tirsdag den 7. april 2015

Koner søges til lettere og såre vel-behageligt arbejde!

Det har dog været en velsignet påske her i den spædeste start af forårets personligt-fysiske "anti-slaphedskampagne" En desværre såre sikkert tilbagevendende begivenhed med samme skræmmende regularitet som det kommende ikke spor behagelige syn af en lettere fedladen ældre mand i shorts. Hvor denne skribent dog altså som altid før og siden vil forsøge at mildne indtrykket af totalt menneskeligt forfald en smule. Det plejer at hjælpe, så det gør det nu nok igen..! Alle cyklerne er pumpede og de første par hundrede kilometer er dækkede. Hvis der altså overhovedet er noget, der hedder det.

Imidlertid er dagens vigtigste budskab et ganske andet. Min smukke kone har nemlig endeligt fået plantet sine heste lige ved Moesgård Skov (ja faktisk kun en låge derfra), og i den anledning efterlyder vi (altså mest HUN) en pige/dame m/k  til at hyppe lidt rundt på en af krikkerne. Så dermed er terningerne kastede, Hvis du eller I eller nogen andre kender nogen, der måtte have lyst til at medvirke i denne såre behagelige fysiske adspredelse, så sig endelig til. Der er den behagelige bivirkning ved det her "hesteri", at udover at konerne kommer solbrændte og glade tilbage, (vel aldrig at kimse af) så er der osse en afgjort ændring af konsistensen i ballerne på samme koner efter længere rideture. Gensidige gevinster for enhver hifi-interesseret mand-åh jo, næsten ligesom at få nye afkoblinger under sit elektroniske isenkram! Gladere koner med fastere baller, come on, guys, alt at vinde!

Ellers starter dagen med et betydelig bilfuld Tannoy-højttalere til en større lokal uddannelsesinstitution efter at vi onsdagen inden påske leverede en hel kassevognfuld ATC i København, så jo, det går squ egentligt meget godt. At der så osse i vores afdeling for voluminøse vintage-hifihøjttalere er ganske god gang i den er kun en behagelig bonus.
Og ikke mindst frigør det en smule plads til vores videre eksperimenter indenfor "hornologiens" mere ekstreme udtryksformer.
Og apropos det: Her gik vi og var glade og stolte over, at det vist kun var os, der havde en stak JBL 5672 stående. Og viser det sig så ikke, at der i en ganske vist ekstremt udsøgt mindre biografsal i København står ikke mindre end 5 stk,. af de her skrumler bag lærredet. Da lærredet ikke ligefrem er af de bredeste, så står højttalerne faktisk ENDNU tættere sammen, end vores egne gør her.
Imponerende, DET var det, og måske osse en smule beroligende at vide, at der findes (eller i dette specielle tilfælde nok snarere FANDTES, installationen er nemlig ikke helt ny) andre rigtige entusiaster derude, der bare har sat det her op uden kommercielle hensyn overhovedet!
Biografsalen har nemlig overhovedet ikke nogen offentlig adgang!
Siger vi glade her og giver den lige lidt ekstra gas med vores egne bio-skrumler!
Og fuck alle de små prut-højttalere, det her er "the Real Deal"!


10 kommentarer:

Blogger banditcat200 sagde ...

Jeg tror nok den er trængt ind, rigtige højtalere er store højtalere :-)
http://monolith-theater.net/hal/wp-content/uploads/2009/02/jbl_3632t_1.jpg

Hvor kan man få plads til det i et gennemsnitligt dansk parcelhus, uden at træde den bedre halvdel over tæerne ?

7. april 2015 kl. 09.19  
Blogger Poul M sagde ...

Giv hende en hest eller 2, det virker her

7. april 2015 kl. 10.09  
Blogger banditcat200 sagde ...

Den med heste virker ikke her ;-)
Men hvis jeg får lavet et godt drivhus med indbygget brændeovn og alt værktøj/frø/etc, samt et strikke/sy/malerum med ovenlys, kunne jeg måske slippe godt fra det, så er hun kun i huset når det er sengetid.
Bort set fra det, vil en sådan installation kræve et hus med mange kvadratmeter og et rum på min. 50 m2 kun til det formål, det har jeg ikke i mit lille hus lige nu.
Det kunne en lottogevinst gøre meget ved, har øje på et helt fantastisk sted i den nærmere omegn, men det bliver kun en drøm og ikke andet, desværre.
http://home.dk/sag/613D00110?fromSite=Boligsiden&utm_campaign=boligsiden&utm_source=boligsiden_dk&utm_medium=exitlinks

7. april 2015 kl. 10.26  
Blogger Poul M sagde ...

OK, det ser herskabeligt ud, men hvor er balsalen til de 5 stk JBL 5672 blevet af? Vidste slet ikke du boede i den velfærdstruede del af Danmark, vi skal tydeligvis længere ud på landet når vi engang lægger op her...

7. april 2015 kl. 12.25  
Blogger banditcat200 sagde ...

5 km fra Kolding storcenter er nok ikke et velfærdstruet område ;-)
Du har nok ret mht til 5 stk JBL 5672, hvor fanden skal man få plads til den type enorme højtalere + subkasser ?
En balsal kan vist ikke gøre det, eller ?
Jeg kunne nu nok leve med et hus som det viste uden de store problemer også selvom der ikke er plads til ovennævnte JBL.
Feks. 20 skridt til den bedste geddesø i miles omkreds,vil have stor værdi for mig og man kunne vel nøjes med nogen lidt mindre aktive ATC.

7. april 2015 kl. 14.18  
Blogger Poul M sagde ...

Husk at der udover 5672 skal bruges subs med mindre frekvensgang til et par og fyrre Hz er nok.Er man hifientusiast eller hvad, husk det, Bjarne, og smager gedder overhovedet godt? Den kæmpe, som jeg fangede som ung på en lille meter gjorde ihvertfald ikke.

7. april 2015 kl. 14.53  
Blogger banditcat200 sagde ...

Nej, gedder smager ikke godt, men de er sjove at fange, de har for vane at trække 10-20 meter line af på et split sekund, altså en herrefed fight (en lystfiskerterm)
Jeg klarer mig nok med det jeg har nu, Game of Thrones er en stadig oplevelse i DTS mastersound, også her i huset, selv uden et sæt JBL 5672 og mere moderat udstyr ;-)
I øvrigt Kolding å ligger ikke langt fra min adresse, her er der mulighed særdeles gode spisefisk og gode fiskefights.
Jeg kom vist lidt af sporet, jeg har fisk på hjernen lige nu :-)
Der er andet end hifi og lyd i livet, eller det må man da håbe der er.

7. april 2015 kl. 15.36  
Blogger Thomas sagde ...

Du må have sådan et sæt af hifiklubbens subwoofers med 6,5" basenhed - de skulle efter sigende lægge en solid bund.

Jeg så en brugtannonce på et forum for sådan en og tænkte den så noget klejn ud, så jeg måtte forbi hifiklubbens hjemmeside og se hvad det egentlig var for noget. Det er lidt af en joke at et firma der oprindeligt slog sig op på at levere kvaliteteslyd til folks stuer idag prøver at bilde samme folk ind at man kan få nogen som helst form for kvalitetslyd ud af en 20x20x20 cm kasse med hvad der bedst kan betegnes som en mellemtoneenhed.

9. april 2015 kl. 21.07  
Blogger Poul M sagde ...

Nej, det er da lidt trist, at den selvudnævnte "bannerfører" for bedre lydoplevelser er landet i sådan et morads. det er så heldigt for deres markedsandel, at konkurrenter er så bovlamme, at det hænger sammen alligevel. Endnu da. Om man så som iagttager ønsker det fortsætter-vel ikke rigtigt.
Den anden er så den noget lille men så meget mere betændte high end branche, hvor handlerne er noget mere ugennemsigtige forsåvidt der vel for os andre er noget der hedder moms og skat.
det er simpelthen skræmmende feks lige at løbe igennem dagens annoncer på hifi4all og se vanvittigt dyre apparater i BUNKEVIS blive forsøgt solgt indenfor garantiperioden i papkasse og alting men DESVÆRRE uden kvittering.
Det er altså ikke nemt at være hifientusiast.

10. april 2015 kl. 09.40  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Det her minder mig om en gammel vits, som jeg desværre/heldigvis ikke kan huske. Den havde noget at gøre med kvinders balder og kort arbejdstid. I øvrigt kan man vel ikke kalde dig et sandhedsvidne, eftersom din kone er XX antal år yngre....de er sikkert faste nok uden rideturene.

10. april 2015 kl. 16.23  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start