Man ved man har for travlt..

når man ikke har tid til at sætte mere end èt af JBL biografsættene til demo. Begge står ellers klar og det gør forstærkere og processorer osse, men det eneste, der kan spille, er et lidt pudsigt sæt med 5674-topsektionen kombineret med bund-ditto fra 5671. Mens den tilsigtede 5674-bund på ikke ganske ubetydelige 136 kg. er “parkeret” ved vinduet. Vi skal endnu engang huske at takke en af vores kæreste kunder, den gamle jægersoldat Per, der hjalp med at bære monstrummet ned af trappen. Selv denne ellers sædvanligvis ikke videre selv-undervurderende skribent (her for en enkelt gangs skyld i henseende af overmåde positiv vurdering af egen styrke) havde da et vist “hyr” med at løfte den øverste del i én enkelt arm. Den anden arm måtte på grund af højden af skrumlet, som vi slæbte på,  bruges til aktivt at støtte mod væggen, da der ingen plads var til benene under denne tunge nedstigning. Nå, men nu er det altsammen ovre og det varer så indtil den engang skal op eller ud igen, som alting jo skal i livets store cyklus.

A propos cyklus, så er det åbenbart osse en cyklisk bevægelse, at folk går en smule i barndom. efterhånden som man bliver ældre forekommer disse “cykler” at blive hyppigere uden at det dog måske i virkeligheden skyldes andet end  éns egen tiltagende præ-senilitet, hvor tidsopfattelsen tydeligvis er noget af det, der ryger allerførst. Ting der skete for f. eks. 10 år siden forekommer alt, alt for nylige efterhånden som alderdommen accelererer. Tag nu for eksempel den lille pudsige Rogers LS3/5A såkaldte “Grade 2 BBC-monitor”, som vi engang har skrevet om i et uge-emne for allerede forfærdeligt mange år siden. Betegnelse i BBC var for at attestere, at man under ingen omstændigheder som producer måtte bruge denne lille plastic-pruthøjttaler til nogen som helst form for kritisk lytning og da slet ikke til brug som monitor. Dertil var den håbløst lydmæssigt “farveladet” af sin passive bas-equaliser med garanti for svampet bas. Som om den anvendte KEF B110A-enhed med sin håbløse tunge bextrene-plasticmembran ikke allerede var slem nok, for det var den! Alt i alt en lillebitte kuriøs højttaler, som tidens støveklud forlængst burde have fejet bort i forglemmelsens tusmørke som den den har gjort med andre af samtidens langt, langt bedre BBC-modeller som Spendor BC1.

Alligevel har denne lille BBC-licenserede skod-højttaler (der iøvrigt engang uden større vedvarende held blev produceret af både Chartwell, Audiomaster, og Goodmanns) overlevet til i dag. Og overalt i verden dukker der med forbløffende jævne mellemrum atter igen en “tråd” om op dette formidable produkt. Hvor tidens tand tydeligvis har gnavet ubarmhjertigt i minderne for det kan på det kraftigste anbefales IKKE at prøve at lytte til den her højttaler. Ikke hvis man sine smukke minder kært forstås.Denne højttaler er jo trods alt fra dengang man stadigvæk solgte en anden pudsighed, den engelske sportsvogn par excellence i DK, den iøvrigt flot svungne Triumph Spitfire. Denne stiv-bagakslede arkaiske sag baseret på den allerede ved sin fremkomst i de tidlige 1960-ere grinagtige Triumph Herald-baseret var måske faktisk så meget sagt, IDENTISK ville være mere passende har jo osse bevaret en vis provinsiel dansk tiltrækningskraft. Mærkeligt men ikke meget mærkeligere end attraktionen ved Rogers LS3/5A.

Ikke at der ikke dengang fandtes noget, der ville have været godt i dag, disse små prut-boxe er med deres forbilledligt klare BBC-ADVARSEL blot ikke et af dem. Og så kunne det endda blive om muligt endnu værre. Lige inden den sidste licenstager, Rogers, gik under og blev kinesisk, “udkom” der en om muligt mere grinagtig tilføjelse til slutkapitlet. Der allerede på grund af KEF`s kurs mod konkursen var uundgåelig. Der kom nemlig en såkaldt “subwoofer” til denne diminutive højttaler. Der fuldstændigt ur-komisk blot anvendte én mere af den basenhed, der sad i den lille Rogers. Hvis man deraf kunne få det indtryk, at man vist bare havde lidt for mange KEF B110A enheder udenfor specifikation til at ligge og flyde og at man godt lige ville lave lidt hurtige “jule-klejner” på dem ville man nok have haft ret.

Hvis den oprindelige højttalere var kompromitteret i basområdet (og det VAR den joog det med afgjort vilje!) så betød tilføjelsen af atter en skodbas uden mulighed for fornuftig passiv delefilter-filtrering udelukkende, at man fik noget at stille den lille højttaler på. Ikke underligt der ikke blev solgt ret mange af de her grinagtige “subwoofer-standere” og Rogers døde iøvrigt samme år. Måske af grin, kunderne må da have gjort det når de hørte resultatet.Eller måske af noget andet, dø skal man jo engang og Rogers havde været konkurs et par gange siden grundlæggeren Jim Rogers`tid. Denne gang var det dog mere end almindeligt velfortjent.

Derfor kan folk jo sagtens præsentere deres gamle minder, med eller uden Rogers AB-subwoofere eller ej,, men derfor er det nu en smule vanskeligt at lade være med at skrald-grine, når disse diminutive Rogers LS3/5A præsenteres som noget, som man kan høre musik på eller, langt værre, anvende til egentligt kritisk lytning. Nå, det må folk nu selv om selv om det for mangeårige ejere af disse sjove, men absolut ikke andet end det mini-højttalere som jeg selv, nok kan være svært at forstå. At mindes sengekantfilmstjernen Birthe Tove fra samme tid som disse højttaleres storhedstid som særskilt sexet svarer nok ret præcist til at forsøge at anvende sin Triumph Spifire til Formel 1 i dag. Det mest paradoksale er naturligvis ikke, hvordan de skønne minder om Toves barm er nu i dag eller hvordan LS3/5A lød engang i mindernes mængde. Langt langt mere uforståeligt er det dagligt at lytte på højttalerne i dag og synes, at de STADIGVÆK holder. På trods af den oprindelige og særdeles reelle BBC-deklaration/advarsel..
Jamen det gør de da, holder, fuldstændigt på samme måde som appetitlige Birte Toves bryster  stadig står lige ud i luften. Ihvertfald som de gjorde dengang, alting var helt forfærdeligt “før”. Og hvorfor så egentlig denne utidige snak i dag? Jo, for vi har faktisk komplette nye dele i kasse med masser af KEF T27-diskanter plus B110A plus filtre og forplade til denne sjove klassiker liggende. Og sig så ikke, at vi ikke forstår at sælge “varen”
Vi beklager dette sjældne salgsfremstød. Ganske vist inden for den uhyre sjældne kategori “Det mod-produktive salg”  Derudover er disse små prutkasser sjove nok, men det er så altså osse det!

2 meninger om “Man ved man har for travlt..”

  1. Ja, men hvad men den helt fænomenalt lave virkningsgrad? Var det ikke 82-83 db eller så. Vi havde dog at gøre med en 16 ohms enhed, eller var det kun i særlige udgaver…
    Jeg stødte på den ved flere lejligheder i de Københavnske forretninger, men den var sjovt nok aldrig tilsluttet.

    mvh.
    Kristoffer

  2. Jo, 25 watts driftseffekt og ditto belastbarhed (og det skulle man tage særdeles alvorligt, det sidste, det første var til gengæld anderledes optimistisk) ak ja men åbenbart tilstrækkeligt hvis man sad med dem i max. 0.5 m. s afstand og hørte på det engelske svar på Ole Sippel.. (håber ikke der er nogen)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *