mandag den 17. februar 2014

Så kører toget påny!

Ferie-friheden er ovre nu, og arbejdet kalder atter med den fra Askepot-filmen så velkendte skingre stemme. POUL!,POUL!!!. Nå, bliver nu hyggeligt nok at trille ned til Den Gamle By med nogle sager og videre ud til Moesgaard Museum med en helt enorm bunke foruden den daglige til til forskellige afdelinger af Århus Universitet. Vi har for eksempel en aflevering af noget akustikregulering, som faktisk er en af de relativt få ting, som denne skribent rigtigt ved noget om. Eller måske snarere ved noget RIGTIGT om, dansk er et mærkeligt sprog.. Åh, jo, og så er der osse lige en tur til Egmonthøjskolen med lidt lysskabende effekter. Man skulle jo ellers ikke tro sådant noget nødvendigt på denne strålende dag, men sådan er livets forskeligartede udfordringer så såre mangfoldige.

Midt i al denne voksende mangfoldighed af udfordringer er det til gengæld med betydelig sorg, at vi ser den volsomt accelerende  af/udvikling indenfor den almindelige faktuelle viden om hifi. Dette er særligt trist for os gamle tosser, der har oplevet de lidt bedre "gamle dage", hvor de fleste vidste noget og enkelte endda meget. I dag er det desværre anderledes: De uhyre få ved ganske lidt og langt de fleste ved OVERHOVEDET INGENTING og de få, der har noget reel viden holder vist mest bøtte, sikkert i erkendelse af, at oddsene er for ulige.

For når folk og andre hifientusiaster efterhånden har så ringe samlet viden (og som bekendt kan man ikke samle andet end et ubrugeligt kludetæppe ud af selv den samlede "hifi-intelligens", når denne blot er sammensat af tilfældig "hear-say" fra ligesindede klap-torske om, hvordan tingene er lavet og skruet sammen. Folk kan snakke den formidable (naturligvis passende dyrekøbte erfaring, ellers virker det placebo-mæssigt aldrug ved man jo)forbedring ved at udskifte "links" på højttalere uden nogensinde at opdage eller blot forestille sig, at de bare kunne kikke ind bag bagpladen. Og spare alle pengene ved blot at skrue det crimpede kabel med ringen  fra diskantterminalen ned på basterminalen og så skrue det sammen igen ganske uden brug af loddeværktøj,  det er nemlig sådan, alle laver højttalere af nødvendige produtionshensyn. Når man altså ikke bare skruer terminalerne direkte på delefiltret med en skæreskive med garanti for efterfølgende "minus-kontakt" Altså ikke blot dårlig forbindelse, SLET INGEN!

Og det så lyder bedre eller blot anderledes er uhyre tvivlsomt. Alle entusiaster betvivler naturligvis et såkaldt "tweak", der intet koster, da der naturligvis ikke er meget placebo i det. Ligeledes kunne man jo osse omkring de forkætrede såkaldte "bøjler" mellem for og effektforstærker i en integreret model blot internet lodder terminalerne sammen, hvis det altså var den bedste og sikreste forbindelse, som man efterstræbte. Nå, det er det så naturligvis ikke og hvordan skulle man dog osse derude efterstræbe en simpel og ganske gratis løsning på et uhyre simpelt problem, når der nu findes en bredt accepteret og dyr løsning? Som alle derude altid kan høre når der altså ikke er tale om en af de dér lumske "blindtests", som absolut intet kan bruges til. Det er man vel efterhånden osse i det samlede "hifi-broderskab" enige om, dejligt at være frigjort fra enhver kontrolmulighed fra den sunde fornufts side. Troen kan muligvis ikke flytte bjerge, men bjerge af PENGE, DET kan den flytte! Fra de meget klogere til de meget dummere, den almindelige midtergruppe har jo alligevel forlængst fundet på en mere fornuftig beskæftigelse.Gad vide hvad producenterne gør.

Der er simpelthen gået ren "hekse-forfølgelse" i det på de danske hififora. Og denne gang er det altså ikke de RIGTIGE sølle særlinge og andre landsbytosser, der dengang røg på bålet. Nej, i dag er det helt, helt anderledes: I dag er heksene dem, der endnu med spag røst hævder, at VIDENSKABELIG metodologi STADIGVÆK kan anvendes på hifi. At det så altid og ikke ganske tilfældigt har været sådan, at APPARATERNE har været lavet, ved disse fjolser slet ingenting om. For hvis de havde kikket ned i kasserne eller ind i højttalerne , så ville de jo osse vide, hvor let det var internt at lave de ting, som de har brugt tusindvis af kroner på at forsøge EKSTERNT med kabler og bøjler og pis og papir. Ikke bare ligeså godt, langt, langt bedre!

Selveste forumejer OG certificeret over-tåbe Mikkel Gige har for eksempel i denne weekend ekskluderet den måske allersidste kritiske "hekse-stemme" på hifi4all. Godt gået, Henrik Stevn i denne ulige kamp mod mørkets magter. Ingen svageligere  begavet og teknisk totalt ufunderet person som altså Gige her ønsker jo at høre nogen "dissens" om deres tro. Tvivl er for de troende uforståelig alle kan jo altid høre forskelle og aldrig mere end hvor der ingen er eller kan være. For eksempel fordi test-emnerne jo i særligt luskede tilfælde kan være identiske. Eller i yderste konsekvens den samme. Derfor og dertil erstatter vreden altid alt andet og ikke mindst der (eller rettere altså HER), hvor man intet argument besidder selv. HÆNG, BRÆND, EKSKLUDÈR!!!
Indtil den evige ildevarslende ro atter falder over resterne af hekse-bålet og ingen længere undrer sig over, hvordan selveste Gige totalt UDSTILLER de produkter fra Isotek, som han lige har testet. Utroligt, billederne af det her mageløse produkt er ellers tydelige nok, se gerne selv efter!

Ingen griner længere hysterisk af, at tåben Gige kan mene, at et produkt med løsdele for en femmer kan sælges for ganske (hifi) rimelige 12.000,--se selv billeder af disse vanvittige produkter. Og hvis du måtte kede dig, så kik gerne ind i net-brønden på dit nyere bedre hifiapparat, det kræver kun en skruetrækker.
Helt bagest derinde, integreret i netbrønden af CEE-årsager  kan der nemlig med stor sandsynligvis sidde et schweizisk Schaffer-filter af langt, langt bedre kvalitet end det her Isotek-hjemmesløjd. Som burde have fået folk til at falde ned af stolene af grin i stedet for at aftvinge respekt. Eller blot en smule forståëlse for kapitalismens mere outrerede udtryksformer.

Men igen, hvordan finde reel viden i et hylende af uvidende og morderiske "hifihekse-jægere"
Og hvorfor egentlig spilde tiden så?  Måske fordi denne skribent har så svært ved at se på det her skred mod afgrunden uden et pip. Men godt gået, Henrik Stevn, du nutidens Giordano Bruno! Det hjalp ca. det samme, men berømmelsen ligger jo i kampen, ikke i sejren..! OG SEJRE, det gjorde du godt nok ikke.

Og så til dagens svære tekniske spørgsmål: Når du nu skal forbinde pre out/main in på din integererede forstærker til main input, hvordan er det så lige kablet skal være konfigureret? Skal det være et almindeligt forbundet phonokabel bare meget kort (eller måske lidt længere for at lyde bedre..?), eller hvordan er det lige det er med skærm-forbindelsen? Hvis du IKKE umiddelbart kan svare på det her ELLER bare svarer forkert, så er du en typisk nutidig hifientusiast. Det er nemlig et vanvittigt svært spørgsmål for de sande "hifi heksejægere"...




4 kommentarer:

Blogger Flemming Skov sagde ...

Hæ hæ, så sandt som det er sagt (eller skrevet) :-)

17. februar 2014 kl. 11.42  
OpenID larsne sagde ...

Sjovt nok så ser det ud til at andre brugere gerne må komme med videnskabelige vurderinger mht. optiske kabler, men det har Mikkel jo også fundet ud af selv, så her er ingen ko på isen. http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=99186&PN=0&TPN=2

17. februar 2014 kl. 15.40  
Blogger Hans Henrik sagde ...

Kan en sandhed blive til løgn hvis den gentages ofte nok?

17. februar 2014 kl. 21.11  
Blogger Boye sagde ...

Sådan, Poul. Det glæder mig at du også bemærkede eksklusionen af Henrik Stevn. Fornufts- og vidensbaserede indlæg som hans trængte det forum ellers gevaldigt til. Godt vi har folk som ham, dig og naturligvis Flemming Skov, som jeg husker kom mig til undsætning i en absurd debat om rækkefølgen af komponenter i et helt simpelt delefilter.

18. februar 2014 kl. 00.07  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start