onsdag den 13. juni 2012

Priviligeret pub-leverandør

Vi skal lige inden arbejdsraseriet atter engang lige her inden sæsonafslutningen tager over huske at meddele, at ikke mindre end 2 af Folmer Hunds forventeligt sidste kuld hundehvalpe (måske ikke fuldstændigt overraskende, det dér med forstavelsen "hunde-"!), får prominente østjydske hjem. Det med "det sidste" begrundes i, at gamle snart 11-årige Folmer Hund er ved at være lige rigeligt stivbenet til den slags idræt fremover og så hjælper det ikke alverden, at resten af "tissetøjet" fungerer fremragende. Midaldrende hankønsvæsener har det vist bare hårdt på tvært af alle artsskel. Nå, videre til det langt vigtigere: For eksempel lander Vilma Hund om en måneds tid i Knebel hos en kendt professionel guitarist (hej Janus!), mens en anden, Buster Hund, kommer ud på samme yder-næs hos Mike, en kendt lokal pubejer med lokalområdets absolut allerstørste udvalg i allerede udvalgte engelske øller. Jamen er livet dog ikke både fantastisk og aldeles mageløst, når det således lykkes med at udstrække "Folmer-kulten" til så fortjensfulde og fremragende lokale notabiliteter og andre honorationes! Du må vist "op på hesten" igen, gamle ven!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start