Den strenge revisor Anders

Så er vi efter weekendens status-optælling så småt ved at være klar til det årlige besøg fra revisor Anders i samme anledning. Vi har da heldigvis osse fornøjelsen af besøg  på andre tidspunkter af denne uhyre korrekte mand, men denne tid på året er altid lidt speciel. Og heldigvis som altid glædelig. Året har været mægtigt godt, og hvis man skal tage bestik af ugens umiddelbare udsigter, så bliver gode tider blot bedre og bedre. Ja man næsten blive helt sangvinsk/socialdemokratisk i tankerne tilbage til det berømte valgslogan fra 1960 om at “Gør(e) gode tider bedre”

Måske de gode tiden dengang VAR gode, de var ihvertfald særdeles gode for Socialdemokratiet, der fik hele 77 mandater. Om det så osse var godt for den psykisk noget labile nyligt kårede statsminister Viggo Kampmann er straks sværere at sige. For selv om han kun holdt ganske kort i embedet, så holdt han  helt tydeligt alligevel rigeligt længe og det både for eget helbred og land. Selv om enkelte måske stadigvæk kan huske det herlige noget opstillet/styltede pressefoto af glade Kampmann og kulturminister Julius Bomholt i Vesterhavet med bare blegfede torsoer og høj cigarføring, så var Kampmann en tragisk politisk skikkelse. Og sønnen Jens må have haft en “rem” af fader Viggos manio-depressive hud, for helt godt det ham jo heller ikke.

Og hvad har det her så at gøre med afslutningen på et glædeligt finans-år og den ikke mindre lovende start på et nyt af slagsen?  Vel ikke meget andet end at det er tiltagende små-trist at se de “ikke-meget-mindre-end -Viggo Kampmann” følelsesmæssigt labile hifientusiaster simpelthen implodere, efter de i en tid har haft uhindret adgang til forskellige netfora. I dag er der tydeligvis røget en af de hidtil allerflittigste bidragydere af hysterisk alviden og det ser ikke spor lykkeligt ud. Selv om manden iøvrigt er selv-bekendt medicineret er det da en trist omend uundgåelig exit.

Pas bare på, Hasse “Boydk”, du kan blive den næste,. du er da tydeligvis en af tidens ihærdigst flittige i produktion af monumentalt tomgangspladder. Ingen skræmmer vel for tiden flere væk fra de danske fora end dig, der kan gå afskillige timer uden en eneste byder ind på et forum med over 25000 registrerede brugede, tak for kaffe, Hasse!
Med dine rigeligt økonomiseret-begavede bidrag til den kostelige tråd om vigtigheden af at (træ)”klodse” alle kabler op så kan man måske håbe det. Det er da i det mindste godt, at almindeligt begavede mennesker ikke tror alle vi hifientusiaster ligegodt er SÅ tossede! Intet er tydeligvist så inderligt stupidt, at det ikke umiddelbart kan afvises ak ak.
Nå, de almindeligt kritisk-fornuftige  er heldigvis forlængst forsvundet, tilbage er blot de evindeligt rethaveriske og småtskårne gråd-smålabile personager.
Mit anlæg ER altså bedst og JEG JEG JEG ved alting!
 At vores eget  anlæg her i vores demo-kælder så er, er blot en herlig tilfældighed. På linie med vores kommende ligeledes tilfældige officielle årsregnskab vel..

2 meninger om “Den strenge revisor Anders”

  1. Det her har ikke noget at gøre med nogetsomhelst:
    En af mine gamle heltinder er i øjeblikket i gang med en koncertrække i London (den første i 35 år!). Jeg er ikke tilhænger af den tidlige produktion, men "Hounds of Love" (1985) og "Aerial" (2005) ligger hinsides noget, som jeg kan beskrive….og gæt hvilke to albums som grundmurer koncerten.
    En Engelsk avis skrev: "'The bar has not so much been raised as thrown clean out of the window".
    På min Bucket List står helt klart en live-opførelse af "The Ninth Wave"

  2. God morgen gamle ven og vid dig ikke for sikker for snarligt besøg dernede i det sydsjællandske..
    Ja, ingen af os, der var (relativt incl.) nyligt kønsmodne i de tidlige 1980-ere glemmer vel nogensinde billederne af den crepe-hårede storbarmede model der lige inden "patte-grimen" tog helt over. det kan være, jeg skal sætte den gamle "Army Dreamers" på, det var svjh engang referencen for, hvor mange kommandoer man kunne høre i den akustiske baggrund bagved al Fairlight-bulderet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *