mandag den 8. september 2014

Som tiden dog bare går..

I dag er der "blitzet" et uhyre distinkt "deja vu" ind i skallen på denne skribent. Det drejer sig om den sensommerdag dengang i det Herrens år 1978, hvor denne skribent (der iøvrigt dengang mest var skribent af kedsomme (kedsomme for mig, endnu mere kedsommelige for mulige læsere) opgaver til den daværende universitetsuddannelse uden at dette jo som bekendt har sat sig større efterfølgende spor), hvor jeg sad og afventede en opringning fra daværende DSB Godsbanegård. Nemlig om, at der var indløbet en større pakke fra High Fire i Kerteminde med 2 stk Tannoy-byggesæt. De herlige Tannoy HPD 385 så længe attråede..Og det er så her her, vi oplever "deja vu", da en anden høreapparats-bærende  ældre herre (å galt er det dog endnu ikke her i huset, selv om visse besøgende mener, at vi arbejder på det), der skriver på det hyggelige forum vintagehifi..dk i denne weekend sidder og venter på sine "nye" Tannoy Berkeley"

De kom sikkert frem dengang i 1978 til denne skribent og blev straks monteret og spillede løs. Og lød helt fantastisk. Ikke mindst bedre end mine gamle Gamma såkaldte "Studio Monitors", som var et af datidens største højttalerhits. Uden at det dog gjorde dem bedre, mere håbløs højttaler skulle man lede længe efter. Og ikke mindst en, der indeholdt billigere råvarer, selv Eltax og Reese Audio måtte lægge sig her. Nå, sådan noget ved man naturligvis først bagefter, når den første kærligheds-betagelse har lagt sig. Og kunne så mange tilfredse Audioscan-kunder kunder dengang tage så voldsomt fejl? Ja, det kunne de! Sikke dog noget lort. Ikke underligt, at Gamma blev et stort hit i senere storskralds-containere,

At de nye Tannoy HPD 385 så også lød fuldstændigt vidt FORSKELLIGT var så en anden og mere problematisk sag. Vi taler ikke om bagateller her, mindst 3 dB i forskel på følsomhed og afvigelser i frekvensgang på mindst 10 dB Plus/minus altså, Endda efterprøvet hos det lokale teknik-lokomotiv dengang, selveste Jydsk telefon. Det var noget af en "bummer" og se dette håbløst sjusket udførte produkts latterlige ydeevne.
Dette ulyksalige faktum viste sig senere at være ganske generelt for disse HPD, og de få, som denne historie måtte interessere, kan følge Tannoy-historien i al sin tristesse  i en gammel "klumme", der vist hed noget med "Frem og tilbage er ikke lige langt"

Nå, men HPD var af naturnødvendige grunde det absolutte lavpunkt i Tannoy-historien, det blev dog bedre uden nogensinde dog helt at blive så godt, som det HAVDE været. Dengang produktet var Tannoy Monitor Gold fra 1967 til ca 1972, da denne møjsommeligt samlede basmembran med forskellige geometrier og tykkelser  dog på en god dag NÆSTEN kunne nå delefrekvensen på 1000 Hz.
Gold var og er nu fine nok, vi har jo trods alt stadigvæk Lockwood Majors med 15 Gold i soveværelset, men det er Tannoy HPD 385 så desværre ikke og bedre bliver det bestemt ikke i det håbløst dimensionerede Berkeley kabinet. Der iøvrigt i sin samlekvalitet aldeles modsvarer den mekaniske kvalitet i HPD-enhederne, så der er ikke sparet særskilt på noget. Kun på det HELE!  Og Hasse "BoyDK", hold nu kæft når du ikke ved en kæft om det her! Og en korrektion: Der er hele 2 "Hasser" derude der ingenting ved tilsammen heller..
Ingen tætningslister nogen steder, heller ikke under den skideskævt støbte frontramme på enheden, blot billig spånplade limet på billig spånplade og afstivet med ak ja, SPÅNPLADE. Et lillebitte stykke. At man så genanvendte et et 98 liters. kabinet fra gamle gode dage til en enhed med en såkaldt "ækvivalentvolumen" på over 400 l. gjorde kun komikken større. Bulderbas uden bas..

Nå, der er nok desværre ingen tvivl om, at den rare mand derovre på Aberdeen-kanten oplever sine bedste audiofile øjeblikke i forventningen om den snarlige modtagelse af sine Tannoy Berkeley. Som jeg osse selv gjorde dengang dér tilbage i 1978.
Derfra gik det kun tilbage efterhånden som den "akustiske hverdag" med de noget latterligt producerede HPD-enheder atter trængte sig noget ubekvemt på.
Ubevemt, ubehageligt men desværre OG heldigvis også uundgåeligt...!

6 kommentarer:

Blogger Hasse sagde ...

Kære Poul......
Undertegnede Hasse (Boydk) har ingen aktivitet på VintageHiFi overhovedet, den nævnte Hasse har intet med mig at gøre (ufatteligt, at der kan være 2 med så åndssvagt et navn, ikke???)
Så endnu en gang..... Kære Poul, "hold nu kæft når du ikke ved en kæft om det her"/når du ikke engang kan skelne personer fra hinanden. Et enkelt spørgsmål helt ud af egen personlig interesse: Hvilket "kick" gi´r det dig, mandag efter mandag altid at skulle nedgøre/håne personer, forhandlere og andet godtfolk??? Med din fysiske fremtoning burde du jo være (øjensynligt) et stort menneske, men tror aldrig, jeg har mødt 2 meter før, der har vist sig at være så lille et person som dig.

8. september 2014 kl. 10.38  
Blogger jakob levesen sagde ...

Fedt indlæg idag Poul! Jeg vil fjernevare Hasse, at det giver da et dejligt kick at nedgøre fæhoveder og andet godtfolk, når de har fortjent det! Ligesom skaberne af den omtalte Tannoy her har. Det er da skønt og desværre alt for sjældent, at der er nogen som gider skelne skidt fra kanel og ikke bare æder reklamesnak råt. Og som kan være kritisk selv overfor egne idiotiske ideer og ditto indbildninger om såkaldte forbedringer ved anlægget, bare fordi man selv har udført dem - efter egene antagelser :-)

8. september 2014 kl. 10.50  
Blogger Poul M sagde ...

Kære Hasse Beklager fejltagelsen (overfor den anden Hasse begribeligvis) og siden du spørger, så er jeg efter fjolserne, fordi de (og bestemt ikke mindst du!) fucker en skøn hobby op.men alt for forfærdelig god tid Heldigvis lykkes det så ikke altid, jeg fulgte en tråd om en begyndervinylmand, som blev trukket rundt med diverse fantastiske eksotiske tilbud for så at ende lykkeligt med en Rega om han ellers havde fået at vide af en af dine åndløse fæller ikke var "spændende"
Som kaptajn Sig siger i "Deadliest Carch": "
Fuucck!"

8. september 2014 kl. 12.54  
Blogger Poul M sagde ...

Og ligesom tykke mænd godt kan have tynd mave, så kan der inden i en barsk 2 meters viking sagtens gemme sig en lillebitte ydmyg og usikker person.
Det er nu ikke tilfældet her, jeg er jo da både særdeles offentlig og synlig, er DU det, Hasse "Boydk"?

8. september 2014 kl. 12.55  
Blogger Hasse sagde ...

Nåååhhh.... du har tynd mave :-), jamen det kunne du jo bare ha´ sagt fra starten. Så vil jeg fremover læse din som regel ganske velskrevne (omend en sjælden gang imellem faktafejlbehæftede) blog med større tilgivelse. Fortsæt du bare din jagt på mig og andre ligesindede idioter, pauseklovne m.m. Herregud.... Din stakkel... du har jo bare tynd mave LOL

8. september 2014 kl. 13.14  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Hvis du ikke vil begunstige det seneste indlæg med en kommentar, må du indtage din skarntydesaft i ro og mag.

10. september 2014 kl. 22.01  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start