mandag den 12. maj 2014

"Deadliest Catch"

Så er der atter en morgen med bunker af trådløst Sennheiser-isenkram  og masser af hvide små monteringshøjttalere, 100V forstærkere og Epson-projektorpærer og reparerede MacBooks. Og så alt det, som IKKE er færdigt endnu, ikke mindst en komplet installation på en lokal skole. Imens er der heldigvis mulighed for høre lidt høj musik her inden det forventes, at jeg kan høre dørklokker eller ringetoner. Eller fruens højlydte bjæffende ordrer, alt ialt et af de absolutte højdepunkter på en sædvanligt god dag. Iøvrigt er fruen på "heste-overnatning", så alt ånder fred og ingen fare.

Nå, men heldigvis er "fare" jo noget, man altid aktivt kan opsøge (idet vi her vil vælge fuldstændigt at se bort fra diverse risici forbundet med ægteskabet) For eksempel er der jo dagligt muligheder for flere gange at se kaptajn Phil og kaptajn Sig og alle de andre i den særdeles ambitiøse Discovery-produktion om livet blandt krabbefiskere på det stormomsuste Berings-hav. Selv for denne ætling af  talrige generationer af ramsaltede søulke er det altså lidt vildt deroppe ved Aleuterne. Det farlige er nu ikke attraktionen for denne skribent, nej, det er langt snarere det fortsatte årtilange narrativ om forholdet mellem mænd på kanten. Marginale eksistenser, der udelukkende gør det de gør, fordi de ikke kan andet. Det er ihvertfald det, de selv siger, og man tror på det.

Meget pis og overflødig snak er der bestemt ikke blandt disse nylige svenske og norske emigranter til Alaska. Som i Cohen-brødrenes herlige film "Fargo" holder de mest kæft allesammen, og når de så endeligt siger noget, så er det for det meste det samme. Ikke mindst er "It is, what it is" en favorit-aforisme blandt disse "Norsemen", og det summerer vel egentligt livet op på bedste vis.
Derudover er dagens program "på" lige nu til morgen,  mens dette forsøges skrevet, og alle må derfor kunne forstå, at jeg må løbe.
"Løbe" burde arrangørerne af en nylig hifi-demo måske osse have gjort. Ihvertfald burde den stakkels arrangør, High Performance Audio, nok have lukket døren for Kim Olsen fra netstedet Nerds.dk. I sit mageløst ligegyldige, sjuskede og kortfattede referat fra den forhåbentligt ellers hyggelige demo-session rapporterer lille Kim, at på anlægget til  ca. en million kroner var  "..lyden yderst fornuftig"
Tjah, hvad skal man næsten sige til sådan en dyb og formidabel karakteristik af noget så ubeskriveligt som lyd ..+ Hurra er vel sådan lige lidt meget.. Totalt spild af kaffe og kager OG tid at tage ham med. For selv om han er den eneste sølle fritidsskribent  på dette netsted, så er den her slags omtale altså mindre værd end selv slet ingen!

6 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

Jeg ved ikke, om du selv lyttet til disse Estelon højttalere, men de ligger altså på DKK 375.000 pr. sæt (idet jeg går ud fra, at de er det definerende objekt i lydoplevelsen, kabler undtaget, naturligvis). Hvordan f.... i h..., h... h...... kan en sådan investering retfærdiggøres? Jeg er klar over, at du bevæger dig på andre himmelstrøg hvad angår lyd, men kunne du afsætte et par minutter af din kostbare tid til at bryde deres specifikation ned til et niveau, som jeg kan forstå. Der kan naturligvis være tale om 'the second coming' eller noget lignende, men ellers vil jeg være tilbøjelig til at istemme 'ganske fornuftigt'. Hvad skal manden stille op?...måske snarere 'ganske ufornuftigt'. I øvrigt i et design som må kaldes uheldigt (i mangel på bedre)

13. maj 2014 kl. 21.54  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Måske lød de kun som 275.000.....

13. maj 2014 kl. 22.31  
Blogger Poul M sagde ...

Nej, jeg har desværre ikke hørt disse smukt-skulpturelle højttalere (eller alternativt formidabelt øjebæ-agtige, alle synspunkter er vist legio her), men nok de anvendte enheder i alle mulige andre systemer gennem tiderne. Hårde og stive membranmaterialer som anvendt her har deres afgjorte fordele og ulemper, for mig at se flest af de sidste, men det er blot et synspunkt. Naturligt lyder det ihvertfald ikke og det ikke engang ganske lidt..kræver tilvænning ligesom designet her-LAANG tilvænning!

nå, det er da i mindste godt, at man har valgt et udpræget lavprisland at producere de her højttalere i, man tør næsten ikke tænke på, hvor mange penge de ville koste produceret her landet. i det lys kan man måske tale om et decideret røverkøb, hvem ved..

Tjah, jeg havde ikke tænkt på muligheden af, at lille Kim havde brugt humor og ironisk distance, men det ville da bestemt være en formildende omstændighed. På den anden side så kender jeg Kim godt nok til at vide, at humorens nådegave lige i hans tilfælde er blevet udpræget stedmoderligt fordelt..

Mht specifikationer på disse højttalere, er der vist kun at sige, at hvis man spørger, så er man allerede alt for klog til alligevel at være potentiel kunde og det gælder vist nærmest alt andet af nutidens latterlige status-blinghifi til stratosfæriske priser. Da det ellers ingen statusværdi har hos kunderne ovre østpå, uden hvilke de allerfleste hifiexotica-producenter ville være lukket forlængst.
Det er da lige før man kunne håbe på, at de nyrige kinesere og oligarker ville finde på noget bedre at bruge pengene på end det mageløse "show off-pis", som high end hifibranchen tilbyder verden af i dag. Ved nærmere eftertanke:Så håber jeg det INTENST!

14. maj 2014 kl. 08.20  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Ja, jeg ved ikke, har forlængst opgivet at fange det uopnåelige,men, trods alt....er der ikke noget i disse højttalere som kan kan retfærdiggøre prisen? Måske lidt (kinesisk ejet) unobtanium....OK, er lidt oprørt over prisen, men det kunne da tænkes, at de lyder som alting altid skulle have lydt......hvad med en test? (Uden kager)

14. maj 2014 kl. 16.44  
Blogger Hans Henrik sagde ...

...idet jeg går ud fra, at du har vægt nok i branchen til at låne et par stykker. Jeg er virkeligt nysgerrig: hvis disse højttalere ikke lyder VIRKELIGT godt, er det vel nærmest kriminelt. På en måde som ikke dækkes ind af den gængse lovgivning....

14. maj 2014 kl. 17.25  
Blogger Unknown sagde ...

Højttalere ved jeg ikke alverden om, men Coen-brødrene har min interesse. Ikke Cohen; Coen. Fargo er en prægtig film, men de taler altså meget i den. Kun ikke Gaer Grimsrud, der ikke er til at slå et ord af. I The Man Who Wasn't There er Ed Crane tavs nærmest fra start til slut, mens resten af flokken næsten ikke er til at få til at holde kæft.

Ikke for at brokke mig over at Coens bliver bragt frem; de er altid en snak værd.

19. maj 2014 kl. 14.18  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start