mandag den 17. marts 2014

Teddy Pardo-evangelisterne

Denne morgen er mere end almindelig travl for denne ydmyge skribent. Efter et par dage på promusik-messe i Frankfurt er skrivebordet mere end almindeligt fyldt med halv- og kvartfabrikata. Og dermed er tiden alt for kort til almindelig spøg og skæmt desværre. Vi skal huske og takke for diverse gode forslog på forskellige medier for sidste uges digitale konverteringsproblemer. I travlheden og erkendelse af egne beskedne evner indenfor SMD-lodning valgte vi en M2Tech løsning med en Evo Hiface, der faktisk gør det meget fint. Ikke mindst den galvanisk isolerede puls-transformator på AES/EBU-udgangen er svær at "duplikere" i praksis for selv denne erfarne lodde-mester, og rent faktisk spiller det hele meget fint nu. At vi så bl. a. skal bruge det til at spille et større lydbibliotek af historiske præ-stereo optagelser, som vi har arvet efter afdøde overlæge Heshe i Kolding, er så en helt anden sag.

Nå, lige inden vi ufortøvet vil spille løs og taste kedelige fakturaer (nå nej, de mest kedelige er jo vel dem, man blot skal skrive "OK" på), så bliver vi nødt til atter at forundres over hifi-tosseriets mere skatteunddragende overdrev. For et par uger siden nævnte vi en tråd på engelske pinkfishmedia, hvor den israelske producent Teddy Pardo lodret-direkte opfordrede alle sine potentielle kunder til blot at få sendt sine varer til deres virksomheder/arbejdspladser for på denne måde at unddrage sig moms. Nu lever vi godt nok lige på kanten af provinsen her i Århus, hvor moms stadigvæk er et af livets mere basale vilkår. Vi betaler det muligvis ikke med glæde og begejstring, men vi betaler det dog.

Anderledes med Teddy Pardo og hans få m,en aktive salgs-evangelister derude på nettet, senest illustreret af en nu lukket tråd på hifi4all. Lad os sige det sådan lidt mildt: Det kun fandeme ligegodt osse mangle, selv om vi meget nødigt er enige med forumejer Mikkel Gige i noget som helst iøvrigt. Det, der undrer os mest i denne sag er til gengæld, med hvilken overbærenhed samme engelske forum behandler de vildtvoksende og ihærdigt understøttede Teddy Pardo-salgstråde. Hvor altså opfordringen til momssvindel endnu står.

Vi har overhovedet ingen mening om det lille israelske frihedskæmperfirma dernede med en årlig "produktion" på under 1000 apparater (det er nok ligefrem toppen, da han selv nævner det) i små hjemmelavede madkasser med den fra engelske "garage-producenter" så kendte lettere "landlige" finish er pengene værd. Det kan de sagtens være, de er nemlig ikke særligt dyre. Udover det er det ren hjemmesløjd vurderet ud fra det ene letslørede billede, som producenten selv hårdt presset har lagt ud. Ekstremt tillidsvækkende, uhada!
Til gengæld er jeg så endnu mere sikker på, at det IKKE er VÆRD at smide selv småpenge efter et firma med denne platte markedsføring. Og jeg fatter overhovedet ikke, at nogen forumejere derude ikke omgående i et almindeligt diskussionsforum omgående stopper disse ikke engang på skrømt skjulte direkte salgstråde. "Direkte" skal altså her lige forsynes med "momsfrie", en afgjort nyskabelse indenfor detailhandel.

Og vi kan da sagtens forstå, at Teddy Pardo prøver at "platte" sig til lidt business. Det, som vi derimod ikke fatter er, at de få hysterisk salgs-akive Pardo-profeter derude ikke for Helvede bare bliver lukket ned omgående.
Almindelig sund fornuft og ret og rimeligheder tydeligvis ikke forenelig med hifi. Ingen overraskelse, ganske vist, men det bliver det squ ikke bedre af.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start