mandag den 5. januar 2015

Velkommen ombord igen..

til dette allerede mindeværdige år, hvor denne ydmyge skribent snart (faktisk allerede den 15. januar) vil kunne fejre 10-års jubilæum med den underskønne fru Pia. Det er osse altid praktisk, når det allerførste kysseri og spisen ude og overnatning osv (ikke nødvendigvis i denne rækkefølge) altsammen fandt sted indenfor samme døgn. Og hvis man ud af ovenstående skulle få indtryk af samme skribent som en selvrosende "swift operator", så har man ikke nødvendigvis ret. Det er ganske vist æoner siden, men selv husker jeg min rolle i processen dengang som relativt beskeden.

Nå, det er så altsammen ligemeget, og det var det osse allerede dengang. For det endte altsammen godt uden dog overhovedet nogensinde at ende. Mærkeligt med livets underlige "epicykliske " rytme, nok mest meningsfuldt for dem, der har deres Tyge Brahe present, hvis det altså måtte have nogen mening.

Ellers er morgenens opgaver presserende for så vidt hele rummet her er fyldt op med papkasser med klaverer og kameraer og mixere og mikrofoner og tasker og lydkort og 10 stk Sennheiser Evolution trådløse mikrofoner og high speed hukommelseskort og linser og UV-filtre og og og..Der er allerede nok til de første 2 vareture her i formiddag, så vi starter, hvor vi slap sidste år. Det kommer desværre osse til at forkorte disse morgen-ord, da vareturen allerede starter lige om lidt. Glædeligt og osse lidt sørgeligt for udbredelsen af de kloge ord fra denne side..

Nå, men ellers kører der for 117. gang den smukke historie om vinyl-renæssancen i Verden. Som med andre utopisk-smukke kærlighedsevangelier ville man jo gerne tro på, at alting var blevet bedre og folks ønsker om bedre og mere givende musikkultur og øget kritisk sans?. Blot underligt at kæde det sammen med et et stærkt teknisk-kompromityteret stykke presset plastic har denne skribent altid ment, men har tilsyneladende stået noget alene med synspunktet. Der er bestemt ingen grund til ikke at efterstræbe perfektion, men vinyl...?

Nå, drømmene er altid smukke og vel aldrig skønnere, end når der ingen substans er. I disse dage diskuteres der for eksempel de enorme LP-pladesalg i England og USA, der desværre er totalt grinagtigt lille. Og det i forhold til ALTING, både hvad det var engang (bittebittesmå en-cifrede procenter) og endda også i forhold til nutidens stabilt styrtdykkende totale musiksalg (OGSÅ små encifrede procenter). Det kræver ingen større intelligens (ihverfald ikke end denne skribents at taste "salg" "vinyl" og "2014" SAMTIDIGT, ganske vist, måske hurdlen ligger her? Så vil nemlig øjeblikkeligt opdage, at sidste års TOTSALE LP-salg lå på ikke videre imponerende 5.8 mill. IKKE styk, nej total OMSÆTNING.

Så om det ligefrem er GODT er vel så meget sagt, det kan vel trods alt holde et par diskenspringere i gang, men det er vel så osse det. Og for dem derude,der tvivler på, at "hipster-bølgen" ene og alene jo umuligt kan bære den byrde af "vinyl-renæssancen": Jo, det kan de faktisk sagtens og hvad værre er, det GØR DE!
Og hvorfor i alverden skulle det dog osse være anderledes? Vi gamle tosser med mange tusindvis af vinylplader ved jo udmærket, at kæmpestore samlinger af langt bedre presninger kan får for et par kroner stykker.
Forde de gamle, der faldt, er der OVERHOVEDET ingen nye NOGEN STEDER. Og det er måske slet ikke så galt.
Wroamm!-bilturen starter!

PS Iøvrigt begyndte vinylens tilbagegang noget inden CD-en kom, faktisk faldt det danske salg ca. 30% mellem 1979 og 1980. Dengang må folk vel have fået fornuftigere ting at foretage sig, tanken om de dengang kvikt-knopskydende udenlandske TV-kanalers indtog igennem talløse antenneforeninger  betydning er vel så god en forklaring som nogen.
Lad være med at se vinyl som noget, der BURDE interessere folk, bare fordi det interesserer OS!
Altså os, der ikke konstant er hifi-entusiaster, vi interesserer jo jo for HI FI og det er jo noget hgelt helt andet



2 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

Heldigvis lytter I jo aldrig til musik, så formatet er vel af akademisk interesse.....

5. januar 2015 kl. 17.24  
Blogger banditcat200 sagde ...

Musikken er nu det vigtigste, uanset hvilket format det ligger på :-)
Derfor kan man jo godt nørde lidt med udstyret, det bliver som regel ikke dårligere, nok nærmere bedre, hvis man da ikke bliver rundtosset og mister overblikket ;-)

5. januar 2015 kl. 18.17  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start