De gode gamle dage..

Engang gik der noget i dansk TV, der må have været ubeskriveligt kedeligt. Det må man da gå ud fra, idet selv andre i erindringen næsten ligeså kedelige programmer evindeligt og hele tiden og igen og i igen genudsendes på den vistnok underforståede “Kloge Åge-kanal”, DR K.
Sådan, altså med hensyn til intens kedsommelighed med det sete,  syntes det nu osse dengang for denne skribent, der må have været yngre (nødvendigvis!) og muligvis ligefrem mere kritisk (IKKE nødvendigvis, jeg stemte vel ca nogenlunde samtidigt på tågehornet Svend Auken), Nå, men ligegyldigt hvornår man tændte sit sort/hvide TV, så forekom det, at man så totalt overgearede Leonard Sachs stå der på sit podium og vrøvle sig igennem introduktionerne til et eller andet/tredieklasses engelsk music hall-nummer.

Programmet hed, som alt for mange sikkert husker endnu, “The Good Old Days”, selv om man måske retteligt skulle have stavet “Old” som “Olde”, det forekommer mest korrekt for denne både beskedne og samtidigt såre sprænglærde anglofil. Nå, det var nu ikke stavemåden, der var værst, det var programmet, der altid blev transmitteret fra City Varieties Music Hall i Leeds. Og det HEDDER det og det HED det, selv om Sachs altid sagde “City Varieties Theatre” Sikket dog et fjols, selv om han var konferencier i over 25 år, han må have ligeså dum i virkeligheden som han var dum for pubertets-Poul at høre på! Nå, men programmet har altså så ikke har været vist i DK siden så vidt vides da. Ikke alt i verden går tydeligvis entydigt baglæns, selv om det meste unægteligt gør.

For eksempel kan man vel ikke sige, at den almindelige sunde fornuft ligefrem er på synderlig fremmarch og vel allermindst indenfor vores egen hobby, nemlig hifi. Der kan vi bare konstatere, at folks kollektive vidensniveau er støt faldende efterhånden som totalt vrøvl bliver almen viden, ja måske ligefrem det, som John Kenneth Galbraith benævnte “den konventionelle visdom” Der jo altså pr. definition ikke havde det mindste med visdom at gøre., Fordi det blot er fordi en eller anden læser det som den skinbarligste sandhed uanset hvor stupidt det er. Eller hvor gennemskuelig en overdrevent ihærdig aktivitet kan være for at promovere et bestemt produkt, når uhyre flittige folk både på Nerds.dk og sågar osse på mere fornuftige pinkfishmedia totalt hjernedødt synger f. eks den nye vidunderlige franske metal-ghettoblaster  franske Devialet Phantoms “pris”. Derfor er det squ da stadigvæk en forvokset blaster ligesom lignende B&O, naturlove er noget forbandet rigidt noget!

Det er svært at frigøre sig fra tanken om, at der kan ligge noget bag, for så dumme og totalt ukritiske kan vel ingen være? Muligvis og så måske muligvis ikke. Umiddelbart er dette nye vidunderfirma Devialet på mandskabsstørrelse med McIntosh, men det gør det squ til andet end en bolchebutik. Nå, der er måske nogen, der får noget for noget der, andet ville være vel osse være dumt. Det koster jo penge at sælge varer, og metoden er jo overhovedet ikke ny. Tag for eksempel det gamle nu tinnitus-ramte postbud K. S. Møller, der igennem flere årtier på godt, men især ondt prægede det danske trykte hifi-mediebillede. Først i 1970-erne som det slet anonymiserede “Audiotest” og derefter under eget navn, Alt, hvad han skrev, var altid let genkendeligt for sit uhyre “floskulære” og forvrøvlede pseudo-intellektualiserede sprog. Tydeligvis en mand, der fandt sit egentlige kald udenfor sit officielle virke, godt for post-etaten, trist for dansk hifi.. Skam få den, der måtte tænke sit om denne skribent i samme anledning…! Jeg tænker ihvertfald mit.

Nå, men dengang var der visse penge i branchen, og da vel især fordi en positiv test i dansk High Fidelity virkeligt kunne sparke nogen varer over disken. Man må derfor kunne gå ud fra, at producenter og leverandører har haft visse interesser i at “smøre” anmelderne lidt og at det nok har været tilfældet igennem adskillige årtier sandsynliggøres af den kolossale hundredetallige pickup-samling (af vidt forskellige fabrikater og kvaliteter og oprindelses-år, som en anden tidligere anmelder, Jan Nielsen har haft og vist stadigvæk har på sin hjemmeside. Nå, om det er hans egne eller tinnitus-K. S.`s , der vist ikke roder med hifi mere, er ikke til at vide. Det giver bare ingen mening selv at have betalt rigtige penge for en uendelig bunke entry-level halvskod-pickupper hvis man allerede har 100, der er langt bedre. Så antagelsen er vel, at de har været billige, RIGTIGT billige! Og nok allesammen.

Nå, det er nok bare et tilfælde ligesom den noget kantede Morten B. i Odder på Nerds. så ihærdigt promoverer Devialet. Begejstringen vil ialtfald ingen ende tage så mon den ikke er ægte? På nogenlunde samme måde altså som den gamle vits om, at “al morskab, der ikke er direkte forårsaget af indtagelse af alkohol (visse tjenester), er forloren”? Altså HELT ægte! Den ægthed, der kun kan købes!
Nå, enhver kan jo danne sig egne indtryk om verdens sande sammenhæng. Dengang “The Good Old Days” gik i dansk TV og der var flere penge i den danske hifibranche var luderne vist bare dyrere i drift end i dag, men ludere, det var der.
Fordelene for bladet High Fidelity var betydelige: Man kunne slippe for at betale ret meget eller måske overhovedet NOGET for anmeldelserne/til anmelderne, der jo som hærene igennem verdenshistorien kunne leve (og GODT!) af “landet”, som det vist hedder. Sikke tider som Valdemar Atterdag jo vist i virkeligheden udtrykte det som en de første på dansk. Hvis han altså havde talt dansk, det gjorde han så visseligen ikke, men det var det, han mente og blev kendt for.

Ludere findes til alle priser, smarte og smækre såvel som total-afdankede og tandløse. Det er bare vigtigt, at vi ikke tænker tilbage på de gode gamle dage med papirbladet High Fidelity som noget særligt fyrtårn i absolut ubestikkelig sandheds-søgen. Det var vist bare mere tale om en slags  højkonjunktur for dette ældste af kendte menneskelige erhverv, dengang blot udelukkende med mandlige udøvere, end egentligt en særlig oplysende tid.
Jeg har iøvrigt her i foråret genlæst samtlige årgange af High Fidelity fra 1968 til 1990 og jeg har kvalme endnu…For hvor der var hundredevis af pickupper var der vel osse nødvendigvis andet, Ingen fluer uden ådsler.
Om det er bedre i dag med Mikkel og Kim og de andre små drenge, der får lov til tydeligvist ganske uvant  at  lege voksne mænd som forum-“konger” er måske noget tvivlsomt, men dog mere uskyldigt-og ikke mindst gennemskueligt-grinagtigt!
For eksempel er det da ganske skægt (ikke SVÆRT, for DET er det ikke!) at forsøge at gætte på, hvem der betaler hvad til forumejer Gige for nyhedsomtale og tests. Nogen må vel være nødt til at gøre det når nu så mange af de store spillere med de store markedsføringsbudgetter tydeligvis ikke gør men det er som sagt en helt anden sag til en helt anden dag.

4 meninger om “De gode gamle dage..”

  1. Godmorgen Poul
    Kom du forkert ud af sengen mandag morgen ?
    Det er den store rive du basker hedengangne High Fidelity med.
    Alle test i div. hifi blade og på nettet, skal alle nydes med et gran salt og en vis overbærenhed, da de kun udtrykker holdninger og ikke sandheden.
    Men for mange er det sandheden og det instrument der bliver indsat før indkøb og i det efterfølgende forsvar af indkøbet på div. fora.

  2. Godmorgen Bjarne
    Forhåbentligt er mange vel opmærksomme på, at skriverier på nettet skal tages med helst mindst et kilo kogsalt. Desværre er det for mange halvgamle tosser som os en helt, helt anden sag på samme måde at tvivle på teksten i de gamle papir-blade, som vi jo har læst så mange gange allesammen, at løgnen forlængst er blevet sandhed. Mange er jo osse de eksempler på, at folk eftersøger gamle tests i gamle danske High Fidelity blade for at finde sandhed-EN om et gammelt produkt.
    At de så finder det samme luder-pis dengang som i dag er blot trist, men vi/jegmå altså erkende, at det vrøvl vi læste dengang, har vi noget sværere ved at tvivle på end det identiske netvrøvl i dag. Måske der var noget om det dengang i de gode gamle KS-dage?
    Nej, gu´var der ej!

  3. Hej Poul,

    Jeg kender en gammel hifi-gut som engang besøgte K.S. i hans hjem for at høre mandens anlæg. Det var angiveligvis både tyndt og kedeligt i lyden, men det var sådan K.S synes det skulle lyde.

  4. Og hvordan man end vender og drejer det eller sympatiserer med det eller det modsatte, så har den mand jo mere end nogen anden defineret sandheden i dansk High Fidelity igennem vel næsten 25 år, noget skræmmende den magt det skide blad havde dengang.
    Jeg husker osse dengang bladet fejrede 25 års jubilæum og bragte et billede fra dengang Quad-agenten Fritz Sø bad samme K.S bevise sine påstande om forskellig lyd i en stak Quad 405.
    Det kunne KS så ikke og chefredaktøren, hædersmanden Knud Erik Læssøe-Stilling, måtte stå på mål for tosserierne.
    det værste var så, at samme team og KS ved 25 års jubilæet kunne bruge billedet fra deres egen totale ydmygelse triumferende for egen fortræffelighed, se DET var squ skræmmende
    Papir har altså bare for min generation haft en anden aura af sandhed. Trist men sandt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *