mandag den 15. juni 2015

En gratis gave!

Dengang denne skribent var ganske meget yngre uden dog at være ret meget mindre, eksistererede der et ganske geskæftigt postordrefirma, der hed "Edito Bøger"/"Positiv Fritid", der solgte alt muligt skrammel. Og osse indimellem noget godt, men det var bestemt undtagelsen. Lige for indeværende kan jeg nemlig overhovedet ikke komme i tanker om noget nyttigt derfra. Selv om jeg selv faldt for den ihærdige "sirene-sang" derfra..
Nå, men dette foretagende var måske det første, ihvertfald  blandt pionererne i lanceringen af det allerede for dengang unge Poul noget grinagtige udtryk "en gratis gave" . Det brugte Edito uvægerligt og ulideligt i alle mulige forskellige afarter af hvervekampagner af sagesløse nye medlemmer, en recept der vel må have virket siden så mange andre operatører senere tog den op, heriblandt Lademann og talløse andre. Beherskelsen af det danske sprog må altså ganske længe have været på vej "søndenover" siden ingen heller dengang faldt om af grin over dette tåbelige udtryk.

At ingen gaver nogensinde kunne være andet end gratis siger selvfølgeligt sig selv men mindre man er helt usædvanligt tungnem og dermed den oplagte målgruppe for Edito. måske i virkeligheden en ganske udspekuleret måde at sortere fjollehovederne fra til senere salgsarbejde..
Nå, helt klog var vel selv denne skribent alligevel ikke for så vidt som han da talrige gange igennem et allerede langt liv faldt i "honning-fælden" med løfter om "fri fisse" for blot at opdage, at "Edito-tricket" tydeligvist ikke kun var udbredt i bogbranchen. Det billigste tilbud var altid det allerdyreste og de gratis tilbud kom man til at betale af på i mange år derefter..

Nå, men man blev klogere og ligefrem efterfølgende lykkeligt gift og kan nu blot hovedrystende kikke tilbage på en tid med tosserier, som det dog sommetider kan være ganske svært helt at slippe. Og det gælder tydeligvis ikke kun for denne skribent, nej, det er som om formative øjeblikke i tilværelsen bider sig fast som uafrystelige faste fix-punkter langt hinsides enhver rimelighed eller fornuft. Om et øjeblik bliver traumatisk eller formativt/normativt ved man så først bagefter, når denne særegne form for "selv-suggererede/supplerede hjernevask" som i filmen af John Frankenheimer "The Manchurian Candidate" pludseligt dukker op. Det er nemlig ikke altid, at der behøves skumle nordkoreanske skurke som i filmen til for senere at få den tvivlsomme helt at falde tilbage i præ-programmerede mønstre. Tag for eksempel min egen generations håbløse veneration for gamle højttalere med KEF-enheder.

For mange år siden beskrev jeg KEF´s historie, så den formodes at være alle bekendt. Nå, nu nok næppe, siden der stadigvæk her i landet findes en kult omkring en af historiens mere pudsige produkter, nemlig LS3/5A-højttaleren, der dyrkes som top-hifi. Egentligt mærkeligt, når den nu fra starten var projekteret som en såkaldt "Grade 2-monitor" fra BBC, hvilket ville sige, at man netop IKKE måtte bruge højttaleren til at kontrollere det færdige radio-produkt på. Dertil var den alt, alt for ringe og det er den naturligvis stadigvæk. At så mange i dag sværger til dens forrygende og uovertrufne  lyd fra denne lille madkasse med dens skod-højttalerenheder gør ikke højttaleren bedre. Der er blot tale et godt eksempel på "regressiv selv-programmering", forårsaget af for stærk eksponering til trykte hifi-medier, der som omtalt fornyligt har en særegen autoritet.

Tag for eksempel en nylig tråd om en fyr, der tilfældigvis engang indkøbte et sæt KEF B139-basser. Der jo, som man vil huske, udelukkende havde det lange mål på 13 tommer  for at slippe for britisk punkt-skat, da højttalerenheder over 12 tommer tilfældigvis var afgiftsfritaget. Altså bare en spekulativ PLAT-enhed.
At det så osse var en selv for datiden helt enestående ringe-produceret enhed stod jo nogen modsætning til KEF`s grundlægger Raymond Cookes ideer om at lave mere ens enheder. Det var angiveligt derfor, han forlod Wharfedale, der ellers dengang lavede langt bedre produkter end KEF nogensinde kom til. Resultatet var jo, at vist ingen producenter i England lavede enheder, der var MERE uens i produktionen end KEF. KEF var bare det værste skod, men populært, fordi det var BILLIGT og den ovale bas så ikonisk-let at kende. Vi taler om tolerancer selv på KEFS officielle datablad for B139 på PLUS/MINUS 20%, fuldstændigt håbløst for enhver korrekt dimensionering af nogen højttaler.

Selv om andre enheder muligvis  var lidt bedre (plus/minus 15%) så var det stadigvæk skidt. Ja, det var faktisk så skidt, at eventyret om LS3/5A næsten strandede inden starten på grund af helt umulige enheder fra KEF, iøvrigt en tendens, der igennem de næste mange år kun blev værre! Hurra for den lille perle LS3/5A, som jeg selv har haft, og som spillede NÆSTEN ligeså dårligt som en anden drømmehøjttaler for mange fra dengang, det store transmissionline-skrummel TDL RSTL. Denne sidste var iøvrigt bestykket med enheder så billige og ringe, at de NÆSTEN kunne have været KEF, antageligt en væsentlig årsag til den uantagelige lyd..

Og så er vi endeligt tilbage ved fyren, der sad der med sine NOS KEF B139. Og så er det vi igen-igen ser tragi-komikken i rådgivningen hos folk derude. For hvad er det, som de søger efter når de VIRKELIGT skal søge efter det sublime. Jo, de gør natturligvis som den dødeligt sårede soldat, der altid kalder på sin moder, man søger såmænd "Frelsens Ord" i gamle PAPIR-hifiblade fra egen ungdoms formative hifi-periode. Således er den absolutte "trumf" i rådgivningen tilsynladende ALTID, hvad papir-bladet High Fidelity  eller i dette tilfælde det om muligt mere tåbelige blad Hifi og Elektronik skrev. For tænk dog bare, selvbygartiklen (iøvrigt behørigt sponsoret af KEF-importøren) i denne nødtøftigt camouflerede annonce-avis er osse den dag i dag selve DEN GÆLDENDE SANDHED for midaldrende folk. Skræmmende, men sandt!

Og se, DET er squ da forfærdeligt, at således såre velprogrammerede hifitosser i dag tror på disse udsagn, der allerede da de blev nedfældet på papir var den skinbarligste betalte luder-journalistik Bare fordi det var på PAPIR..Kritikløshed og manglende teknisk indsigt er tydeligvist ikke opfundet fornyligt..
Nå, og så er vi endeligt, endeligt tilbage ved overskriften: Vores lille virksomhed har tilfældigvis en enkelt KEF B139 enhed liggende, som vi dagens anledning gerne vil forære væk som altså ja, i mangel af bedre, "en gratis gave" Vi har mest haft den til at ligge som et relikvium over tidligere skændselstider, for selv ikke denne skribent undgik en vis betagelse af dette latterlige produkt i et godt stykke tid. Det gik heldigvis over så snart jeg fik blot den allerringeste akustiske indsigt.
Alternativt smider vi den bare ud, for som eventuelle liebhavere vil have bemærket, så er HELLER IKKE denne KEF B139 en helt gratis gave, idet overdragelsen vil være ledsaget af nogen hovedrysten herfra...,
PS Korrektur læses senere, der er lige kommet nogle paller Tannoy-højttalere

5 kommentarer:

Blogger Flemming Skov sagde ...

Ha, Poul, god gennemgang af B139’s fortræffeligheder. Jeg var 19år der i ’81 og ganske akustisk blank så jeg hjemkøbte en B139 til den anselige pris af 679,- fra vist nok Howitz vej i hovedstaden. Havde netop ladet mig dupere af High Fidelity’s diy artikel med elektronisk delefilter og Jostykit AF410 effektforstærker på hele 100W. Det skulle så kobles sammen med min Beomaster 4400 og Lowther Standard Acousta som side system (lad nu være med at grine hysterisk....).

Jeg vil netop tilslutte mig din betragtning på B139, da jeg halvåret senere (skulle lige have skrabet skillinger sammen) så mig nødsaget til at hjemkøbte en CV189ES og derefter igang med en ny kasse. Siden da er den slags små-enheder blevet betragtet som ting der kun kan bruges til fysik, eftervise HC Ørsteds magnetisme i forb. med en leder i et magnet felt. Intet andet!!

Dog vil jeg retfærdigvis sige at en skal kravle før en kan gå 

15. juni 2015 kl. 10.19  
Blogger Poul M sagde ...

Takker, men nu var du med dine 19 år undskyldt, mens jeg selv vist bare var en letpåvirkelig 25-årig samtidigt og dermed burde have været knapt så godtroende.
Nå, det skal siges jeg selv at jeg selv var opflasket med et dansk højttaler-ikon, den formidable Alnico-bestykkede griner, SEAS 25TV-EW, som mærkeligt nok osse for mange fik kultstatus i Dynaco-højttalerne. Nå, i det mindste var den ikke så håbløst uens i lavteknisk kompromitterede produktion som KEF´s

15. juni 2015 kl. 10.46  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Endelig! Nu kom forklaringen på alt dette...og det krævede kun en gammel KEF B139!!
Jeg citerer: "...for selv ikke denne skribent undgik en vis betagelse af dette latterlige produkt i et godt stykke tid. Det gik heldigvis over så snart jeg fik blot den allerringeste akustiske indsigt."
Yes! Videnskabelig indsigt og tilgang til tingene vandt over ørerne!!

17. juni 2015 kl. 16.33  
Blogger Poul M sagde ...

Nej, nej, HH, så let er det ikke og slet så langt kom jeg ikke.Dengang gik jeg jo på Undervisisitetet og blev mest fanget af alle de strengt videnskabeligt udseende midaldrende mænd i deres hvide kitler, der fyldte KEF-annoncerne i mange, mange år. Det måtte jo da være godt selv om betagelsen fik et knæk, da jeg kortvarigt havde et sæt KEF-bestykkede drømmehøjttalere, de såkaldte "MoRe IX" indenfor dørene.
At kalde lyden rædselsfuld er sådan et sørgeligt utilstrækkeligt ord og værst var dog bassen.. At den så lød fuldstændigt ligesådan i et senere sæt (i vores besiddelse for blot et par år siden) IMF Prof Ref Monitor Mk IV med samme B139-enhed viser jo bare, hvor hurtigt denne skribent blev klogere.
Ikke KLOG, det er noget helt andet og alvorligere bare klogere

18. juni 2015 kl. 08.48  
Blogger jakob levesen sagde ...

Ja, ja, Poul, du snakker - og røven går, som de siger helt oppe nordpå, når de har hørt på en, som de synes bare står - og snakker.
Se, du er jo kommet til helt at overse, at du måske ikke har ret! Det har du kort sagt ikke, og det er simpelthen fordi jeg har ret. Det er jo streng logik, det må du bøje dig for straks. Jeg har ret i, at den klon af en IMF Monitor MKIV, eller hvad den nu hed, som jeg selv byggede, den var meget flot og spillede helt fantastisk. Sådan er det nu engang med det man selv laver, det har du også selv skrevet, så på den bagoms-måde giver du mig ret. På forhånd endda.
Jeg (!) syntes dengang, at de var helt fantastiske og dem som også hørte dem, var enige. Tænk også lige på hvor ringe konkurrencen var den gang i primo -80. Hold da kæft hvor var der enormt mange dårlige højttalere. Også selv om Audioscan gjorde hvad de kunne for at sælge os "gode og billige højttalere" endda i byggesæt. For mig at se, var det kæmpestore kabinet fyldt med videnskabeligt kram; en nøje udregnet transmissionslinie til bassen, jamen har man da hørt mage? Læg dertil fire enheder hvor især "superdiskanten" tog stikket hjem. Det er helt lige meget om den virkede eller ej, synet alene var nok til at få folk til at dåne af benovelse. Naturligvis var den også bestykket med et kæmpemæssigt delefilter, der var monteret nederst på højttalerens forside. Der sad det inde bag en flot matsort lakeret metalplade – og tænk dig, der var to flotte vippeknapper, man kunne ændre lyden med. Den ene stod der ”tilt” nedenunder og den anden bar betegnelsen ”slope”. Jamen altså!
Tænk sig, man kunne jo sådan lige rejse sig fra lænestolen, midt i en lyttesceance med dette videnskabelige vidunder, og trykke på ”slope” knappen, så man ligesom dæmpede diskant og superdiskanten. Det blev ikke bedre!
Min lille historie her kom til din webside fordi du formastede dig til at skrive negativt om KEFs flotte ovale bas-enhed med det videnskabelige navn B139. Det lød lidt af militær og præcision. Det var dumt gjort, Poul, nu er du kommet på listen over potentielle hadedyr, der hænger på min køleskabsdør.

De skulle godt nok have en hulens masse watt for at sige ikke så meget, men så var udfordringen jo bare at finde så mange watt. Der blev brokoblet nogle japanske forstærkere og så kan det ellers nok være der kom gang i den. Spille højt, det kunne de, når de fik watt nok.

Så, nu er der ikke flere watt i den historie, som også nok mest handlede om at rette op på en forkert gravskrift.

20. juli 2015 kl. 20.11  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start