mandag den 10. november 2014

Bag nyhederne.

Inden vi om et øjeblik skal i gang med at samle lydanlæg til Fysisk Institut på det lokale "undervisitet", så lige en skyndsom betragtning over den danske nyhedsbranche. Ikke den sædvanlige skattepligtige udgave, DR osv. , den er simpelthen så utroværdigt/ligegyldigt røvsyg i sin evige "journalister-interviewer-andre-journalister" eller ligegyldig snak med de samme forudsigelige ligegyldige "hof-eksperter", at det er ligemeget. Man kommer i disse tider uvægerligt til at sidde og sammenligne de danske elektroniske nyhedsmediers troværdighed med den allerførste replik fra filmatiseringen af "1864", som man undertiden "zapper" forbi. Osse der skærer replikkens overbevisningskraft (eller naturligvis den totale MANGEL på samme) så meget i ørerne, at det er en gru. Blot et forunderligt tilfælde, at ligegyldigt hvornår man zapper forbi, så er det lige slemt. Det er ellers helt andre steder i manuskriptet, er det virkeligt altid så slemt? Lad mig lidt frygtsomt sige, at jeg ikke har mod til at efterprøve "tesen" og se et helt afsnit, statistikken er nok for mig her!

Nå, men så længe vi endnu har "60 Minutes", så går det vel endda. Selv om dette journalistiske "flagskib" tydeligvis ikke længere kan være pensum på landets journalist-uddannelser, så er det squ en "lise" at kvalitet! Og det plejer vores lokale århusianske papir-avis osse at være i sit lyserøde finanstillæg, der tit fortæller ting, som ihvertfald denne skribent ikke vidste. Selv om dette så ikke nødvendigvis gælder for ret mange andre måske, så er den squ da meget god. Den er den så bare ikke helt i dag..

For hvad er det lige, der er sket med det indtil fornyligt ifølge de elektroniske nyheder noget sensationelt udråbte  vistnok 3. største danske firma, OW Bunkers? Der er vist nogen her, der har læst om muligt mindre på lektierne end sædvanligt omkring størrelsesforhold i erhvervslivet.. Ja, det er ganske vanskeligt at sige, men lad os da forsigtigt herfra gætte på, at vi slet ikke har set hele omfanget af den her sag endnu. Denne skribent tror simpelthen ikke en skid på, at stenrige finansieringsselskaber og ejere og bankforbindelser klapper kassen i og kører "Bunkers-butikken" her konkurs for relativt beskedne 750 mill. kr, som skulle være tabt på oliepris-spekulationer . Det giver simpelthen NUL MENING, at ingen involverede partnere og ejere på nogen måde forsøger af "afdække" deres økonomiske  risiko for et firma, der for kort tid siden havde en markedsværdi på godt 5 mia. kroner. Forholdet mellem tallene giver absolut ingen mening i sig selv. Og så er der nødvendigvis en forklaring et helt andet sted, mere irrationel end finansen trods alt heller ikke, selv om billedet af "hovedløse høns" jo heller ikke altid er ganske misvisende.

Der er vel kun derefter en mulig forklaring: Den her svindelagtige/fejlslagne spekulation i Singapore er kun en lillebitte del af de totale problemer i butikken, siden ingen af parterne overvejer at redde firmaet fra konkurs. Normalt vil man jo i et så kolossalt stort problemkompleks af økonomisk nært sammenvævede ting på internationalt ALDRIG som det allerførste gribe til konkurs. Det tager jo nødvendigvis ganske lang tid at få overblik over den økonomiske katastrofes omfang.

Nå, det har det så ikke taget her, her har samtlige involverede uden særlig betænkning trukket stillet for OW Bunkers med ledsagende kolossale omkostninger for alle.
Konklusionen må være, at OW Bunkers må have været et totalt bundråddent foretagende, siden så mange så hurtigt er blevet enige om så meget efter blot kursoriske kik i butikken og bøgerne.
Og se, DET er jo da en anderledes artig sag end blot en lokal fejlslagen spekulation til (relative) småpenge,, som vores lokale erhvervsjournalister måske ikke helt følger til dørs i dagens avis.
Men mon ikke vi kun har set starten her..

Osse mærkeligt, iøvrigt, at ingen kæder Carlsbergs kolossale  nuværende  og potentielt 100% tabsgivende aktiviteter i Rusland sammen med firmaets værdi. For på samme måde som OW Bunkers sidste år havde over 2/3 af væksten i "butikken" koncentreret i Singapore-filialen, så forekommer Carlsbergs "kasten alle æggene i samme kurv" i Rusland måske heller ikke som det aller-fremmeste eksempel på "økonomisk rettidig omhu"..

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start