mandag den 12. oktober 2015

Efterårsferien truer..

med sine familiære og cykliske (ikke at forveksle med de mere komplicerede og sikkert alligevel ganske ukendte konstruktioner kendt fra Tycho Brahes astronomi, EPI-cykliske) krav om deltagelse og engagement i det nære liv. Som godt og vel halvgammel mand med en forventet rest-levetid ifølge dagens avis på blot 25 år for denne ydmyge skribent  er det jo ganske rimelige omend vanskeligt opfyldelige krav, fordi det for denne skribent er lettest at gemme sig i det kendte og ukontroversielle hjem her i kælderbutikken. Som det jo naturligvis osse er for alle andre, der som mæleløse krager søger mager i Facebooks snævre og ekskluderende ekstremistiske miljøer, hvor de bare skal små-pippe i kor i den eneste sang, der nu er den, der synges der. Det hele får sådan mere end en snert af selv-suggererende shamanistist hysteri.

Der er sådan lidt ufrivilligt "Storm P" over det, hvor man mindes tegningen af de 2 mænd i beskyttelsesrummet, der diskuterer, hvordan flyvemaskinen har muliggjort rejser til fjerne steder og så blot har resulteret i, at de har måttet begrave sig selv dybt lige der, hvor de allerede var. Tanken om at hele verdens viden er åben er tydeligvist helt ulidelig for "Lasse, Lasse-lillerne" derude for at istemme den gamle børnesang og den eneste virkelige udvej synes for så forfærdeligt mange tydeligvis at være en skræmmende venden sig mod et fællesskab af folk, der mener FULDSTÆNDIGT som man selv gør. Så får verden være ligeså uoverskuelig og skræmmende, som den altid har været, HER på Facebooks indbildte menneskelige  fællesskab har vi det da godt og trygt, fordi vi har ret. Fordi jo andre, ihvertfald lige i det evigt historieløse øjeblik, mener det samme, se selv!

Nå, nu er denne skribent af den eneste faste politiske overbevisning, at ingen absolutistiske og autoritære bevægelser kan have ret, og så er det ligemeget om fascismen er rød eller sort eller brun eller grøn. Alle må have ret til at ytre sig uanset hvad andre måtte mene indenfor straffeloven. Og alles ytringer har samme værdi eller mangel på samme, afhængigt naturligvis af, om det nu er ens egne eller andres meninger, der menes..Vi er vel alle en slags narrehatte for Vorherre

Derfor må kunstnere naturligvis osse gerne ytre sig om alt muligt (ikke at de nødvendigvis TØR, trods alt er det mulige spektrum for især danske kunstneres ytringer ganske overordentligt snævert og iøvrigt osse potentielt selv-morderisk kommercielt dræbende), så det gør de naturligvis ikke. Selv en ytring om, at man som kunstner måske er skideligeglad med det opblæste Noma-koncept og langt hellere vil  have gammeldags danske kromad er naturligvis helt utænkeligt, det ytringsmæssige spektrum er ganske overordentligt begrænset for medlemmer af det gode og snakkende selskab  Når man så endeligt siger noget uventet og potentielt interessant, å bliver man jo iøvrigt osse alt for let dæmoniseret som mulig støtte til skrækkelige DF. Tænk blot, hvis man kættersk og foragteligt og helt forkert måtte foretrække klar suppe med boller fremfor ligegyldig (de-)konstrueret kunstige kulinariske kalamiteter. Ikke at forveksle med "kalamares", der jo kan være ganske delikate.

Nej, det er ikke nemt at være kunstner med en sådan begrænset frihed, for tænk dog blot at blive mistænkt for at mene NOGET, som ens fans IKKE gør. Tag for eksempel en stakkel som Mads Langer, der som alle andre succesrige kunstnere naturligvis mener, FULDSTÆNDIGT det samme om alt fra burhøns til grinde-drab som han tror hans fans gør. Ingen slinger i valsen her, det har jan heller ikke råd tid og allermindst da en hysterisk Facebook-amokstorm. Og fred være med det.
hvad der så måske er lidt mere trist ved mandens priviligerede økonomiske situation er så vel, at han på netop Facebook tydeligvis føler sig "beklikket" på sin kunsteriske og personlige frihed til at blive hørt, når medierne spørger.

Der er nemlig en skribent, der har stillet det for Mads Langer og massevis af andre det vel ikke urimelige spørgsmål, hvorfor i alverden dog medierne med rimelighed afæsker netop "kendisser" som Mads meninger om dette og hint samfundsmæssige spørgsmål, som de vel i ligesågodt kunne have spurgt hvemsomhelst på gaden om i en ligegyldig "voxpop" Hvor medierne så for foeventelig-forhåbentlig højnelse af interessen for ligegyldighederne inddrager folk som altså Mads her, sikkert med en vis succes. Og med altså stensikker pålidelig garanti for vi andre et TOTALT ligegyldigt synspunkt uanset hvad så manden iøvrigt måtte mene og hvordan han iøvrigt som kommercielt-succesfuld  og dermed sikkert ganske selv-centreret personlighed måtte være bag facaden.

Den slags er altsammen fuldstændigt ligemeget, Mads her føler sig forventeligt ganske voldsomt forulempet over, at man altså som "ikke-kunstner"stiller spørgsmål ved, med hvilken rimelighed man spøger kunstnere og andre for i sammenhængen ganske ligegyldige kendisser ud om samfundsmæssige anliggender, hvor enhvers ytring burde have samme vægt og ingen meninger burde veje tungere end andres. Og hvor kunsterisk omhyggeligt og passende kommercielt-doseret følsomhed bestemt ikke øger attraktionen ved ligegyldighederne.   Og da for os mere gemene iagttagere da slet ikke folk, hvis mening er begrænset af hans publikums på nogenlunde samme måde som den potentielle kunstneriske katastrofe, der ville ske ved at Richard Ragnvald sprang ud som støtte til EL. Eller måske bare som en almindeligt flink fyr, det er han nemlig heller ikke rigtigt, altså Richard Uanset hvad de begge måtte mene ville de kun kunne tabe. Og netop derfor ville det være helt ligegyldigt at forvente et interessant og spændende svar på snart sagt nogetsomhelst fra nogen af dem. Selvfølgelig.

Nå, det får så være ligemeget , hvad en sikkert rimeligt selvfed og -centreret (der jo desværre er succesens sandsynlige ledsager og ditto måske ligefrem forudsætning) såkaldt kunstner måtte mene i det offentlige rum, hvor han aldrig kan være andet end uærlig alligevel som vi jo allesammen er, denne skribent bestemt ikke undtaget. Selv jeg sætter grænser for ærligheden, helt dum er man vel ikke..

Derimod kan det forbløffe, når der netop på basis af sådan noget lettere indbildsk pladder fra Mads om egen kunstnerisk "menings-ukrænkelighed" og indlysende i selvforståelsen betydning som meningsdanner fremfor "Maren i kæret" kan fremprovokere en veritabel støttekoncert af folk, der mener, at netop kunstnere er bedre og mere følsomme mennesker, der naturligvis har mere ret til at blive hørt end andre i de mest ligegyldige menings-henseender, fordi de åbenbart skulle være både bedre og mere følsomme mennesker, hvis ord derfor vejer tungere end alle vi andre padders.
Demokrati og den frie ytring er altså noget mærkeligt noget og Mads har naturligvis ligeså megen ret til at ytre sig som enhver anden.
Og derudover er hans mening om hvadsomhelst ligeså ligegyldig eller ligeså vigtig som enhver andens. Intet mere, intet mindre, kunstner eller ej.
For denne skribent meget MINDRE, men mon ikke osse han mener og ikke mindst ER  noget helt andet og en helt anden bag den pop-glittede facade. Som desværre nok osse denne ellers både fornuftige og uhyre sympatiske skribent her...
Blot mærkeligt, at ingen åbenbart får den tanke om mandens indlysende bur af selvcensur.gør ham MERE eller MINDRE interessant at høre på, selv er vi da ikke i tvivl.




7 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

Engang for længe siden (lige efter krigen, tror jeg) scorede jeg en rimelig høj karakter i Mundligt Matematik. Emnet var mængdelære, som måske ikke lige netop appellerer til de mere esoteriske læsere af dette. Men alligevel:
Kort fortalt drejer det sig om definitionsmængder og værdimængder. For at være en del af en værdimængde, må du først have været en del af definitionsmængden.
Der er (mindst) 3 ting, som aldrig har været i min definitionsmængde:
1) Arbejde med italienere
2) Kanotur på Gudenåen (eller hvilken som helst anden å)
3) Facebook

Det frarøver mig (heldigvis) min evne til at deltage i den forhåndenværende debat......ikke at ren og skær mangel på erfaring og indsigt nogensinde har afholdt nogen fra at have en mening.

12. oktober 2015 kl. 18.48  
Blogger Poul M sagde ...

Nu er Facebook for mig nu heller ikke et interesseområde i sig selv, langt mere for en forhåbentligt kortere tid et studieområde i galopperende samfunds-segregering i lag, hvor alle er enige om altings sammenhæng. Der er sådan lidt "hifi-kabler" i det, hvor ingen længere kan blot drømme om at bruge standardkabler, for alle mener jo osv-blot meget værre.
Ikke nødvendigvis nogen hyggelig syssel, at drive denne form for Facebook-forskning, men man kan ikke frigøre sig for den tanke, om Echelon er helt klar til fremtiden med ekstremistiske celle-opbygning af samfundet..
Den fremtid, der allerede florerer frit nu og nok kun bliver værre. Ja, den kan vel dårligt blive andet efterhånden som menneskelige modspil isoleres og slettes som afvigere i den gamle Sovjetunion, der pr. definition var psykisk syge..I de kredse, hvor ordet "racist" trumfer enhver fornuftig udveksling af tanker.

13. oktober 2015 kl. 09.43  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Prøv lige at læse det der en gang til.........

13. oktober 2015 kl. 16.00  
Blogger Poul M sagde ...

Forekommer uhyre klogt omend noget knudret..?

14. oktober 2015 kl. 08.38  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Paranoia var måske det første ord, som sprang frem.....eller (endnu bedre):
Hvis vi nu associerer de fleste af verdens fortrædeligheder til hi-fi kabler vil det jo simplificere tingene noget:
1) Det er IKKE et spørgsmål om religion, snarere troen som sådan
2) Lars Løkke kan GODT købe nye underbukser på borgernes regning, hvis han tror, det får ham til at lyde bedre
3) Uffe Elbæk er et kommende statsministeremne...flere objektive lyttetests har afsløret dette
4)...nå, ja man kan jo fortsætte

14. oktober 2015 kl. 16.24  
Blogger Poul M sagde ...

Hm., muligvis, men tænk dog blot, hvis paranoiaen måske er berettiget. Eller osse er det bare alderdomstungsind..

15. oktober 2015 kl. 12.12  
Blogger Thomas sagde ...

Jeg ville ikke være så paranoid hvis bare folk ville holde op med at følge efter mig!

17. oktober 2015 kl. 19.47  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start