mandag den 9. marts 2015

Lidt reklame

Vi har ganske vist omtalt denne lille TV-"perle" for en del år siden, men dengang var det blot for sent at bruge oplysningen til noget, da den da allerede havde været sendt. Det er det så ikke denne gang, ihvertfald ikke endnu, da den først sendes på DR K på førstkommende torsdag.
.Vi taler om et af de mest fremragende afsnit blandt en hel del andre ligeledes ganske glimrende  af den hollandske serie med den mere end halvkiksede danske titel "Rejse gennem det 20. århundredes Europa" Denne gang er emnet 1980-erne og den britiske minearbejderstrejke. Denne fortælling rummer usandsynlige helte og helt usædvanligt stupide skurke og mennesker, der aldrig glemte. Heller ikke engang det, der ellers var al mulig grund til at glemme, og måske de i virkeligheden var de største helte i denne dramatiske fortælling om  svigt og magtmisbrug. Og bestemt ikke udelukkende fra Margaret Thatchers side, lige dette opgør var vel hendes stolteste stund i en tid, hvor England selv i skarp konkurrence med Anker Jørgensens ligeledes totalt kuldsejlede  Danmark var Europas absolut "allersygeste mand" Glæd jer til en afgjort journalistisk "tour de force" med helte og skurke i rent "Dickens`-k format" og sågar samme udseende.

Nå, lederne af Labour og "National Union of Miners" vandt som bekendt ikke, og det var i eftertænksomhedens klarsyn måske meget godt. For tænk dog blot, hvis Labour-leder Neil Kinnock og minearbejdernes formand  Arthur Scargill havde fået den magt i UK, som de så hardnakket attråede , med deres særdeles veludviklede anlæg for almindelig bjergsomhed og nepotisme, hvormed de senere senere så succesfuldt  begge grundlagde en betydelig millionformue (i pund altså) som EU-parlamentarikere?
Hvad der så for eftertiden er værst er ikke rart at tænke på.

Og i dag vil vi så vælge at springe højt og flot henover en tråd på hifi4all om signalkablers betydning. Herfra tror vi mest på betydningen af LÆNGDEN, da de for optimal virkning skal kunne nå. . Ellers er 20,- m. rigeligt ikke blot til det allermeste, til ALT!
Nå, men diskussionen foregår atter omkring betydningen af kabler. Det vel nok hidtil sygeste forslag fremsættes af lokale "Pierre" (gys, man kan squ risikere at møde ham), der mener, at alle kabler bare skal være af samme mærke, så er man sikker på super-vellyd (vi skriver med vilje ikke "producent" her, da få kabelfirmaer i verden producerer noget som helst selv) Aarghh!
Ellers skal alting efterhånden være "synergi" i en grad der gør alting totalt meningsløst. Alting betyder alting, ikke mindst det, der overhovedet for alle med blot en smule indsigt ingenting betyder overhovedet Der er uden undtagelse forskel på alting og som den tidligere anmelder på bladet High fidelity så  rammende udtrykker det, så er der ofte meget større lydmæssige  forskelle på kabler end der er på elektronik. Det var da vist godt, det blad gik på røven!

Nå, men her vil vi blot ryste på hovedet over den accelererende dårskab. Som består i, at alle rigtige hifi-entusiaster så uforsonligt insisterer på, at SAMMENKOBLINGEN af apparater KUN kan foretages af selvbestaltede provinsielle lyd-guruer uden ringeste tekniske viden, og alle spage ingeniørmæssige indvendinger mod en mere sober kabel-vurdering affejes kategorisk. Og ikke mindst det store uhyre i "Åbenbaringen", den dobbelte blindtest, som alle entusiaster frygter mere end at møde et anlæg, der spiller bedre end deres eget perfekte. DET er ingen spøg altså!

Til gengæld så er alle de APPARATER, som de sætter sammen UVÆGERLIGT lavet efter almindeligt god ingeniørpraksis forsåvidt ingeniørerne da ikke har været usædvanligt inkompetente, som det osse ses, men bestemt mest i den absolutte high end. For så vidt altså en forstærker , der brænder af omgående som spritny  med eller uden belastning vel ikke med videre ret kan kaldes en egentligt ingeniørmæssig "tour de force" Selv om prisen er op mod en million eller i virkeligheden netop derfor.

Denne situation med kroniske "synergi-søgende" stakler er et interessant fænomen, men vist mest KLINISK. Som lemmingernes vanvids-vandringer mod døden er det her altså lidt håbløst. Alt er fuldstændigt relativt, alt skal høres i enhver kombination alle steder til evig tid. Og man kan ikke længere tale om noget som en perfekt gengiver", da det, der kommer ind i apparatet jo ikke teoretisk kan være perfekt..Og anmeldelser og vurderinger og meninger selv fra kompetente mennesker er blot noget, man efter temperament og dumhed kan mene om, hvad man vil. Eller bare i den "Hellige relativistiske subjektivismes" navn afvise. For når man selv mener, at en højttaler med et nyt højttalerkabel i den ene side spiller meget, meget højere i den "nye" side end den anden med det gamle i endnu, så er det sådan det er, fordi JEG siger det Og JEG JEG JEG er jo ikke idiot uanset hvad jeg så er er.. Det gode ved det er så, at nær man blot selv er dum nok, så er der intet, der er dumt længere Bvadr!

Altså kun synergi med hensyn til TILBEHØRET,og KABLERNE, de færdige apparater er der ikke længere nogen, der tør kikke ind i. Nok strømkabler til titusindvis af kroner, bøsninger i apparatet til en femmer, uha nej, de er valgt med lydmæssig omhu af producenten, uha nej og ja!.
Der er der ellers nok af løsninger med anvendelse af absolut laveste fællesnævner. Og regn du ganske trygt med, du glade ejer af et Wadia-produkt, der nægter at tro, at Wadia vælger "stik fra nederste hylde" at det gør de. Med de økonomiske problemer Wadia har haft har de med statsgaranti taget de stik, der var de (FÅ) steder de endnu kunne få kredit.
At det så sikkert var samme kvalitet de brugte tidligere er så blot sandsynligt. Nå, men det kan så altsammen lydmæssigt "synergiseres" til perfektion af fjolser med "synergiske kabler"
Og hvorfor så egentligt fra producentens side lave et bedre produkt? Det ville vel svare til at udskænke bedre fadøl til de de entusiastiske AGF-supportere i den kommende fodbold-debut.
For hvis man er dum nok til at gå derud kan man vel osse fra Ceres`side trygt regne med, at de ikke kan smage forskel på rævepis og terpentin.
Og det kan de sikkert heller ikke. Eller høre så meget som de selv råber.
Mon det lyder bekendt for de flittigste hifi-entusiaster?



7 kommentarer:

Blogger jakob levesen sagde ...

Ha,ha,ha, du er sgu fin Poul! Citat: .. når man bare selv er dum nok, er der intet, der er dumt længere". Ja, lige præcis, det er spot on!
Jeg tror at alle hifinørder på et eller andet tidspunkt har været inde omkring det med kablerne og de fleste stoppede så op på et andet givet tidspunkt. Og der sidder de og kablerne så idag - og de synes det lyder godt. Så der er håb forude; en given dag, gider selv de dummeste ikke længere. Så bliver de enige med sig selv om - hvem ellers ? - at det her kabel er det bedste jeg har hørt, så her stopper karrusellen. Så det er ligeså meget for at få ro på, så at sige. Man kan jo heller ikke afprøve alverdens kabler i alverdens opsætninger, ligeså lidt som man kan køre i alle biler, på forskellige dæk, bo i alle slags huse og så videre - der er jo en grænse for besværet, som jeg tror er den væsentligste. Sådan cirka. Da det er nemt og relativt billigt at skifte kabler, så er det det de gør og derfor.
Jeg kan godt høre forskel på kabler og det er jo skønt for mig at vide, men jeg stoppede også op for år tilbage. Endte iøvrigt med et Poul Halvpris signalkabel til daccen og Blue Jeans højttalerkabler og det lyder - godt.
I jagten på det perfekte, som for det meste er en forestilling oppe i ens eget hovede, kan nye oplysninger være stærkt irriterende. For eksempel når man af mig kan få at vide, at sandsynligvis er uhyggeligt mange højttalere monteret med terminaler der er lavet i Kina. Der fortælles om dem at de er af rent kobber og det hele er superduper. Nå, og hvad så? Jo, det er nemlig så satans konstrueret, at når en HT-producent bestiller "copper" altså kobber-terminaler, så får de messing-terminaler. Hvorfor? Fordi kineserne har lavet deres helt egen definition på kobber; det jo i deres hoveder ikke bare kobber. Der er nemlig "copper" og "high grade copper". Sidstnævnte er kobber, førstnævnte er messing. Er man mistroisk overfor hvad der sidder på ens egne HTere, så tager man bare lige en hobbykniv og skraber den "guldbelagte" overfrakke af den angiveligt fine terminal, for at komme ind til den støbte form, som terminalen består af. Ser man der en ret lys farve så har du fået messingversionen og er det en noget mørkere, ja så er du en af de heldige som fik en terminal som er som de altid skulle have været. Inden der gik fup og fiduser i det hele. Jeg skriver lys og mørk farve og det er jo så frygtelig upræcist, at jeg må henvise de tvivlende til internettet, der nok kan vise farve på hhv kobber og messing. Nå, og hvad så igen, spørger vi, hvad skal vi med den oplysning? Jo, da, de som lige troede at nu har jeg styr på det hele, alle kabler er fundet, alle apparater er gode og alt er superskønt, guld og kobber hele vejen - ahhhrgghh, det er det sgu nok ikke alligevel!
Verden vil bedrages - og den bliver det hver dag, endda!
God jagt!

10. marts 2015 kl. 08.35  
Blogger Jesper Bevensee Jensen sagde ...

Jeg synes copper kan være endog meget befordrende for oplevelsen - specielt, hvis man staver det med "k" og fylder noget god kaffe i...

10. marts 2015 kl. 15.31  
Blogger Thomas sagde ...

"Jeg kan godt høre forskel på kabler og det er jo skønt for mig at vide" skriver du, men har du rent faktisk lavet sådan en blindtest som Poul nævner så du rent faktisk *har* noget viden om emnet eller burde der i virkeligheden stå "Jeg kan godt høre forskel på kabler og det er jo skønt for mig at tro på"?? :-)

10. marts 2015 kl. 21.23  
Blogger jakob levesen sagde ...

@Thomas, nej, jeg har ikke med kabler gennemført en ægte blindtest. Jeg har altid og hvergang været fuldt vidende om hvilket kabel jeg hørte på. Da jeg, selv i den situation, oplevede (!) at kunne høre forskel, så tror jeg self at jeg kan høre forskel.

11. marts 2015 kl. 07.16  
Blogger banditcat200 sagde ...

http://www.nomono.dk/articles/kabler-af-f%C3%B8rste-klasse

Kabler der kan bruges til noget og behøver ikke koste nationale formuer som det testet i ovenstående link, hvor der påstås, at de er tilgangen til lydhimmelen mod indbetaling af et 6 ciffret beløb.
Den slags test er nettet og audiobladene overstrøet med og mange æder indholdet råt og investerer store beløb, efterfølgende kan man så i KSB spalterne hvordan fejlkøbene hober sig op, udbudt med pristab, der får selv bilhandler til at blegne i sammenligning, hvor pæne beløb er tabt i det øjeblik du kører over fortovskanten ved bilforhandleren.

12. marts 2015 kl. 10.14  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, det er simpelthen sygt og luder-arbejde af allerhøjeste klasse og aldeles dræbende for al anstændig hifi.
Jeg så osse lige en anbefaling om at købe nogle tilbehørs-"cones" til en Stello-DAC, så ville den blive så meget bedre, at den utilfredse ejer slet ikke behøvede sælge den.
Lige præcis den DAC er født med sin egen højt-brummende og vildt-vibrerende trafo fra allerbilligste Kina-skuffe skruet direkte i bundpladen, faktisk det mest grinagtige jeg personligt har set, så hvad mon den kur lige hjælper?

12. marts 2015 kl. 10.38  
Blogger Poul M sagde ...

Og derudover er det jo i aften på DR K, den forud-reklamerede udsendelse kommer, husk det nu!

12. marts 2015 kl. 10.39  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start