tirsdag den 27. marts 2012

Messe i Frankfurt

Det af mange konstaterede "udfald" i sidste uge på denne kanal skyldtes, at denne skribent var på den årlige musikmesse i Frankfurt. Det var en stor oplevelse, ikke mindst for messen, da denne skribent har glimret ved sit fravær de seneste 17 år. Nå, denne gang skulle det blive anderledes og det blev da osse forventeligt en ganske herlig tur i selskab med den allerstørste indenfor person(lighed) indenfor nyere dansk audio, nemlig selveste Niels Riis. Hvis nogen fejlagtigt måtte tro, at denne skribent er det største, der er sket indenfor den danske audio teknik, er det på tide at tro om. Store Niels er både noget tungere og gladere tillige med ligeså høj. Og ikke mindst smittende med sit formidable humør, det er vist ganske godt at være Niels Riis..! Mærkeligt, han er da ellers ganske godt gift...? Av for Satan, fru Mathiasen!

Om muligt bedre er det muligvis at være en netop tilbagevendt anden stor dansk audio-personlighed, der dog på trods af en efter billedet i Monitor.dk. nok er tiltaget en del i størrelse/bredde siden denne skribent så ham sidst men højere ser han nu ikke ud til at være blevet. Jo, minsandten om ikke min mangeårige ven K. Bremer er tilbage i lille Danmark fuld af sædvanlig fut og fart. Der må have skullet en gevaldig pose penge til at lokke denne flerårige udlandsdansker/halv-italiener tilbage til Danmarks kedelige skatte-praksis, men sådan er verdens vildveje åbenbart sommetider. Vi ønsker ham naturligvis et passende kæmpevelkommen og ønsker ham alt det fortjente held, som hans heldigvis for os andre almindelige dødelige ganske sjældne personlige egenskaber og mangeårige ry berettiger ham til. Mange store "spillere" i branchen ryster givetvis lidt på hænderne i dette øjeblik ved synet af denne mand, og det er naturligvis rimeligt nok. Nogen har jo traditionelt skullet betale for andres succes i audiobranchens "Store Nulsums-spil" ligesom i dansk damehåndbold, spændende at iagttage, hvem det bliver denne gang..
Gætte kan man vel altid..

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start