mandag den 3. marts 2014

Forårs-kampagnen

Så er denne skribent atter startet på sit årlige Sisyfos-projekt. Det spirende forår synger sin forførende sirene-sang, og cyklen er atter hårdtpumpet og klar til atter klar til den årlige motions-kampagne. Helt så håbløst som Sisyfos`er projektet ikke, det tager kun rimeligt kort tid at få flæsket fordelt ude på bivejene vestpå. Det varer så indtil det atter små-forræderisk kryber på igen. Nå, men så længe vægt-status er nogenlunde det samme som for 10 år siden er alt jo ikke tabt. Bedst bevist af en god 100 kms bakket tur i det midtvestjydske i lørdags i bakkerne omkring Hald Ege. Fy for den lede da. Det er da godt, at sejren jo siges at ligge i kampen når den nu ellers er så svær at få øje på.

Målet var den årlige Vintagehifi-messe blandt alle de andre halvgamle tosser på overdådige Hald Hovedgård. Et herligt arrangement, hvor denne storsvedende skribent jo faldt rimeligt hurtigt ind i den gennemtrængende lugt af midaldrende mænd, et entydigt kendetegn for alle hifi-messer. Faktisk kan man måske sige, at jeg ligefrem var "trendsætter" i kropslugt, men det blev vist først rigtigt slemt senere sagde min smukke kone, da hun hentede mig ud på aftenen.

Derudover var det nu altså en særdeles hyggelig affære derude blandt alle de andre småforstyrrede  personer. Og så kunne arrangementet jo osse meget passende holde os fjolser væk fra gader og veje og forhindre smitten af vores hobby til den principielt altid rene og uskyldsrene ungdom. Der var dog et par enkelte deltagere under 50 plus en enkelt kvinde (der dog næppe var uden at jeg turde spørge desangående), der må have kedet sig gudsjammerligt. Eller rettere, det må man  da håbe, da hun vel nok (forhåbentligt da!) har mere fornuftige ting at foretage sig.

Nå, men det havde alle vi andre så helt tydeligt ikke siden vi nu var der. Nu hjælper et par øller naturligvis osse slemt og vel sjældent mere på væskebalancen end efter en sådan fysisk kraftanstrengelse, hvor jeg kørte totalt væske- OG sukker-kold på de sidste 10 km. Det var squ da godt det foregik i et terræn, hvor jeg ingen bekendte mødte, det var en noget ynkelig kulmination på en ellers hårdtpumpet præstation. Og til alle, der blindt tror på, at man ikke kan slukke tørsten i øl, fordi det siges at være vanddrivende. Jo, det kan man sagtens, alkohol er nemlig kun vanddrivende, når kroppen er i relativ væskebalance, og det var min bestemt ikke. Ikke at det var nogen ny opdagelse, jeg var trods alt engang mangeårig hårdtarbejdende havnearbejder i en havn, hvor Ceres udskibede øller. Smart nok det dér med at have udskænkning i lasten..

Hvordan var lyden så? Tja, lad os udtrykke det således, det er tydeligvis ikke alt det gamle, der var godt. Og ikke mindst var det problematisk at spille de herlige store lyse lokaler op for de små-anæmiske emner, man havde valgt at spille på. Det eneste fuldvoksne system var min gode ven Verners JBL-system med 4560-bashorn med det store 2360-røvballehorn ovenpå. Dette 2-vejs system med en 15-tommers bas og en 2-tommers diskantdriver var måske hverken med sin beskedene basformåen nogen væsentlig trussel mod de fredede bygningers ellers noget skrøbelige  grundstrukturer (og ligeledes var glasruderne heller ikke det mindste truet af noget særligt skærende diskant, den glimrede mest ved sit relative fravær), men ellers var det mægtigt fint. Hvis man altså kan lide sådan noget.

Det var så heldigvis ikke lyd, det hele drejede sig om. Det er jo trods alt osse et emne , som man hurtigt kører fast i. Og hvis man skulle være i tvivl, så kan man altid kikke med på en tråd på hifi4all om, hvordan "Dovenskab straffes hårdt!" Og hvis man synes, at trådstarterens synspunkt er fornuftigt eller blot den smule RIMELIGT, så skal man nok ikke tage til det noget mere uhøjtideligt-hyggelige årlige vintage-træf.
Hele øvelsen i denne syge tråd går på, at når man udskifter blot én eneste del (det være sig et nyt hifi-netkabel!), så skal hele stuen med lydanlæg finjusteres/flyttes/rokeres påny. Alt skal således "ny-optimeres" hver gang der sker nogen ændring i sammensætningen, ja endda osse, hvis man blot udskifter et netstik.

Det gode ved denne tilgang er, at man holder sig selv beskæftiget som hifientusiast. Og ikke mindt totalt-permanent fri for nogen musiknydelse overhovedet. Man kan jo principielt aldrig vide, om alle de forskellige mindre og vel især MERE indbildte lydparametre nu indgår tilstrækkeligt "symbiotisk" i det hjemlige lyd-kosmos.Tænk dog så sygt at dyrke sin egen permanente usikkerhed og tvivl. Til gengæld giver det så god mening, at et branchemedlem blander sig i diskussionen som fortaler for denne permanente tvivl om det hele nu er godt nok. Det er jo det han lever af, de andre lever trods alt kun FOR det. Smart nok af den første, pissedumt af de sidste!

Det er altså sørgeligt at forestille disse småpatologiske konstant-eksperimenterende personer mosle rundt med deres hifi hele tiden uden at vide nogetsomhelst sikkert om det nu er blevet bedre. Dertil er den akustiske hukommelse med sekunder jo et absolut tvivlsomt analyseredskab når nu flytteriet kan tage timer. Blandt disse terminal-fjolser er der jo nemlig enighed om, at HVERKEN dobbelte blindtests ELLER nogen former for sammenlignende ditto har nogen berettigelse. Det må vel være derfor, de så hjernedødt kaster sig ude i denne dobbelt-blinde søgen efter overhovedet ingenting.Nå, men det er vel osse en slags motion og det siges jo at være sundt. Og måske osse det eneste sunde her.

Nå, men mon ikke foråret på et tidspunkt tvinger disse kældermennesker på randen af nervøse sammenbrud ned i deres eksperimental-kældre igen, det kan man vel håbe på. Hvor de kan sidde og flytte rundt og rundt og rundt på alting  hver gang der er kommet en ny afkoblingsfod eller et phonostik til. Hvorefter de kan skrive til de andre tåber derude om, hvor stor forskel alt det her mosleri gav. For det gør det underligt nok hver og hver eneste gang.
Alt bliver altid bedre og alle har altid pt det bedste lydsystem, som de nogensinde har haft. Og til gengæld en mere og mere rynket kone, hvis hun altså ikke er løbet skrigende væk endnu. Selv har jeg da osse lige siddet og optimeret et JBL-biografssystem i en timelang kamp mod en genstridig BSS-controller. Og nu er det så langt bedre, end det nogensinde har været.
Og samtidigt er fruen så stukket af til København i flere dage, mærkeligt, jeg skulle ellers lige til at demonstrere for hende, hvor fantastisk det var blevet. Nå, det er nok et tilfælde ligesom med alle de andre spændende "symbiose-hifisøgere"  derude..







4 kommentarer:

Blogger Hans Henrik sagde ...

Meget sjovt. Danmarks Internationale Studenterkomite (DIS) lejede Hald Hovedgaaard (det femte Hald) fra 1953 til 1974..under hvilken periode (ganske kort) min mor faktisk fungerede som såkaldt bestyrer. Det havde bl.a. den fordel, at jeg kunne holde en kæmpe fest (plads til 112 overnattende). Jeg havde også indbringende jobs med rengøring, opvask, servering m.v. for de initiativrige DIS honoratiores, Sjovt som tingene kommer tilbage....på grund af dig igen!

4. marts 2014 kl. 21.15  
Blogger Hans Henrik sagde ...

..og musikken var for en stor del vedkommende leveret af The Who (Who's next), Grand Funk railroad (E Pluribus Funk) med flere, serveret igennem totalt håbløse højttalere (med koncentrisk diskant, har heldigvis glemt mærket)...og en 2x25 ITT forstærker (Receiver, to be precise)......men det rykkede indtil kl. 5.30, hvor naboen klagede. Jeg tror, at han skulle malke.

4. marts 2014 kl. 21.29  
Blogger Poul M sagde ...

Kære HH Jamen er verden dog ikke både forunderligt stor og lillebitte. Nu er det så mig, der kender bestyrerparret Rannes..Så mangler jeg bare at bo på et af de luksushoteller i Hong Kong, som du boede på under din shipping-tid med forlængst forglemte kærestebreve til Berit under madrassen. Ja, jeg husker godt den fine sølvfarvede ITT Schaub-Lorenz med fast loudness-kompensation, et absolut discohit og en kilde til betydelig misundelse. Du var altid lykkens pamfil (med eller uden tunet ekstrapostbil), kom nu snart over og kast dit "skin" på os herovre!

5. marts 2014 kl. 09.19  
Blogger Hans Henrik sagde ...

'Skinnet' vil nok vise sig at være noget falmet. Nå, men eftersom jeg er den (u)heldige ejer af en 1971 Norton Commando, plejer jeg at frekventere det årlige Mosten træf i Allingåbro. Tæt på er det vel ikke, men nok den eneste gang Gylland er i spil. Plejer at være første weekend i Juni. Modtager gerne en øreskylning inden....

5. marts 2014 kl. 20.25  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start