det gode, når der ikke er noget valg. Jeg gider ganske enkelt ikke at høre på "børnene i Stockholm", der vist kun bedriver lidt "små-rapserier", selv om de vist har haft flere år til at lære at gøre det bedre. "Børn", som politiet i Sverige og Politiken i Danmark stadigt stædigt benævner dem,, på "15-20 år" og som vist osse lige i forbifarten var kommet til at dolke-dræbe en kvindelig pædagog. Ja, ja, de kære børn!

Nej, lad os som kaptajn Kirk SELV se sagerne i øjnene. Måske "børnene" på Stockholm Banegård ER klingoner, måske de bare er nogen søde små.Selv om de nu ser noget store ud af deres alder..
Men lær dog som Kirk at se selv og fuck EU og Marlene Wind og FN og og Steen Hildebrandt og alle de andre totalitære paphoveder!
Selvstændig stillingtagen har da vist aldrig været vigtigere end nu med tidens offensiver fra  hele arsenalet af overnationale "rethaveriske komplekser"  Den terminalt repressive civilisation, som Starfleet Command heldigvis aldrig fik ..


6 kommentarer:

Blogger Poul M sagde ...

Og så gik Fona så mere eller mindre på røven lige for lidt siden. Måske jeg skal slå mig ned som spåmand, det er jo præcist 2 uger siden jeg på denne plads forudså det-jeg må godt nok være klog
Det gør mig ondt for gamle kolleger, men det er så vist osse det triste, som der er ved DET!

1. februar 2016 kl. 12.55  
Blogger anders sagde ...

Fejlbehæftede eller ej - havde vi ikke EU og FN så måtte vi opfinde noget tilsvarende. Alternativet er ikke særlig rart at tænke på...

2. februar 2016 kl. 09.22  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Det er på mange måder interessant: den første udgave af Star Trek kørte fra 1966-1969, hvor (så vidt jeg husker) du befandt dig på en udørk af en ø, med adgang til kun 1 TV kanal. Det mest vilde den viste, var da vist 'Helgenen' (i øvrigt udmærket). Eftersom jeg (ufrivilligt) opholdt mig på samme ø i det samme tidsrum, burde jeg kunne huske det.
Det jeg derimod husker, er den næste udgave (Star Trek: the Next Generation), hvor Patrick Steward har overtaget rollen som kommandør. Ikke på grund af ham, men mere på grund af de usædvanligt delikate kvindemennesker. Men sådan er der så meget.....

3. februar 2016 kl. 18.35  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, HH, du har altid været en fremmelig fyr og er dermed blevet afgørende distraheret fra den sande individualiserede humanisme. Som Stewart iøvrigt ikke var eksponent for i nær samme grad som Shatner..

4. februar 2016 kl. 08.21  
Blogger Poul M sagde ...

Og til EU´s nødvendighed:
Ja, hvad skulle man dog næsten gøre uden at have lovbefalede direktiver for effektbegrænsninger i hjemlige støvsugere. Der må selv de mest idiotiske danske bureaukrati-bestemmelser vist give fortabt!

4. februar 2016 kl. 08.24  
Blogger anders sagde ...

Arh, skal man virkelig gribe fat i den slags vrøvl for at forsvare ens position. Gu er der meget unødvendigt bureaukrati i EU, men det er jo ikke derfor vi har EU - det ved du jo også godt.

11. februar 2016 kl. 06.09  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start