mandag den 22. juni 2015

Måske ikke fuldstændigt overraskende..

blev vinderen af sidste uges afhentningspræmie, en NOS KEF B139 ikonisk kult-bashøjttalerenhed, Århus Kommunes Genbrugsstation Eskelund, hvor dette skændige produkt vil blive behøring destrueret, så ingen sjæleligt svage eller på anden måde vankundige personer senere vil kunne finde tvivlsom inspiration til ubrugelige højttaler-projekter deri. Vi vil vælge at se kendsgerningen af, at ingen meldte sig blandt vores blogs ganske mange hundrede hits dagligt som et relativt sundhedstegn for den lille smule tilbageværende kritiske fornuft blandt hifitosserne derude. Eller måske den blotte angst for at stå til ansigt med  det "Store Kritiske hifi-Dyr" fra Åbenbaringen, Poul M., har afskrækket den allersidste sikkert skikkelige interesserede. For sådan nogen findes der osse.

Ellers er der nogen feriestilstand undervejs i vores virksomhed, hvor denne skribent er ved at køre i stilling til atter en "back to basics"-tur i sammenrullelig australsk canvas-swag til Endelave. Selv om 15 grader og pis-regn er lige i den lidet attraktive ende af det store metereologiske lang-bord, så må en mand vel gøre, hvad en mand skal gøre.. Nå, men der er nu rigeligt at lave at lave endda indtil da, ikke mindst den fortsatte montering af en helvedes masse store højttalere på byens største uddannelses-institution.

Nå, det bliver så spændende at se, om vi møder nogen af de gamle legekammerater derovre, det plejer vi da og det plejer så osse at være hyggeligt grænsende til det egentligt overstrømmende venlige. De få indfødte er relativt venligtsindede selv over for forlængst fortabte sønner som denne skribent, men det giver blot samværet en større hygsomhed og almindelig intensitet. Det bliver fedt, gør det, og så mangler vi blot dig på en tur på kværnen derovre, Hans Henrik, så er der dømt "Full Circle" Her på næsten dagen for denne skribents 40-års studenterjubilæum. Og se blot, hvad det altsammen rakte til!

Nå, men efter op mod 30 års hvileløs vandring i mørket endte det jo som sikkert enkelte bekendt med lykken med underskønne Pia Dahl Vikkelsø Mathiasen, og hvilken bedre "ende" kan vel nogen eller noget have. Nå, vi må vist hellere give os i kast med de sidste forberedelser til en mini-ferie med en tur i dag med nogle subs til en sydjysk efterskole og så kom der osse en SME 15-pladespiller til os i fredags, som vi lige skal kolportere videre i systemet.
Og så naturligvis huske behørigt at sige velkommen til den nyligste "audio-ven" i samlingen, en Crown Studio Reference II, man må altid huske at støtte især de små og svagelige-den her forstærker er jo på sølle 375 watt og det gør den faktisk til den mindste i vores permanente test-setups. Og gør den vel dermed til oplagt kandidat til at drive en AMT-diskant fra 11.7 kHz og opefter.
Ak ja, selv om det er sommer og pissekoldt og pis-regner, så er der bestemt gemytlighed til stede herude!

PS Vi skal lige huske at gøre lidt salgs-reklame for en tidligere omtalt højttaler her på siden, nemlig et sæt TDL RSTL-transmissionline-skrumler. De er nemlig så relativt billige, at man efter at have grinet færdig over deres håbløse lyd nærmest har råd til at køre dem direkte på storskrald For store, DET er de og LYDEN er ren skrald!

4 kommentarer:

Blogger banditcat200 sagde ...

Hm Poul ;-)
Er de gratis ? Ellers er tilbudet ikke særligt attraktivt, da de som du skriver er en slags fejl konstruktion, som vil slå enhver forstærker ihjel som ikke kan levere 1000 watt i 1 ohm med massive fasedrej og andre mindre konstruktionsfejl.
Kunne overveje at starte bilen op bare for at høre hvad dine Mc Intosh kan gøre med disse mærkelige højtalere

24. juni 2015 kl. 13.38  
Blogger Poul M sagde ...

Hej Bjarne
Nej, de står i dba på Sjælland til 5000,- selv om det ser ud til, at vores salgsarbejde måske har båret frugt, da der vist har meldt sig en køber. de har ellers været der længe og i flere omgange
Men vær ikke trist hvis de ryger, DE er squ for komiske, langt hinsides diskussioner om smag og behag
Det underlige er så, at en god gammel bekendt, der købte vores TDL RSTL blev glad for dem, men det er jo osse muligt han er lidt "til" den modtagende ende i spanking-branchen Lidt selvpineri må der altså være i det...

25. juni 2015 kl. 08.00  
Blogger banditcat200 sagde ...

Du skal såmænd nok få de 5000 kr, da der er lidt kult omkring TDL ligesom der er omkring KEF Bailey højtalerne som i princippet er samme konstruktion.

26. juni 2015 kl. 07.50  
Blogger banditcat200 sagde ...

http://www.hifisentralen.no/forumet/vintageavdelingen/15525-noen-som-husker-imf-transmission-line-ha-yttalere.html

26. juni 2015 kl. 07.54  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start