onsdag den 4. april 2012

Vi holder altså ikke ferie..

men disse dage er nu alligevel velsignede. Ikke mindst i dag, hvor der ankommer en elinstallatør for forskriftsmæssigt at installere en direkte 32A forsyning til vores 4 X Furman spændingsregulatorer/balancerede strømforsyninger her i værkstedet. Sikke godt det bliver, det ved enhver entusiast altid: Baggrunden i musikken bliver om muligt endnu mere "kul-sort", bredden og dybden bliver langt, langt bedre og den forøgede ro i lydbilledet og perspektivet, oh la la! Og sikke det da kommer til at kunne "spille musik"
Om ikke andet kommer vi nok som alle andre tossehoveder til at spille den samme plade som vi spillede i går. For at høre FORSKEL, naturligvis, det har absolut intet med musik-nydelse at gøre. Det er blot en nødvendig fase, som man skal igennem INDEN man kan fordybe sig fuldt og helt i musikken. Siger man ihvertfald uden at det nogensinde har givet nogen mening.
Fordi alle sande entusiaster alligevel altid er på vej et andet sted hen. Vel og mærke et HELT, HELT andet sted end der hvor man lytter til musik. "Træls" at indrømme for anstændigt-tænksomme mennesker som denne skribent, der godt ved, når noget giver minus-mening. Nå, mens vi venter vil vi spille en herlig gammel monofonisk Bing Crosby-sølvskive med senere kunstig stereo-sysntetisering. Blot for at demonstrere, at vi har god smag.
Og så skal vi som en yderligere service-meddelelse minde "Sonic/Stefano" om at huske at tage sin pille og passe søvnen. Din tomgangs-æterforurening antager efterhånden et ret foruroligende omfang, selv om vi har oplevet denne "cykliske adfærd" så mange gange tidligere. Hold nu lige for din egen skyld en lille pause!
Ups, det må vi vel osse selv huske at gøre, men nu skal vi altså lytte lidt musik. Hvis vi altså kan nænne det uden at alting er på plads og perfekt super i orden. Og da det naturligvis aldrig bliver helt perfekt, så kommer tiden til "musik" naturligvis aldrig...Mareridtet er jo altid at vågne op en dag mellem bunker af McIntosh og Crown og alskens andre dyrtkøbte sager og endeligt erkende, at man overhovedet ikke interesserer sig for musik. Uha da, jo mere det i virkeligheden er sådan det er jo mere må vi hellere påstå det modsatte.
Ligesom alle de andre pap-hoveder!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start