mandag den 8. oktober 2012

Vinterdrømme

Indledningsvis skal vi beklage den ringe regularitet i opdateringen på denne side. Den væsentligste årsag er den glædelige, at der er ganske uhørt travlt, ja det har det faktisk været så længe, at det vist efterhånden er blevet en trend. Og når det så er sammenfaldende med fruens ikke ganske uberettigede krav om, at man da skal demonstrere de direkte lydmæssige fordele ved de skrumlede Furman-mirakelapparater, som er under test i vores værksted og demorum, så er der blot dømt yderligere travlhed. Efter visse indlysende iørefaldende begyndervanskeligheder er projektet for nyligt endt med bragende succes. Fruen beskriver det resulterende lydbillede som "..mere roligt" og det endda uden at have læst nogen hifi-blade.Derudover har denne skribent som den ansvarshavende håndværker og teoretiker i det langvarige projekt naturligvis noget svært ved at være uening.

Det lyder dog uanset forbedringer stadigvæk som en særdeles indlysende "fejlbehæftet facsimile" af den oprindelige musikalske begivenhed. Og sådan må det naturligvis og naturnødvendigt være, når en højttalerkasse drevet af en uendenligt kompromis-behæftet elektromagnetisk transducer/højttalerenhed spiller inden i en ANDEN kasse, nemlig selve lytterummet. Som uanset akustisk behandling altid vil give et umiskendeligt lydmæssigt aftryk af ikke mindre umiddelbar hørbarhed end følelsen af en smertelig lige højre fra Mike Tyson i dennes velmagtsdage. Uanset den hjemlige loftshøjde vokser de akustiske træer altså ikke ind i himlen. Derfor kan det naturligvis være meget godt, og det er det osse, vi er selv meget tilfredse med de gfanske vist noget forskelligt-lydende referencesystemer på vores parcel. Der dog blot lyder så forskellige at ordet ordet "reference" naturligvis er ganske problematisk..

Nå, men derfor kan man naturligvis sagtens fortsætte galskaben derude på nettet godt gemt bag hemmelige identiteter og ditto telefonnumre. Toppen af den hjemlige nethifi-galskab er som altid den mangeårige ukronede "Übertåbe" Mogens/Antisilver/Avantgarde, fortsæt selv den uendelige række af pseudonymer for denne horsensianske stakkel uden adresse eller telefonnummer eller mening i tilværelsen. I en ganske uhørt lang tråd på nerds.dk (der faktisk indeholder flere indlæg (læs: tåbeligheder) end denne stendøde netside har haft i det seneste år og det altså blot i denne ENE dummernik-tråd end samtlige andre ser vi hvor langt den terminale sygdom har bredt sig.

Nu er det ikke akkurat nyt, at monomane mennesker med alt for meget  før-pensionistisk tid kan forpeste tilværelsen for så mange, men det er til gengæld tragisk lige i dette tilfælde, at under en håndfuld teoretisk måske lidt mere fornuftige mennesker (husk, begrebet "fornuft" indenfor hifi er en særdeles relativ størrelse, de fleste andre ville med betydelig ret STADIGVÆK kalde de mest fornuftige blandt hifientusiasterne for megafjolser-og flertallet ville have ret og denne gang ikke kun fordi de var de fleste!) Men herfra ville en stille bøn da lyde: Kunne I derude dog ikke lade være med fortsat at fodre net-trolden Avangarde? Eller er jeg blot den eneste der på interessens vegne får akut kvalme ved at se denne lille opblæste mandsling tale over nu samlet næsten 1000 indlæg om den perfekte lyd. Fra noget så indlysende kompromisfyldt som en MAGNETISK PICKUP med dertil hørende uundgåelige mere eller (nok især ) mindre lineære og  resonante svingningssytemer i gummipakninger og deraf nødvendige  følgevirkninger i form af variation af sporingsvinkel og nåletryk. Tal lige om noget som helst  perfekt ved analog aftastning igen, fjolser! Og så er vi slet ikke kommet til skæresystemerne for vinylplader, der i absolut finesse med deres væskekølede skrumlede skærehoveder og dertil hørende almindelige audioforstærkere i adskillige 100 watt-klassen jo heller ikke akkurat har meget med ideel finmekanik at gøre. Selv den mest hørehæmmede kan altså sagtens høre forskel på et multimillion-kroners hifianlæg og et flygel eller for den sags skyld en akustisk guitar, bedre er hifi altså heller ikke og bestemt heller ikke her i huset.

Derfor kan vinyl og mekanisk/elektromagnetisk musik-aftastning da lyde fint men har altså ligeså lidt at gøre med den akustiske oprindelige begivenhed at gøre som vor ven Mogens Landsbytosse i Horsens minder om et fornuftigt menneske. Vi mangler altså lige et stykke vej endnu, folkens. Husk lige det inden I som det ellers er sædvane derude slår atter et slag for jeres eget perfekte lydanlæg i denne særdeles uperfekte mekaniske musik-verden!

7 kommentarer:

Blogger Unknown sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

8. oktober 2012 kl. 10.20  
Blogger Unknown sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

9. oktober 2012 kl. 17.01  
Blogger Unknown sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

9. oktober 2012 kl. 22.29  
Blogger 27pH sagde ...

Ja han er helt klart en ægte klassisk kook den kære Kamp. Han kommer dog ikke op på siden af alle tiders danske kook Bo Warming. Prøv at google ham, han er fantastisk underholdende.

10. oktober 2012 kl. 09.01  
Blogger Unknown sagde ...

27pH.
Er det ikke ret tæt løb når alt kommer til alt :-D

12. oktober 2012 kl. 02.15  
Blogger Unknown sagde ...

Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

13. oktober 2012 kl. 13.50  
Blogger Kim Petersen sagde ...

Jeg kan da kun være enig i at Mogens m.fl. ikke altid har noget fornuftigt at sige, men at bruge et ord som "fjolser" om dem der ynder vinyl-lyd... Er det ikke lidt imbecilt?

18. november 2012 kl. 01.50  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start