onsdag den 14. marts 2012

Silkedyner

Et af den tiltagende alders bestemt mere tvivlsomme velsignelser er, at man i sit eget soveværelse mere og mere udvikler en ligevægt mellem det man sover I og den man sover i det MED! Magelighed og bekvemmelighed i sengen spiller naturligvis stadigvæk en meget underordnet rolle i sammenlignng med det usammenlignelige (beklager pleonasmen her), den underskønne Pia Dahl Vikkelsø Mathiasen.

Alligevel er det da en slags senge-åbenbaring at vågne op med nyt silke-sengetøj og -ditto dyne. Det er faktisk så fedt, at jeg denne morgen vågnede mellem de på samme tid herligt varme og kølige silke-gevandter og kom i tanke om et sørgeligt overset filmcitat fra den sørgeligt oversete irske mesterfilm, "Hear My Song" om den irske flødeskumssanger Josef Locke. Instruktøren, Adrian Dunbar spiller både hovedrollen og har stået for manuskriptet og selv om filmen er forbandet svær at finde er den al søgen værd.
Åh jo, og så var det "silken" kom ind i billedet igen, for en af den af Dunbar selv spillede noget lurvet-tvivlsomme hovedpersons bemærkninger til sin kæreste lyder således:" ..stick to me, and you will be farting through silk"
Om det så har været dette lokkende prospekt, der endegyldigt lokkede min underskønne kone er nok tvivlsomt, den direkte årsagssammenhæng er ikke ganske klar, men det er så heldigvis lige der, hvor vi endelig er!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start