Atter en stor dag for os og dermed den samlede menneskehed

Allerførst skal vi huske at sige velkommen til den nye politiske virkelighed i forbindelse med valget af ikke for os overraskende Annette Wilhelmsen som SF-formand. Trods alt er SF i dagens politiske billede de magelige og midaldrende offentligt ansattes parti, og dermed tør det siges at være en strategisk svipser af de lidt større at forsøge fra ledelsens side at “kuppe” forfærdeligt unge Krag igennem. Nå, det lykkedes så heller ikke, hellere stemme på en mere end almindeligt midaldrende helt almindelig lærer. Som den typiske SF-vælger har ualmindeligt uhyre meget lettere ved at identificere sig med end en indlysende cand. politisk levebrødspolitiker som Astrid Krag, der aldrig har arbejdet så meget 5 minutter på en tank omkring Tørring. Næppe noget dumt valg, om det så er særligt klogt er en anden sag. Valgresultatet afslørede blot det, som alle allerede burde vide, nemlig at SF hverken er ungdommens parti (check blot de kronisk sørgelige prøve-valgresultater blandt de unge på alle uddannelsesinststitutioner) eller for den sags skyld de AKTIVES. Det er trods alt noget partidemokratisk-problematisk, at blot 60% af SF-medlemmerne overhovedet på trods af monumental mediedækning af denne basalt aldeles ligegyldige non-begivenhed gad stemme. I det lys blegner Wilhelmsens overvældende valgsejr noget uden at det nok kommer til at betyde noget. For selv blandt andre ubetydelige begivenheder er RESULTATET af formandsvalget i SF trods alt i den ligegyldigere ende. Processen var noget mere interessant og det siger så ikke alverden. Egentligt mærkeligt at en ellers så kritisk og klog skribent som undertegnede gider beskæftige sig med det, det siger vel osse noget noget ildevarslende om klogskabens relativitet..Var der et “noget” for meget, vistnok ikke..?

Interessant bliver det derimod lidt senere i dag, hvor vores nye BSS-“sound-professor/cessor” lander, passende præ-programmeret til de hidtil ørkesløst-stående JBL 5674 og 5671 biografsystemer. Hu-hej, hvor det da kommer til at lyde godt og det ved vi naturligvis allerede på trods af, at “fjernfeltet”, hvor lyden integreres bedst, for disse højttalere er en halv snes meter. Ikke en fuldstændigt banal og fuldt-opfyldelig forudsætning (sikke dog en sætnings-konstruktion!) i selv større forstads-huse.
Hm., vi får se eller rettere høre. Dog er der sikker vished om, at DENNE GANG er vores lydanlæg i stand til at gengive den fra Anders And så kendte symfoni af Larmikofsky”, “Syv jumbojets kommer ind over byen” ved realistisk lydtryk. For så vidt som et 5674-system faktisk kan generere lydtryk som bag en startende jumbojet af den gode gamle støjende Pratt&Whitney-motoriserede model.
WROOOMM!

2 meninger om “Atter en stor dag for os og dermed den samlede menneskehed”

  1. Jeg er fuldstændig enig i at formandsvalget har været overeksponeret i en grad, der siger spar to til alt, men det bedste ved valget er, at det endnu en gang blev udstillet vor høj kvaliteten af de såkaldte politiske eksperter, som medierne bruger i tide og især i utide, er. Der var bred enighed om, at ingen turde stille op imod Krag, da de ikke ville have en chance. Jeg har nu ikke hørt nogen form for undskyldning for denne eklatante fejlvurdering, men jeg tror heller ikke at det er meningen, at alle deres forudsigelser og prognoser skal tages alvorligt, for det er vel bare en leg vi leger.

  2. Ja, for den ene dag er journalisten ansat i det ene parti som spindoktor og den anden i det andet og vennerne fra de elektroniske medier er jo fødekæde begge veje. Både for at få ukritiske og plantede historier uden at TV-reporterne behøver andet end spejle sig i egen selvfed fortræffelighed og dermed kører det latterlige spin, som er til at få politiker-kvalme af. Næsten ligeså meget som når mediernes journalister interviewer egne folk der alligevel aldrig naturligvis kan stilles til regnskab for deres eklatante fejltagelser-som her.
    Derudover må det have været let at se når jeg nu kunne det, at overfor et godt og vel velbjerget/midaldrende parti som SF var det fra starten fuldstændigt modproduktivt af partiledelsen at trække "ungdomskortet" med hundehvalpen Astrid som formandskandidat. Det kan man sagtens i Enhedslisten men ellers næppe nogen steder, fordi man jo sagtens som voksen kan stemme på ungdommen, blot ikke ren barndom som Krag uden andet end viljen til magt. Ellers nul erfaring i nogetsomhelst nu og i al evighed.
    Derfor kan man nu godt glæde sig lidt i smug over "Möger i möget!" Selv om måske den største eller eneste forskel på ham og adskillige andre i regeringen vist var, at han aktivt fremkaldte akut kvalme og politikerlede osse og måske især blandt sine egne. Som vel formodes at kende ham bedst.
    Selv blandt politikere forekommer han som en helt igennem kedelig ka`l..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *