mandag den 12. august 2013

98.5 kg.

Tallet i dagens overskrift er ikke denne skribents "kampvægt", da jeg endegyldigt passerede dette tal kort efter min konfirmation. For aldrig senere andet end at kunne kikke længselsfuldt tilbage på endnu en ting, der var engang. Sådan er det sen-middelalderlige liv vist bare, der bliver mere og mere at kikke tilbage på og mindre og mindre at se frem til. Numerisk, naturligvis, når man er gift med underskønne Pia Mathiasen  er hver dag jo en fest, jamen det ER det!

Det er dagen i så iøvrigt osse, for så vidt som vores referencelydanlæg her i vores demo-kælder om ganske få timer suppleres lidt op med et par nye nødvendigheder. For så vidt som man overhovedet med rimelighed kan tale om nogen nød, når der allerede er en god bunke forstærkere tilsluttet. Det kan så heldigvis godt lidt, sådan lidt til nød måske, der er nemlig ikke kanaler nok til vores JBL 4645 subs, hverken til de nye med 2242 eller de gamle med 2245. Nå, men det er der så snart.

Vi er nemlig kommet i besiddelse af endnu en McIntosh MC 2600 600-watts forstærker plus osse en knapt så kraftig McIntosh MC 2200 på mere bagatelagtige 200 watt. Og som man vil forstå er der tale om forstærkere fra dengang inden verden gik af lave, inden McIntosh i 1990 blev solgt for første gang. Dengang gik det nu ikke engang særligt galt lige med det samme, faktisk kun lidt, og da ialtfald ikke nær så galt som det er gået denne sidste nylige gang, hvor McIntosh er blevet italiensk-ejet sammen med Audio Research, Wadia og en del andre gamle og nyere ikoniske mærker. Slut prut finale for noget, der var engang. Man kan ligesom ikke rulle tiden tilbage for en essentielt håndværksbaseret traditionel virksomhed som McIntosh og det er da godt, at både firmaets traditionelle entreprenørmæssige "fyrtårne" Mcintosh (senior og junior) og Gow ditto forlængst er døde. De fik trods alt det bedste af det bedste med, og ingen kan vel ønske eller forvente mere.

Vi glæder os allermest i dag til endegyldigt at få fjernet den (ganske vist mindre) "øjebæ", som det har været at have den hidtidigt anvendte McIntosh MC 2500 væk fra den eksisterende stak af 3 MC2600 plus altså gøgeungen MC2500 . Endelig endelig bliver der symmetri i sagerne og vi forventer osse en betydelig lydmæssig forbedring ved de 600 watt istedetfor de noget mere anæmiske 500 watt. Til JBL 2405-diskanten, jeg har nemlig læst et sted på et hififorum, at der i spidserne i musikken er brug for for kolossal effekt for selv superdiskanter. Mange hundrede watt mente manden (der endda hævdede at have målt det) uden at det gav eller giver noget andet end "minus-mening" Nå, mon ikke bare det imponerende og nu ganske symmetriske syn af 236 kg. McIntosh-power i 4 stk. 6U-prof rackenheder  til vores JBl 5672-system allerede får det til at blive betydeligt bedre. Jo naturligvis, synes faktisk allerede nu, at vi kan høre forskellen, selv om en A/B test vanskeliggøres noget af, at forstærkerne ikke er her endnu...
Det er da godt, at denne naturligvis fuldstændigt fiktive og aldeles indbildte umulige forbedring ligger i fin tråd med tidens hifi-trends, hvor det er have en ingeniørmæssig eller videnskabelig baggrund efterhånden er ca. ligeså suspekt blandt de mest ihærdige entusiaster som at være små-pædofil normal-samfundet.

Nå, det er da godt, at Frank McIntosh og Arthur Radford og Peter Walker og de andre .store ånder døde, inden mere "åndede" tiltag som den seneste idioti med en tobaksdåse med sand og metalspåner i, der koblet til en jordterminal uden forklaring eller anden dybere mening skulle kunne forbedre lyden på en måde, som en tilkobling til ægte jord på forunderligste vis IKKE kan. Måske fordi det der med jordtilkobling er noget, som kompetente ingeniører som en selvfølge har tiltænkt deres design, så DET "gælds" naturligvis ikke. For hvad ved de dog om rigtig hifi, naturligvis ingenting .Den her latterlige dåse hænger blot i en high-end ledning bagved apparatet uden yderligere forbindelse til omverdenen og ganske uden aktiv elektronik.
Men bedre, DET bliver det altid! Er der overhovedet nogen mening med det her længere i den her pseudovidenskabelige og voodoo-inficerede hifi-prutverden...?.
Ja, der er, blot man hele tiden huske at kikke...TILBAGE! Glæde sig for vildt!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start