mandag den 21. januar 2013

Noratlas Transall og anden ensomhed nu med addendum

Den forløbne uge var et godt eksempel på, at den ene umulige ikke-begivenhed blev inderhalet af den anden.  Det forudsættes her bekendt, at alle traditionelle journalistiske væsentlighedsbetragtninger i de landsdækkende medier forlængst er afskaffet i den den stadige seer-populismes uhellige navn Allerede kort tid efter, at forsvarsminister Hækkerups absurd-umulige "kamp" mod beslutsomme selvmordsterrorister blev formuleret, kørte verdenshistoriens ubønhørligt kværnende hjul henover denne  allerede absurde militære doktrin. Enter på den verdenspolitiske scene 2 typer af tudsegamle militære transportfly.

I forbindelse med det i den danske politiske uvirkeligheds verden ikke voldsomt kritisk-behandlede franske felttog i Mali så man et par absurditeter. For uanset om man måtte have nogen sympati for fransk militær aktion mod islamiske fundamentalister (og det kan undertegnede da sagtens) så ville indsatsen både her og i Frankrig mod fundamentaislamisme vel mest passende kunne starte i egne fængsler. Med at smide de muslimske statsansatte prædikanter her og derud. Under forudsætning af naturligvis, at det her var et reelt felttog. Det er det så nok ikke, men derfor kan man jo sagtens lade som om.

Og det går jo ganske fint, når den danske statsbetalte presse af den folkesocialistiske udenrigsmister Søvndal lader sig "affodre" med, at Danmark er med i en ædel sag her (eller måske rettere DER) i Mali. Ved at indsætte et antikveret Lockheed Hercules-transportfly på korttids-lånt tid til Frankrig hvad de så iøvrigt kan bruge det til. Så langt væk, at en af det seneste århundredes ellers med rette uhyre miskrediterede danske politikere (kun Vilhelm Buhl fortjener vel mere sin historiske skændselseftermæle og det kun lige akkurat) , NATO-generalsekretær Anders Fogh, ikke engang vil involvere NATO.

Nu er Fogh i sit seneste forsvar for fornuften i den "borgerlige" frihjulspolitik i 00-erne med total ansvarsfritagelse og -forflygtigelse for regeringen måske ikke akkurat respektindgydende i sin overbevisende oprigtighed. Fogh er en af de få (beklager det lette point på ordspil her), der får selv inderligt usympatiske Lance Armstrong i sit Oprah-show til at helt flink ud. En rigtigt kedelig "ka`l" er brutale Fogh og osse givetvis kontrol-freaket på nogenlunde samme måde som Armstrong. Osse når det gælder om at kontrollere det totalt-ukontrollable som for eksempel de varige positive politiske og samfundsmæssige ændringer i det blomstrende afghanske velfærdssamfund efter NATO-tilbagetrækningen.

Nå, så lang tid ingen i pressen påpeger absurditeten, så går det jo endda. Derfor er det nu alligevel en skændsel, at ingen i den danske presse påpeger det "fedtspil", der finder sted i Mali. Og det værste er naturligvis slet ikke, at den efterhånden noget "luv-slidte" og trætte gamle udenrigsminister Søvndal scorer sig et par billige retræte-point ved at lade som om, at Danmark spiller en positiv rolle Det kan vi sagtens unde ham og da risikoen for tab og større udgifter ved det allerede fra starten uhyre tidsbegrænsede "Hercules-udlånsmandat" er minimale, så skal det nok gå altsammen. Ikke godt, det er noget helt, helt andet, men blot GÅ..

Nu er selv traditionelle stormagters kollektive historiske hukommelse noget begrænset. Det er trods alt ikke mere end 50 år siden, at Frankrig mistede over 25.000 dræbte soldater i nabolandet Algeriet foruden den 1-1.5 mill. civile, der røg med i købet. En fransk deltagelse i endnu en afrikansk borgerkrig burde således ikke være særligt lokkende og vel ikke mindst, fordi franskmændene ved deres ensidige støtte til den ene part afgørende medvirker til at legitimere den anden part. Det er det eneste, der er helt sikkert ved enhver udefrakommende militær indgriben.

Derfor kan man jo godt lidt "stoltsere" og spankulere rundt som en krontrane i dans fra dansk politisk hold når nu ingen alligevel påpeger det udelukkende symbolske i det danske Hercules-fly. Der antageligt vil beslaglægge flere franske mekaniker-timer for overhovedet at flyve end det vil bidrage positivt-logistisk. Det danske fly kunne jo næsten have været brugt i den algierske befrielseskrig. Og så kan det alligevel sagtens blive værre og endnu mere symbolsk. I betydningen "håbløst" her.

Tyskland har nemlig "stillet" med noget, der faktisk er endnu mere komisk. Nemlig 2 stk. andre og denne gang oprindeligt franskproducerede militære transportfly, nemlig 2 stk. Noratlas Transall. Der er en hel del mindre end Hercules og mest egnede til at udkaste faldskærmssoldater, vist ikke akkurat det man satser mest på fra fransk side om overhovedet. Hm., det er vist ikke helt oprigtig støtte det her eller hvad.

Nej, det er det ikke, det er et komisk og ikke mindst at tage det alvorligt. Frankrig er naturligvis aldeles på et voldsomt politisk-militært vildspor her, helt tydelig "gåsejagt" udenfor jagttiden. Og lige præcist Frankrig burde jo vide bedre, man kunne jo nok starte med at spørge sig for i Fremmedlegionen, der jo har visse kedelige erfaringer med borgerkrige. Ja ikke ret meget andet faktisk.

Og så tilbage til ensomheden garneret med en lille smule komik. Vi skal advare om at "smulen" af komik er nærmest komisk lille. Dette skyldes vel især, at hifientusiaster ikke i den kontemporære danske "aftapning" ikke ER særligt sjove, nærmere sådan en slags egocentrisk-påståelige paphoveder. Der uanset hvor de er altid har hundet det helt helt rigtige og aller-allerbedste. Det ser man så i en underholdende "tråd" på Nerds.dk., hvor folk og fæhoveder(og naturnødvendigt mest det sidste) opfordres til at udnævne deres absolut allervådeste drømmehøjttaler.

Og hvad kan Morten i Odder og Kenneth på Sjælland og Kim i Odense og alle de andre så finde på i deres ideelle søgen efter den absolutte akustiske sandhed?. Jo de drømmer kollektivt om at få den allerstørste højttaler. Fra den enestående formidable producent, naturligvis, som de allerede nu HAR allerede store højttalere fra i deres nuværende system. Sandheden er til alt held således allerede forlængst fundet, man vil meget forståeligt blot have mere af den. Den ene af dem har ganske vist vistnok hørt sine drømmehøjttalere (om de har været tilspillede eller ej er naturligvis vanskeligt at vide, næsten ligeså vanskeligt som det er at bevise).. De to andre har til gengæld ikke, for den enes vedkommende findes der den både nødvendige og tilstrækkelige grund, at den nye JBL-model så vidt vides ikke findes endnu. Men sikke dog drømme..

Hifi-verdenen er altså noget mærkeligt noget, hvor man til enhver tid altid har fundet den absolutte sandhed, som man vil kæmpe utrætteligt for at forsvare. Og det uanset at man typisk i løbet af ganske kort tid er et helt, helt andet sted med helt andre komponenter, der forsvares med samme indædthed. I den henseende er poltiske og hifimæssige sandheder atid at regne for "absolutte" Altså i det øjeblik de ytres, over (kort) tid er det umuligt at se nogen sammenhæng, kun evig selvretfærdighed. Men det er osse en slags retfærdighed og antageligt den eneste, der varer evigt.

Og hvor efterlader det så os her i vores akustik-kælder? Overhovedet ingen steder, desværre, for vi har nemlig allerede de allerstørste og dyreste proffe JBL-biografhøjttalere. Og det i størrelser, som må gradbøje selv superlativer som "størst" og "tungest"
Ikke underligt at ensomheden undertiden indfinder sig her i fraværet af drømme. Nå, det er heldigvis hifi altsammen. Og dermed alligevel "akustisk løgn" bedre er hverken vores eget eller nogen andres hifi trods alt heller ikke.
Uh., sagde jeg at vores eget hifi ikke er perfekt?. Nej, naturligvis er det da det og som for alt for mange andre har det altid været det-ganske uanset lyd og sammensætning! Desværre er "næste gang" der er tid til atter et hifi-mæssigt paradigmeskift noget pladsmæssigt-problematisk..

ADDENDUM: Nu er denne side ikke synderligt parti-propolitisk, det er osse ganske svært, fordi politisk-populistisk pis og papir og andet pladder ikke er blot det allermindste parti-specifikt. Tag for eksempel det lange næsten kronik-lignende læserbrav i dagens JP af et par tidligere Venstre-koryfæer. I det mindste den ene af dem ER helt bestemt tidligere, (men ikke desto mindre passer det med "-fæ" bestemt stadigvæk, mens den anden til gengæld ikke er det helt endnu. Vi taler om de tidligere ministre Lene Espersen og Troels Lund Poulsen, der har begået dette monumentale politiske kampskrift forklædt som læserbrev.. Det betitles "Vi må ikke tabe Afghanistan på gulvet"

Nu er dette jo en lidt håbløs titel, da man alene ved at bekendtgøre en fast tilbagetrækningsdato jo allerede forlængst HAR tabt hele lortet på gulvet dernede. Fra nu af og et godt stykke før har al politisk og militær aktivitet i Afghanistan naturligvis udelukkende drejet sig om at placere sig selv og sine klaner bedst i den uundgåelige kommende "Lange Knives Nat" Det kan der umuligt være noget nyt eller blot kontroversielt i, sådan er det og sådan har alle borgerkrige altid været.

Nej, det epokegørende nye i det her læserbrev er et seriøst bud på den mest håbløse politiske falliterklæring, som ihvertfald denne skribent nogensinde har set. Når selv denne skribent så længe har kunnet se det indlysende totale nederlag i Afghanistan så kan enhver anden idiot naturligvis osse. Og så er vi tilbage i læserbrevet her. For endelig, endelig er der en smule reel erkendelse, at der her da ender skidegalt. Sen erkendelse når det nu forlængst ER endt for de allierede, mens det først lige er begyndt for civilbefolkningen.

Og nu, NU kommer så den endelige løsning på de penible tværpolitiske danske problemer i Afghanistan: cit. "Derfor bør man sikre, at USA efter 2014 bevarer en mindre terrobekæmpelsesstyrke i Afghanistan-f. eks i form af specialoperationsstyrker, der kan forhindre terrorbevægelser i at få fodfæste" Prøv lige at læse det her mund-lort igen.

For hvad er det lige det her går ud på? Jo, det går naturligvis ud på ikke at tabe eget politisk ansigt og INTET ANDET. Hvad der måtte ske fremover vil udelukkende være amerikanernes fejl. At en tidligere udenrigsminister så her lægger ord til noget så enestående absurd som angiveligt håbet om, at amerikanske specialstyrker fremover i det enorme land Afghanistan vil kunne udrette det, som massiv militær indsats PLUS samme specialstyrker for tiden IKKE kan, gør blot mindet om tågehornet Espersen til nogenlunde samme savn som det man måtte nære overfor totalt ansvars-forflygtigende Fogh som statsminister.

Og lige en lille opmuntring til de tilbageværende danske styrker i Afghanistan fra denne engang så dynamiske Venstre-duo:" træne afghanerne færdigt (SIC! red.) og samtidigt giver bekæmpelsen af oprørsstyrkerne en sidste skalle" Sådan noget hører vist mest til i Espersens barndomsby Hirtshals` havneknejper. For hvad er det dog man kan forvente af succes i kampen mod den fjende, der allerede forlængst har vundet. Nok ca. det samme som at nikke dem en god gammeldags havne-skalle. De skal jo alligevel blot lægge sig ned som dengang på Hirtshals Kro og vente på, at uvejret trækker forbi og NATO forsvinder, ganske gode odds hvis vi skal sige det..!
Held og lykke med at top-motivere de danske "jenser" i Afghanistan med det her "salgs-prospekt" Det var så alt hvad vi af moralske grunde var tvungne til at bringe i dag for at undgå alle anklager om politisk partiskhed. Det eneste vi tager utvetydig partiskhed for er altså den kritiske fornuft..

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start