mandag den 22. oktober 2012

På millimeter

Så var det lige her i "sidstningen" af efterårsferien, at der kom lyd i vores ultimative lydsystem. "Ultimativ" her skal ikke nødvendigvis opfattes som noget kvalitativt begreb, dertil er mekanisk/elektrodynamisk lyd-reproduktion i hjemlige omgivelser trods alt alt for kompromis-fyldt. For hvad er dog bedst når intet alligevel er godt nok til at illudere den oprindelige musikalske begivenhed blot nogenlunde troværdigt? Nej, det ultimative har udelukkende noget med STØRRELSEN at gøre. Lige i øjeblikket står der for enden af rummet i vores prøveopstilling 2 stk. toppe til JBL 5674 kolos-biografsystemer helt tæt ud mod sidevæggen.

Dette er ikke nødvendigvis nogen nødvendigvis optimal placering, men en betydelig "toe in" plus vinkling nedefter giver ganske usædvanligt imponerende resultater. Og naturligvis allermest til den stolte indehaver. Lige knapt så optimalt er opstillingen af basmodulerne, der af nødvendige højdebegrænsningshensyn står ved SIDEN af mellemtone/diskanterne, så ingen optimal lodret akse her desværre. Hvad værre er så står de derved ganske, ganske tæt dammen, således at let-korpulente herrer som denne skribent kun lige kan klemme sig imellem. Og dette sidste udelukkende fordi benene er tilstrækkeligt lange til at skræve over, således at passagen af denne højttaler-forhindring  kan foregå på et noget smallere sted af den midaldrende mandlige krop end "blobben" på midten. Heldigt.

Resultatet er formidabelt og det har vi længe vidst, at det ville blive, ja faktisk altid. Sig så ikke at vi ikke er kloge eller blot selvopfyldende-profetiske! Det sidste er vel i virkeligheden slet ikke særligt klogt? Nå, men det resulterende lydbillede er helt vanvittigt-STORT! Ella Fitzgerald og Louis Armstrong er en i alle henssennder kolossal oplevelse. Var den lille tykke mand virkeligt så stor og kraftfuld? Ja, det aner vi af gode grunde ikke, men sådan lyder det, så det må han vel have været. Vildt lyder det ihvertfald-KÆMPESTORT og ikke mindst HØJT. Både lydbillede og resulterende lydtryk.

Andet ville vel næppe heller være at forvente, da både bas, 2490-mellemtone og 2451-diskant trækkes af en kanal på en 600 watts McIntosh MC-2600 forstærker, mens JBL 2405 spaltediskanten drives af en lidt mere beskeden McIntosh MC-2500 på blot 500 watt. Højt?-åh jo,  Knapt så BREDT er lydbilledet dog, måske meget heldigt for stakkels gamle Louis, der derved får sin status af kæmpe nedskaleret en lille nødvendig smule.
DYBDEN i lydbilledet er faktisk endda særdeles fremragende selv om den nødvendigvis hæmmes noget af den noget langbenede ligesidede trekant, der udgøres af linierne mellem henholdsvis højttalere og lytteposition. Som sagt, højttalerne står ca 5 m. væk mens afstanden mellem baskasserne er blot 30 cm., altså ikke fuldstændigt ideelt. Heldigvis deles der stejlt ved 297 Hz, så det er til at leve med. Ikke mindst fordi der ikke rigtigt er andre muligheder. Livet bliver jo heller ikke nødvendigvis bedre af at have alt for mange valg men om det så omvendt bliver bedre af ingen at have er måske så meget sagt. men lettere, åh jo.

Det vil sige, det er der muligvis. Vi er i besiddelse af en en bundkasse til 5671-systemet i samme serie, som muligvis kan klemmes ind under det kæmpestore topsystem. Der er tilsyneladende et par millimeters frigang under betonloftet, så det må vi vist hellere få prøvet.
Det er måske heller ikke en fuldstændigt langtidsholdbar løsning udelukkende at basere vores forretningsmodel på abnormt langbenede/alternativt uhyre slanke kunder, der kan klemme sig forbi alle forhindringerne. Men sjovt og lærerigt, DET er det at lege med det her.

6 kommentarer:

Blogger Kristian sagde ...

det er ikke størrelsen men kvaliteten siger vi med de små, men selvfølgelig er størrelsen vigtig :)
Nu har jeg haft minimonitorer i lang tid og må nøjes med at lytte til horns hos andre med ønske om en dag får jeg noget til med et kompakt hornsystem som passer i normal stue. Men lidt heldig da vi har et fælles sted hvor vi kan bruge større hornsystem i, jeg og mine venner.
http://www.hifisentralen.no/forumet/attachments/jeg-har-va-rt-pa-besa-k-hos/161404d1350774200-musikk-pa-bergen-kaffebrenneri-neste-la-rdag-utf-8r0020757.jpg

Tankene går ofte tilbage til Tannoy dagene eller om man skal prøve noget mindre altec/GPA system som er mulig at få til i normal stue. Måske nogen tips eller forslag om en vej til et vellydende semi/kompakt system som kan levere dynamik?

mvh
Kristjan

25. oktober 2012 kl. 11.08  
Blogger 27pH sagde ...

Nu har du jo mulighed for at slå to fluer med et smæk: placer den mindste hund foran det store højttalerskrummel og tag et billede.

26. oktober 2012 kl. 08.19  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, jeg har set de herlige billeder nordfra. Af kompakte løsninger indenfor horn er der ingen vej uden om at kombinere en højeffektiv basbund i refleks a la JBL 4648 evt med blot en enkelt bas plus et stort mellemtonehorn, der komfortabelt kan gå til 500 hz Sådan noget kan anskaffes for rimelige penge og et bashorn til hjemlige omgivelser er forbeholdt de helt helt få. Altec VOTT er der jo ikke meget ægte horn (eller bas for den sags skyld) i og alt for mange af dem har en 1-tomme med et 511-horn ovenpå. Det kan efter min mening gøres meget bedre (fandt i denne uge et sæt Altec 1505, se, DET er noget med en Altec/GPA 288 driver på. Eller ovenpå en Onken med Altec 416, oh så mange muligheder
Derudover må jeg beskæmmet indrømme, at selv om vi stadig har Tannoy 15 Gold, så synes jeg de store JBL og Altec biografsystemer (4675/5671/5674 etc) spiller langt, langt bedre. Og t spændende alternativt kik på den akustiske begivenhed i horhold til ATC SCM 300, der altid vil være referencen.

26. oktober 2012 kl. 09.17  
Blogger Kristian sagde ...

Tak for input
Vi bruger 2" 288 på 15 celle hornet og 515 i bassen i dette
vott system. Dette vott system spiller ikke helt op og heller ikke helt ned, men kan alligevel imponere på mange måder. Jeg har måske også en svaghed for altec lyden. Tankene har ofte vært mod onken/416 og 288 ned til ca 500Hz men aldrig hørt sådan sammen.

26. oktober 2012 kl. 10.37  
Blogger Poul M sagde ...

Nej, der skal en diskant på og så skal du osse forbi. Vi har som måske nævnt både Onken med 416 og både nye og gamle 288 (8G/8K osv) så nu må du vist bare forbi til en snak, Kristian

26. oktober 2012 kl. 14.12  
Blogger Kristian sagde ...

Håber jeg for mulighed at komme forbi Aarhus næste gang jeg er i DK. Du er også velkommen hvis det skulle ske at du skal besøge regnbyen Bergen, sikker på at vi kan finde på noget i kaffebrenneriet og andre steder.

26. oktober 2012 kl. 14.35  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start