torsdag den 12. april 2012

Denne ulidelige spænding!

Så er der atter "lys i pærerne" eller måske nærmere i LED-erne, da kun vores McIntosh-forstærkere i deres lettere arkaiske konstruktion anvender glødepærer. Bjerget af Furman-regulatorer og balancerede strømforsyninger står og småknurrer beroligende i det fjerneste hjørne.
Desværre er der endnu ikke kommet LYD igennem vores system i den allernyeste konstellation med direkte "point to point"-wiring af 16A netkabler. Vi regner med, at udeladelsen af den ellers ganske kostbare hidtil anvendte Impanel-multistikdåse for vores Crown-samling bliver den afgørende "krone" på veludført værk. Der ligger masser af reglementerede 16A CE-stik, som vi blot ikke lige har haft tid til at installere, men vi vil regne med, at det sker senere i dag. Der er gået lidt meget kikke-lytning af "Masterchef Australia" i det i den senere lange tid, og det er desværre i nogen grad gået ud over hifitosserierne. Derudover har vi forbasket travlt i vores lille familie-virksomhed, faktisk for travlt til at teste den senest ankomne Lynx Hilo DAC til en forfærdelig bunke penge.

Nå, men nu er der da endelig kommet lys i den, så mangler den blot at blive passende "tilspillet", som det hedder derude i den pseudo-verden, som kendes under navnet hifientusiasme, og som vi selv i en vis grad søger tilflugt i. Hvorefter vi hastigt flygter tilbage til den virkelige verden igen. Hvor tilspilning af elektronik udelukkende består i opvarmning til optimal arbejdstemperatur af apparaterne. Dette er tydeligvis som alle andre naturlove HELLER IKKE et uantasteligt faktum for de kære hifi-tosser, for for et par dage siden kunne vi læse (jo, denne skribent KAN på trods af alle sine hyppigt i diverse hade-tråde talrige sociale handicaps faktisk godt læse) om tilspilning af netop DAC´s. Hvilket herligt tilfælde, når vi nu netop stod foran samme lange venten på det audiofile Nirvana! Hvor alt forunderligt nok altid uvægerligt bliver bedre og bedre og bedre. Gad vide hvordan konstruktøren af apparaterne har kunnet vide det.

Tilspilningen af hver eneste komponent andrager ifølge de "sande troende" altid hundrede- eller tusindvis af timer, og det vanskeliggør jo i nogen grad designprocessen. Ikke mindst hvis man skal lytteteste hundrede eller tusindvis af komponenter enkeltvist. Traditionelt hævder alle producenter jo at have testet utallige alternative komponenter...Det her giver simpelthen ingen mening. Ligeså lidt som det giver at hævde, at f. eks en rørforstærker efter "indbrænding" af rør kommer til at spiulle bedre. Eller blot LIGESÅDAN, trods alt er den uundgåelige ældning af røret (en relativt let-beskrivelig og temmeligt lineær proces) ALDRIG gunstig for lyden. Af den naturligvis uhyre simple grund, at den kontinuerlige ændring af rørets elektriske og mekaniske parametere naturligvis ændrer på hele KREDSLØBETS dynamik.

Derfor kan det naturligvis sagtens yde ganske glimrende, man kan blot ganske trygt "øs-regne" med, at det I DAG lyder en smule anderledes, end det gjorde i går og gør i morgen. Bedre bliver det blot ikke og rynkerne i ens egen pande bliver heller aldrig pludseligt mindre dybe. Nå, tilbage til tilspilning af DAC: Svaret fra en eller anden anynyme fætter "MikMak" eller hvad denne muligvis Disney-inspirerede fyr angående tilspilning var, at en sådan kun kunne forgå med belastning. Af DAC-ens udgang forstås, altså typisk en 600-10kOhms belastning. Hm., mon ikke man kunne "speede" denne proces lidt op ved at belaste udgangen lidt hårdere med f. eks en modstand på 100 ohm eller mindre? Og dermed altså hårdere belastning.

Helt givet, jo med samme rimelige urimelighed som det andet pladder-postulat her. Der typisk i disse okkulte kredse udstrækkes til, at da ikke alle inter-agerende impedanser i sammenkobling af apparater naturligvis er de samme, så kræver al tilkobling efterfølgende selv af allerede tilspillede apparater en EKSTRA tilspilning af individuel tilpasnings-karakter.
Man siger, at man ikke kan lære gamle hunde (som desværre denne skribent) nye tricks, men alligevel skal alt, selv gamle trætte og tilspillede kredsløb alligevel altid efterfølgende tilspilles i det nye elektriske miljø. Hvor dumt lyder det her lige og hvor absurd er det lige enhver konstruktion af elektronik hermed gøres?
Nå, vi må tilbage til "tilspilningen" af vores nye el-net, der jo naturligvis ved den langt "stivere strømforsyning" skal i gang med at tilspille samtlige komponenter i systemet på ny. Det bliver spændende, hvad de gamle veltjente McIntosh-forstærkere siger til det.
Sikkert det samme som vi selv siger på godt engelsk:" Bollocks!" Hifitosseri er heldigvis begrænset klinisk til mand-kønnet som selv-samme "bollocks" er! Er det i lyset af alle disse helt uoverstigelige "tilspilningsproblemer" noget mærkeligt i, at vi slet ikke har spor travlt med at få lyd på? Og da slet ikke i den fortsatte stræben efter den "perfekte kulsorte baggrund" i musikken. Ingen snak om at musikken skulle blive bedre af det begribeligvis og dette er naturligvis intet tilfælde.
Den søgen efter det illusoriske, der sædvanligvis hedder "Dybt godnat" Fordi det eneste virkelige mørke befinder sig i hovedet hos den, der søger dette INTET!
Sikke dog meget vi i dag har sagt om absolut ingenting, skræmmende næsten som den store og ulidelige spænding.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start