mandag den 8. februar 2016

Et lillebitte land!

Danmark er et ganske lillebitte land og det har det været i ret præcist 200 år siden dengang Terje Vigen endnu en kort tid var dansker. Ikke at det heller dengang var særligt stort, Norge var dengang et ca. ligeså stort aktiv for Danmark som Grønland i dag, altså sådan mest en evindelig "taber-sag" For da råvareindekset var højt og udsigterne for salg af råstof-rettigheder var lyse, så ville ingen i den politisk-kleptokratiske elite deroppe dele noget med Danmark, men nu når intet tyder på nogen særlig gevinst, så er det bare tilbage til "patten" igen- den danske malkeko!  Måske ikke hverken uforståeligt eller spor kriminelt og da slet ikke det sidste i forhold til alle de evindelige politiske berigelses-skandaler deroppe. Nå, der hersker tydeligvis forskellige målestokke for hvornår noget er anstødeligt-kriminelt blandt grønlandske og danske politikere ligesom i de danske kommuner, der jo heller ikke på det seneste har undgået sager, der får sagen om Løkkes underbukser til at ligne en ubetydelig fis i en hornlygte..

Nu kan man jo dårligt fortænke de grønlandske politikere i at rage forråd til sig, det er jo trods alt nedlagt genetisk i naturfolks adfærd. Eller måske bare almen-menneskeligt, se blot på lignende adfærd blandt arvinger. Alligevel er det da ganske heldigt, at vores nordiske broderfolk deroppe nådigt dømmes efter helt andre og dobbelte standarder, for helt helt usædvanligt "stue-URENT" ser det nu oftest ud. Og så alle partier fra en kant, alle har deres skandale, der ville være øjeblikkeligt parlamentarisk diskvalificerende i den sydlige del af rigsfællesskabet. Og som sikkert bliver værre endnu, hvor pengekassen er skrumpet altså hvis man nu antager, at det KUNNE blive værre. For når først den utæmmede grådighed har åbenbaret sit grimme fjæs, i politisk bjergsomhed som i arvesager, så ruller man ikke tingene tilbage til det, som de var før.

Efterhånden kan man osse komme til at tvivle på, om en tilbagevenden til tidligere relativt civiliserede tider længere er en mulighed i den sydlige del af Riget. Her trives de samme herlige dobbelte standarder fuldstændigt på samme måde som når man omtaler den evindelige svigagtighed i det grønlandske landsstyre i forhold de danske bagateller. Og her er "man" naturligvis alle de gode, altså dem, der med den største selvfølgelige ret altid kan trække den ultimative trumf i deres helt eget spil. Nemlig det, de retfærdige mener burde få alt til at forstumme, nemlig "nazi-kortet"

Det er muligt, at man osse tidligere har kunnet nå til det ophedede sidste stadium af enhver diskussion, hvis den altså bare var lang nok, at "nazi-kortet" kom på bordet til sidst. Selv har jeg nu aldrig oplevet det, ihvertfald ikke tidligere. Men nu spilles det til bevidstløs meningsløshed til stor jubel fra alle dem med de rigtige meninger. Det er vist noget med, at "nazisme" er noget med intolerance og vold og anden ondskab. Og det kan vel være, men det er nu altid lidt problematisk, når formanden for det danske folketing ALDRIG NOGENSINDE selv med politieskorte vil kunne købe ind på Nørrebro uden ballade, mens Uffe Elbæk og Morten Østergård og smarte Johanne aldrig ville høste andet kasteskyts end et henkastet blik i DF´s højborge. Sådan er demokratiopfattelserne så forskellige. Nogen steder betyder de noget endnu, andre steder snakker man vist nærmest bare..Enormt meget, godt sekunderet af tidens evindeligt "selv-opfyldende" skraldespand af mis-information. DR Deadline er værst, men konkurrencen er hård her!

At så Facebook med den form for ældgamle almenmenneskelige kollektiv svinehunde-pøbeladfærd så osse puster til ilden er en anden sag. ALT kan i en totalt historieløs tid  gå som sandheder(og her skal vi huske at takke talrige radikale undervisningsministre for deres mangeårige og succesrige kamp for historisk fordummelse)
I dagens Danmark er det ubetinget blevet sådan, at enhver, der måtte tænke sig om og blot sige "hør-hov, sådan synes jeg ikke men kan behandle almindelige danskere" jo allerede er så godt og vel en slags "proto-nazister" Sådan noget kan sagtens lade sig gøre i et land uden nogen historisk bevidsthed, hvor alt uden problemer eller indvendinger blot kan vendes 180 grader.

Således kan venstrefløjens kompromisløse modstand mod EU i løb et af kun godt et årti ændres til vilje- og betingelsesløs tilslutning uden at nogen undrer sig. Ingen ser længere noget modsætning i for den "snakkende radikalt-vensteorienterede klasse" forkaste det europæiske politisamarbejde samtidigt med at man forsøger at appellere enhver uønsket dom over snart sagt hvadsomhelst til EU´s egen overstatslige domstol.
Således er begrebet "nationalisme" blevet noget mærkeligt noget, men heldigvis da kun her i Danmark. Mange andre steder i Europa har man åbenbart ikke haft helt så mange lettere landsforræderiske radikale undervisnings- eller statsministre. (Man kan altid mindes Scavenius, men i virkeligheden var P. Munch måske værre endnu og rækken er legio), så der er "national" overhovedet ikke et skældsord. Og hvorfor skulle det dog osse være det?

Nå, men det er det så blevet her i Danmark, "italesat"(eddermaeme et sygt ord" af de folk, der tydeligvis ikke magter andet end den tomme snak. OG osse lige den evindelige "dæmonisering" af alt det, som de opfatter som anderledes. Det må være mærkeligt at være SÅ bange for sine egne landsmænd når man nu selv er så forfærdeligt kosmopolitisk og internationalt orienteret. De ser ellers ganske uskadelige og ganske almindelige ud derovre i Tørring (hvor Thulesen jo kommer fra) skal vi huske at sige.
Nå, men nu ER nationalisme altså ikke noget specifikt politisk ståsted og det ganske uanset, hvordan man anskuer det, den slags trives lige godt under alle politiske systemer uanset om de så har været kapitalistiske eller fascistiske eller kommunistiske. "Nationalisme"-kortet har faktisk indtil nu været det kort, som magthaverne til enhver tid kunne spille med fabelagtigt gode gevinstchancer. Ja, faktisk er der næppe nogen historiske eksempler på, at det ikke trumfede alt.

Derfor kan man nok osse med sindsro se på, at nutidens danske "nazi-kort" spilles hele tiden og igen og igen af de "snakkende klasser" Det svarer vel mest til tidligere tiders brug af "Ulven kommer!", det vil sige, der er kun et vist antal effektive råb/skud i "bøssen" Det bliver så bare spændende at se, hvor længe endnu det varer, inden de "rigtige" begynder at benævne modstanderne og almindelige let-fodslæbende og med rette skeptiske danskere med nye kraft-udtryk. Og NU skal der jo da snart NOGET til, "pædofil" og "menneskeæder" er vel efterhånden oplagte nye trumfkort i denne herlige danske verden af dobbelte standarder.. Hvor jo en borgerlig debattør under ramaskrig benævnte Heller Thorning-Schmidt som en "finke" jamen er det ikke skrækkeligt? Mens man højlydt hujer over tåbelige nazi-tegninger af Inger Støjberg som "Hunulven Ilse fra SS"
Jeg troede ellers kun det var ude på landet, den slags film nogensinde gik! (og det var det osse)

Jaja, tosserierne vil ingen ende tage og mediernes kritiske sans deponeres (hvis vi altså forsigtigt antager, at der nogensinde har været nogen!) Således kan man i fuld alvor nærmest mediemæssigt nærmest helgenkåre en vis med garanti kommende politisk supernova, som hedder Sally Morks. Det er ellers ikke fordi det synspunkt, som hun fremfører, har nogen mening-OVERHOVEDET! Men med sin allerede veltrænede  mediemæssige "darling-attitude" slipper hun afsted med et vel i virkeligheden noget grinagtigt synspunkt, Som vist går ud på, at det er vanvittigt racistisk diskriminerende at kræve  4 i Folkeskolens afgangsprøve i matematik og dansk for at kunne komme i gymnasiet.
Læg her mærke til, at denne "sag" IKKE berører almindelige ikke-boglige danskere, der ikke kommer fra et studievant miljø og som heller aldrig kom i gymnasiet.. Sådan noget ville jo heller aldrig nogensinde kunne blive en sag selv om sagen med de "tabte" danskere jo kunne have været ligeså værdig. Det er den så ikke og det har den aldrig været.
Sally Morks skal nok få en stor fremtid i menings-parnasset, velbevandret som hun allerede er nu i fremførelsen af totalt absurde synspunkter. For hvad er det dog lige fri adgang til alle uddannelser lige er?
Er det her det bedste vi kan præstere for så ER Danmark squ et lillebitte land! Og så lige et synspunkt, der naturligvis ikke anfægtes bare det allermindste  af den blot passivt-mikrofonholdende såkaldte "journalist"
Nå, men nu er han vel heller ikke den mindste smule nationalistisk eller kender nogen, der stemmer DF så det giver jo indlysende rettigheder til dobbelte standarder...

3 kommentarer:

Blogger 27pH sagde ...

Du bliver nødt til at sige noget om hifi ellers har vi slet ikke noget at forholde os til :)

11. februar 2016 kl. 11.58  
Blogger Poul M sagde ...

Skal nok, skal nok!

11. februar 2016 kl. 13.37  
Blogger jakob levesen sagde ...

Enig! Alt det andet kan vi læse om andre steder. Især i JP :-)

12. februar 2016 kl. 09.05  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start