efter hjemkomsten fra Polen i går, hvor den heltemodige frue i vores godt brugte tyske racer-automobil dækkede de for hjemkomst påkrævede 800 km. Det var ganske langt at køre, men nu var der så osse ganske meget at køre efter, for som enkelte måske allerede vel vide, så bragte vi endnu et McIntosh MC2600-skrummel hjem til vores permanente biograf-testopstilling, så der nu er 5 stk. Altså lige akkurat nok til et 5-vejs stereosystem af allerhøjeste klasse og da især fordi næppe nogen højttalere ER højere end vores 289 cm. Men nu er der så mulighed for den længe attråede subwoofer-installation..
Derudover var det en herlig tur til et ikke så fjernt land befolket af barske overlevere. Som enhver nation vel må være, når den altid har ligget uden nogen naturlige grænser mellem Rusland og Tyskland og har været erobret så mange gange under ufattelige grusomheder, at det er ganske svært at tælle selv for denne formelt historieuddannede skribent. Selv om den seneste krig uden nogen diskussion var den værste i Polens smertelige historie, hvor næsten alle Polens jøder blev udryddet (godt et par millioner) sammen med ca. ligeså mange ikke-jødiske polske ofre. Det ændrede så ikke rigtigt noget på den dybe århundredgamle polske anti-semitisme, at jøderne i forhold til befolkningsstørrelsen havde lidt langt mest, måske nærmere tværtimod. At man havde lidt side om side betød intet for forståelsen. Mennesket er et mærkeligt dyr.
Nå, men Polen består alligevel i dag efter en relativt fløjlsblød afsked med det kommunistiske militærdiktatur under opløsningen af Sovjetunionen, men det er så osse umiddelbart det eneste særskilt bløde ved Polen og polakkerne. Det er nogle hårde nysere,, de polakker, hvor det politiske systems demokratiske følsomme fernis ganske let kan males over af nationalistiske paroler, som det atter engang er ved at ske nu. Det er som om, malingen af mærket “Nationalisme” dækker uendeligt meget bedre end dén der mere tyndt-løbende snak om “plads til alt og alle for enhver pris” og alle de andre vanskeligheder, der uvægerligt vil sprænge EU. Og det selvfølgelig fordi EU ikke engang i teorien kan sprede sine sparsomme ressourcer på flere fronter på en gang, for man KAN jo ikke for tiden blot nævne den fortsatte eskalerende græske gældskrise. Eller EU-fumleriet i Ukraine og forholdet til Rusland.
Den slags KAN der naturligvis ikke være midler til i EU, når nu alle dignitarers og ansattes lønninger og pensioner i EU skal afregnes først med samme regularitet som at en beskikket konkurs-advokats honorar sædvanligvis tømmer boet inden kreditorerne får blot en eneste jule-klejne.
Om man heraf kunne få indtryk af, at denne skribent er en ganske overordentligt beskeden tilhænger af det nuværende kronisk-knopskydende EU-kleptokrati er det ganske berettiget. Det er vanskeligt i disse tider ikke at se historien om Byzans gentage sigi EU, hvor ufattelige rigdomme uden mål eller magt eller nogen beslutsomhed eller nødvendighed måtte gå ad Helvede til. For Byzans varede det flere hundrede år, for EU næppe et årti.
Og så tilbage til Polen for en kortere bemærkning. For det er da vist godt, at alle selvbestaltede danske godhedsapostle, der på disse som andre årstider slår korsets tegn (men vist ganske særligt lige i disse dage) over den danske åbenbare mere end halv-fascistoide regering, der får så forfærdeligt mange gode danskere til at fare helt op i det selvfedt-skingre, at de ikke lige kikker på Polen.
Der var simpelthen ikke blot én eneste mellemøstlig eller mørk mand m/k at se nogensteder dér i Stargard, og det er vel vanskeligt helt at undgå nogen anden konklusion, at det nok næppe er tilfældigt. Det er den slags på trods af de danske snakkende klassers benægtelser naturligvis aldrig. Byen Stargard er ellers ganske tæt på hidtil ganske gæstfrie Tyskland og der var absolut ingen tegn på grænsekontrol-nul
Det er så tydeligvis ikke nødvendigt, for selv den mest tungnemme migrant har da tydeligvis fået at vide, at landene i det gamle Østeuropa er absolut “no go” for andet end beslutsomme og energiske danske landmænd og andre tosser, der ønsker at skabe deres egen fremtid og for hvem respekt er noget, man får, fordi man har fortjent det.Ikke noget, man blot kan forvente, fordi man drømmer om sharia for sig selv og alle andre, der nu ulykkeligvis boede i det hidtidige velfærdsparadis i forvejen..
Nå, men det er der så tydeligvis slet heller ingen, der gør iblandt hårdtarbejdende polakker uden nogen synderlig sympati for andet end slid og følgende løn, altså drømmer om sharia altså. Tolerance derovre er tydeligvis noget, man skal arbejde for, der er bestemt ingen automatik der. Alligevel burde man måske tvangsindlægge alle de ejegode Facebook-danskere fra de snakkende klasser om Danmarks moralske fallit og regeringens ødelæggelse af “deres Danmark” (det er squ da vores ALLESAMMENS, fjolser!) til en tur f. eks. til Polen og Ungarn.
For DER er der squ en national og nationalistisk samling om et fælles projekt som vi Danmark har mistet for knapt 50 år siden. Om det så er skidt eller godt kan enhver så vurdere, selv om tidens danske snakkeklasse-automatfordømmelse af anderledes danske synspunkter synes noget i modstrid med den urimeligt altfavnende forståelse af alle de mest syge fremmede skikke. Der er vist det dér med, at de danske snakkende klassers moralske fernis let dækkes af total intern intolerance. Der så ganske øjensynligt ikke omfatter Polen.
At der så ikke hersker nogen overvældende tolerance for det anderledes derovre/dernede er så en anden sag, men på den anden side: Det gør der jo da så heller ikke blandt de danske “snakkende klasser” overfor deres egne tvivlende landsmænd på de snakkende klassers eget “godheds-trip”
Den eneste forskel er vist, at i Polen kan man ved egen indsats opnå almindelig samfundsrespekt. Det kan du så bare aldrig i Danmark, hvis du indrømmer at have stemt på DF hvis de snakkende klasser får magt som agt.
Så meget for de gode Facebook-danskere..Nu må næste beskedne bidrag til den nordisk-nationale frihedskamp så vist bare være at finde en and. Altså naturligvis en IKKE-halalslagtet en. Iøvrigt en latterlig hensyntagen til overhovedet ingenting, da der vist nærmest slet ikke finder ande-eksport sted til muslimske lande, så mon ikke osse man ret trygt kan regne med, at de heller ikke spiser det i Danmark.Vi spiser deres, de spiser så ikke vores, sådan er mennesker så forskellige og måske meget mere, end de forstående danskere fatter det..