Her gik man og troede,

at nu var den største travlhed da vist overstået, men hvor jeg dog fejl. Det er kun blevet værre eller bedre eller hvordan man nu skal sige det. Vi er ganske simpelt inde i en hidtil uset “arbejds-pukkel”, som vi forsøger at tackle på den gode gammelkendte manér med bare at afvikle tingene helt som sædvanligt. Og da det i vores tilfælde er ganske ufortøvet og straks og aldeles omgående, så er der ekstreme logistiske vanskeligheder. Nå, men vi agter ikke at give køb på vores sædvanlige forretningsprincipper om “rettidig parat-hed” om øjeblikkeligt at løse selv de tilsyneladende mest uløselige opgaver. At så nattesøvnen kommer til at lide lidt rigeligt under disse princip-rytterier lige i tiden er så blot et nødvendigt onde. Altså relativt, det er jo også endda helt vildt skidegodt, selv om det er noget pudsigt at opdage, at der er blevet ganske kulsort-mørkt derude uden at jeg har nået at tænke på frokost.

Nå, men mon ikke alt dette renderi kan lette de tunge tanker omkring, hvordan i alverden man dog kan bekæmpe dødskulte som IS med kærlighed.  Det forekommer rigeligt optimistisk med nogenlunde samme sandsynlige effekt som at smile venligt til en savlende rabies-ramt ulv.
Man kommer desværre ikke uden om, at permanente og rigelige forsyninger af villige “døds-kandidater” til kulten er en absolut “first” i verdenshistorien. Selv japanerne med deres vel-kultiverede bushido-kodeks løb forbløffende hurtigt tør for kamikaze-kandidater og meget lettere gik rekrutteringen vistnok ikke til menneskeofringerne i de gamle syd- og mellemamerikanske imperier. Det ser det så desværre ikke rigtigt ud til, at denne nye zombie-kult gør, altså løber tør, der er der mere gået et totalt ufatteligt “neo-industrielt kompleks” i gang. Og DET er altså nyt i historisk perspektiv.
Blodtørstig til det sidste knald er de, hvorefter det altsammen går videre hinsides med fortsatte blodsudgydelser på alle de lovede jomfruer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *