Regnskabets time

Nu er denne skribent i egen selvforståelse ikke særskilt kedsommelig, men det kan jo naturligvis skyldes, at jeg færdes i udkanten af en branche,hvor generel humorforladthed og manglende realitetssans er dagens uorden. Nå, noget må jeg vel alligevel kede mig siden det i går var nødvendigt at hjemføre McIntosh MC2500 nr. 4 til vores permanente udviklingslaboratorium her i kælderen. Sammen med noget professionelt Mundorf AMT-højttalerværk er vi ved at lege med lidt “op-piften” af frekvenser over 10 kHz, et område, hvor vores 2-tommers drivere lidt mister pusten.

Det er måske osse ved at være på høje tid her nu i denne skribents 60. år at give den lidt gas i et toneområde, der om kort tid vil blive mytisk for mig i samme omfang som salig Oswald Spenglers “Der Untergang des Abendlandes”-noget, der muligvis aldrig nogensinde var, men ihvertfald ikke er der længere. Eller rettere lige “om snart” ihvertfald ikke længere for denne skribent. Heldigvis kan disse ganske imponerende Mundorf-ProAMT-enheder ganske let og bekvemt og iøvrigt tillige teknisk ideelt stables til en såkaldt “line-array” og derved opnå stratosfæriske lydtryk, så det kan vel dog udskyde processen lidt. Eller kan det, vi får vel se eller rettere HØRE..

Nå, men mens vi sad og “fedtede” lidt i går med lidt større tilbudsgivning “zappede” vi forbi en gammel kollegas regnskab (noget kedeligt er det altså at sidde og fjumre med byggetegninger!). Sådan noget regnskabsværk er jo i dag ganske overordentligt let at finde, bekvemt opstillede, som de er, i ensartede regneark. Når man så lige kikker nedover tallene, kan man måske bedre forstå, at min gamle ven  ligesom har tabt sin ellers engang enestående humoristiske sans. Det er trods alt ingen spøg med betydelig negativ egenkapital og en økonomisk horisont, der nødvendiggør, at man først om godt 25 år fra nu af  med den nuværende overskudsgrad opnår et nulresultat. For ikke-regnskabskyndige betyder det IKKE, at der er overskud, blot at egenkapitalen ikke længere vil være negativ. Altså at firmaets værdi i virkeligheden er mindre end ingenting. Og altså først om godt 25 år NUL. Triste udsigter for dette firma med deres cappucino-maskinelignende småkasser i lettere “små-bøssoidt” design. En anderledes robust firkantet McIntosh MC2500-klump til denne skribent til hver en tid! Det må vel sige et eller andet om denne skribents skrøbelige mandighed at jeg så intenst afskyer dette fimsede design. Heldigvis læser min kone sjældent denne spalte.

Nå, smag og behag og andre lyster er jo til hver en tid forskellige, og måske min egen manglende betagelse af dette produkt måske i virkeigheden skyldes min egen angst for “min indre skabsbøsse” Jeg har ikke forsket videre i det, emnet er lige rigeligt sprængfarligt, men et eller andet sted er vi vel alle små følsomme drenge selv om man som denne skribent gemmer sig bag en 4-stak McIntosh 2500 på 240 kg.Derudover var omtalen af Gato Audio, som firmaet hedder, osse mest ment som en slet skjult reklame for et særdeles konkurrendygtigt prissat produkt, som det vel må være, når producenten ingenting tjener. Man får meget for pengene med mindre naturligvis at det er fordi producenten er særligt udygtig eller uheldig eller måske bare at der ikke er nok seksuelt ambivalente købere derude i markedet. I det sidste scenario her er gevinsten måske noget mere tvivlsom..

Nå, man kan osse vælge at købe et af de andre danske produkter fra Vitus, der har anderledes fremragende regnskaber, faktisk en direkte imponerende indtjeningsgrad. Det ville have været en gedigen dansk industri-succeshistorie, hvis altså ikke konkurrencen havde været så voldsom indenfor den danske high end-branche. For nok tjener Vitus millioner, men det gør Gryphon osse, endda mange flere. Ja, der er faktisk indenfor elektronikbranchen tale om en endda permanent stigende overskudsgrad hos disse danske hifi-vækstlokomotiver, der er fuldstændigt uhørt. Der er åbenbart rige svin nok derude i den store verden blot man er dygtig nok til at lokke med sine “olden”, tag den, Gato Audio! Der er tydeligvis nogen, der forstår at sætte priserne så højt, at de kan tjene penge på sagerne, MANGE penge! Om man så får mere for sine surt beskattede kroner ved at købe fra disse danske erhvervssucceshistorier er måske en anden sag, men vi skal da huske at ønske dem tillykke. Det er vel den slags, der gør Danmark rigere, selv om man da godt kan være lidt misundelig. MEGET!

Det er tydeligvis en god business-strategi lige her et skrue priserne stejlt “opover” Nå, men ikke alle benytter denne fremgangsmåde, ja faktisk kan man finde eksempler på noget, der vel ud fra et klassisk økonomisk synspunkt kan betragtes som direkte “kontra-produktivt” Tag for eksempel denne tekst fra en annonce cit.:
“Vi har valgt at sænke priserne på alle højtalere fra Gauder Akustik…Vi har testet Arcona 40 mod andre stander højtalere, faktisk højtalere til langt over 3 dobbelt pris, men der er ikke noget at gøre, Arcona spiller bare bedre”
Tjah, sådan kan man jo osse vælge at gøre det, selv om al klassisk økonomisk afsætningsteori vel ville pege på logikken i at HÆVE prisen på et så suverænt og tydeligvis indlysende-fremragende produkt.

Nå, sådan er der jo så meget, som denne ydmyge ikke fatter om at tjene penge, men nu er jeg osse ud af en søulke-æt, der ikke særskilt fandt seksuel lyst i at akkumulere penge. Måske derfor jeg aldrig har haft så mange, en betydeligt medvirkende årsag har det vel været.
Nå, men udover det skal vi nu ikke klage, vi har da altid kunnet få det til at hænge sammen på fornuftig vis. Lidt dygtige er vi åbenbart, ikke så dygtige som de dygtigste, men bedre end de rigtigt dårlige i disciplinen at tjene penge.
Og derudover har alle de danske mere eller mindre succesrige high end-“blingprodukter” kun yderligere medvirket til glæden ved den nye McIntosh MC2500. Et produkt fra dengang funktionen bestemte formen og prisen var bestemt af almindelig anstændighed
Det må godt nok være længe siden, og det ER det osse. MC2500 blev fremstillet fra 1980 til 1990

3 meninger om “Regnskabets time”

  1. Der er mange ting, som er lidt kedelige. For eksempel da VU-metre forsvandt helt væk fra Hi-Fi billedet. Hvis man ikke længere kunne høre, hvad der foregik, kunne man da i det mindste aflæse det på sine (større end livet) VU-metre. Jeg købte (næsten) en gang en brugt Onkyo (ja, det var før det blev prut), kun på grund af størrelsen af de to frembrusende attributter, men desværre blev det forpurret af en bedrevidende frue, som ikke mente, at man behøvede at se lyden, kun høre den. Det er jo helt forkert, som Poul så udmærket har demonstreret igennem sit seneste vildkøb til (en ellers, må man formode) ganske adekvat bestykning til dagligdags brug.
    Næ, lyd skal ikke høres, det skal ses!

  2. Med fare for at stemple mig selv så er jeg fan af Gatos design. Og lyd for den sags skyld (i den udstrækning jeg har hørt det).

  3. Er der ikke bare ICE moduler i nu om dage? Kan da huske kolossale termiske problemer i den tidlige udgave, måske ikke ligefrem overraskende for sådan en glittet madkasse.
    Nå, men ellers er du da ret flink og normal altså udover din mindre "metroseksualitet" her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *