mandag den 3. november 2014

Det ville jo være skønt,,..

hvis hver eneste lykkelig dag med den skønneste af alle kvinder, fru Mathiasen, var totalt uforglemmelig. Det er den iøvrigt osse, men hvad hjælper dog alligevel det, når denne hastigt tiltagende affældige bare ikke kan huske dagene længere. De seneste 10 år fremstår som en slags kontinuerlig "lykke-grød" uden særskilte pejlemærker af kærligheds-løshed. Som ikke længere at kunne glæde sig til sommerferien, fordi man er arbejdsløs..

Hm, der er tydeligvis ikke noget, der er så lykkeligt (selv ikke lykken selv!) der ikke rummer en bittelillesmule ulykke i svøb.Nu ved jeg, hvordan rigtigt rige mennesker har det, når de jo dårligt kan nå at glæde sig til nogenting, fordi de jo bare kan anskaffe sig sagen aldeles omgående. Og så nok kærligheds-betragtninger for denne dag. Det er blot principielt noget svært at forbedre perfektion, selv om det da bestemt er til at leve med.

Helt, helt anderledes var det så heldigvis tidligere, og HVOR anderledes alting var, er kommet tilbage til denne skribent så sent som i går. Da var vi nemlig i Søvind efter en megabunke magasiner (og nej, det var IKKE af den slags, som salige "Slåbrock Band" betegnede som den slags "min mand tog med i bad")  Nej, det var naturligvis gamle "High Fidelity"-blade  Der var vel en 500 stykker, en veritabel guldgrube af ligegyldig information, om noget der måske ikke engang rigtigt var, dengang det burde have været.

Nå, ikke desto mindre er de nu sjove at bladre i, ikke mindst de skønne forsider med de herligt ukorrekte bare bryster. Ikke hver gang, måske ikke engang særligt tit, men uforglemmelige alligevel, når de så var der. Hm., jeg må have været yngre dengang, og måske man osse bare kommer til at tænke på, at Hanne Lyngfeldt og alle de andre smækre sild mere i dag er blevet en slags (silde-)"skuder" for nu føre bogstavrimene ud i det lidt mere absurde.

Ikke desto mindre er det forunderligt at sidde og læse mange af magasinerne fra 1970-erne og 80-erne , for det er simpelthen forbløffende tit, at jeg kommer til at forestille mig præcist, hvad der skete lige dengang bladet kom. Måske jeg blot igennem det meste af mit liv har oplevet alt, alt for lidt?Jeg føler mig lidt som en patient under en hjerneoperation, der ved hjælp af lidt manipulation af elektroder på den blottede hjerne.lige pludseligt kan huske alt det, som man forlængst troede glemt. Og som man da bestemt osse havde glemt, fordi der bestemt ikke var noget særligt at huske på.

Nå, ikke desto mindre sidder jeg så her denne morgen, og tager på min egen lille tur igennem et næsten forløbet liv. Der er sådan lidt mindelser om den netop om på disse mandage genudsendte hollandske TV-serie "In Europa", der osse blitzer øjebliksbilleder. Op det sjoveste er næsten, at ganske mange af den hollandskes series afsnit er næsten ligeså forglemmelige som de minder, som gensynet med "High Fidelity"-bladene giver. Man kommer ganske klart til at huske, at hverdagene tydeligvis var hverdage osse dengang, fordi de nærmest var mindeværdigt ligegyldige. Tydeligvis derfor, jeg havde glemt alt om dem indtil i går.Det var som bekendt osse tiden inden Pia Mathiasen og den deraf følgende kontinuerlige strøm af lykke.

Nå, jeg må vist bare i gang med at glemme tiden inden Pia Mathiasen igen, men først må jeg lige huske mere præcist, hvad det er, som jeg skal glemme. Og for at opnå det er det jo en skøn pligt at genlæse disse blade fra dengang kabelhysteriet slet ikke var begyndt. Ja, man kunne vel ikke engang som ingeniør uden at få grineflip forestille sig et kabel, der hedder "Synergistic Research ACCELERATOR", som vi ser til salg i dag. Wroaamm!
Nå, det kan man vel heller ikke i dag, der er vist ingen teknisk funderede personer bag  de danske mirakelprodukter som kablerne fra Zensati og Dyrholm og de andre. Vist mest bare en slags charlataner...Det var vist et sidespring på ganske samme måde som hele tilbehørsbranchen er hifibranchens garanti for selvmord i almindelige fornuftige menneskers agtelse..

Nå, det var så et sidespring til sidespringet, jeg har ikke mere tid nu, hverdagen kalder højt og indtrængende. Og bladene osse naturligvis!



7 kommentarer:

Blogger Kristian Larsen sagde ...

Sku charlatanerne begå selvmord? Jeg havde jo ventet at det ville blive sjovere da jeg med forbløffelse så dig stå ved skranken til HIFI og Surround 2014. Nu sker det, tænkte jeg, her kommer PM i egen store person, som en anden Crocrodile Dundee fra det jyske og rydder ud i råddenskaben. Jeg så i ånden PM tage den ene etage efter den anden. Jeg hørte knasende lyde fra knækkede ribben og så den ene kabelsælger efter den anden hvirvle ud over afsatserne og ned mod foyens bund hvor de med et plonk afgav deres samlede musikalske viden ved at lande i flygelet. Men det skete ikke, der var ellers nok at tage fat på. Den svenske sælger fra Stylus Audio sagde, at ”når man vil forny sine kabler, skal man starte med netkablet” for det er det vigtigste da forstærkeren kun ”ser 2,5 m ud på nettet”. Mig bekendt er modstanden af en ledning, modstanden af hele ledningen, men åbenbart ikke her.
Så helt så sjovt som jeg forestillede mig det kunne være, blev det ikke. Men på alle HIFI udstillinger er som regel en ny lille højttaler der spiller helt fortryllende. I dette tilfælde var det de små fra Buchardt Audio i Silkeborg. De koster heller ingen penge, i hvert tilfælde ikke i HIFI målestok og jeg måtte manifestere 30 års spontanhifikøbserfaring for ikke at falde for fristelsen. Men hvad er der egentligt de kan de der små tingester?
Med venlig hilsen
Kristian Larsen

7. november 2014 kl. 20.59  
Blogger Poul M sagde ...

Hej Kristian
Trist at skuffe berettigede forventninger, men straffeloven er jo desværre noget restriktiv overfor at give disse "hifi-dødens købmænd" deres passende bekomst. Jeg valgte i stedet den fortsatte frihed til at kæmpe den fortsatte kamp..
Sjovt nok overværede jeg selv noget ganske lignende på samme stand, og jeg ved jo ikke, hvad der er værst: Sælgernes totale plattenslageri eller kundernes totale lallende godtroenhed. Det var som at overvære kvaksalveren Doc Doxey i tegneserien "Lucky Luke"
Hvis man virkeligt vil gøre noget ved støj på nettet er recepten så simpel, at man har kendt den i telebranchen i langt over 100 år.Det hedder balanceret strøm og galvanisk adskillelse fra nettet MED korrekt jord.
Iøvrigt interessant, at ingen af disse "hifi-dødens købmand" åbenbart har kunnet afhjælpe den stakkel, der fort nyligt klagede til hele den danske hifi-offentlighed med et hestehegn, der støjede i hans anlæg. Egentligt imponerende at så mange selvbestaltede kæmpe-kapaciteter derude ikke kan løse et så indlysende problem. Hvor er du henne, Hasse "Boydk", når det virkeligt gælder, kravlet i flyverskjul eller tester du afkobling med lillebitte Kim fra Skanderborg? Manden, der på bestemt tydelig trods af medfødte øvrige evner formår at høre alle de forskelle, som denne skribent ikke gør. Nå, høreevnen kan vel tænkes udviklet som kompensation for alle de andre manglende evner..
Og ja, det er da ildevarslende for almindelig hifi-salgskompetence ,, at et glimrende men for mig at høre noget gennemsnitligt produkt som de indonesiske højttalere du nævner der står som noget af det langt bedre.på messen...

8. november 2014 kl. 09.13  
Blogger Kim Petersen sagde ...

Burchardt Audio, indonesiske højttalere... Kan du uddybe?

8. november 2014 kl. 20.27  
Blogger Poul M sagde ...

Nu gør den meget unge mand med det meget unge firma på egen hjemmeside jo ingen hemmelighed ud af, at al produktion foregår i Indonesien, snarere en dyd (der er endda en "grøn økonomi"-krølle på marketingen for at berette om effektiv udnyttelse af ressourcerne ved at købe Burchardt importerede produkter fra landet med verdens hurtigste nedfældning af urskovens ressourcer af træ. . Tjah, det virker jo måske en smule søgt eller snarere MEGET.
Der er da iøvrigt ikke noget galt med indonesiske Sinar Baja, som lidt sidelæns kom ind i Danmark efter ruinen efter Goller og Gamut. Iøvrigt en artig historie, som måske en anden kan fortælle en anden god gang...
Osse Gato Audio brugte og bruger sikkert stadigvæk enheder og al samling/pakning i Indonesien hos Sinar Baja men i det mindste klistrer de da en Gato-etiket på og i forhold til deres priser er Burchardt givetvis et rigtigt røverkøb..

9. november 2014 kl. 09.39  
Blogger Kim Petersen sagde ...

Jeg var ikke klar over at en ny højttaler-producent allerede var så stor og klar med en business-model - jeg troede lige det var et one-man show, men der tog jeg så fejl. Tak for uddybningen.

9. november 2014 kl. 11.56  
Blogger Poul M sagde ...

Business-model er måske så meget sagt, vist mest bare tale om små firmaer, der "shopper" lidt i Fjernøsten for derved at forædle produkter lidt lokalt, der uden dette aktive arbejde ville være 200% usælgelige her i landet. Ikke på grund af kvaliteten, mest fordi markedet allerede er ca 200 overfyldt og det går jo altid mest ud over helt nye, ukendte og uprofilerede spillere..

10. november 2014 kl. 07.49  
Blogger Poul M sagde ...

Der skulle have stået "200%"

10. november 2014 kl. 07.50  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start