Et hjem ganske vist uden klaver,

 

men dog med pianette. I denne ellers triste kone-løse weekend (fruen var på såre fortjent wellness-ophold i det nodligste nørrejyske) hvor denne skribent pga logistiske problemer omkring hundepasning heller ikke kunne delateg i den ellers ganske lokkende “hifi-tosse forsamling” i Hald ved Viborg. Det er ellers en flok ganske venligtsindede mennesker, så det kunne have været meget hyggeligt.
Nå, mellemtiden blev så brugt “indvortes” i vores store klump af et hus med det, som ses på billedet: En kone-krævet opgradering af lyden i den noget bar-væggede pejsestue. Ikke at det ikke spillede OK før, fruen var blot ikke tilfreds og så er godt nok naturligvis intet længere. Hendes yndlingssystem er stadigvæk vores ATC SCM 300 i den særdeles veldømpede stue ved siden af, men denne gang er vi kommet endda meget tæt på. Ikke ligefrem tonalt, det her lyder som håbløst uperfekte mekaniske lydgengivere som alle højttalere jo er naturligvis fuldstændigt anderledes. Og rummet er på trods af de hvide noget tilfældigt henkastede akustik-regulerende plader stadigvæk anderledes akustisk, så selv de samme højttalere i de 2 vidt forskellige rum ville allerede have lydt helt anderledes.

Nå, men ikke desto mindre gav 12 timers moslen rundt med alle mulige forskellige kombinationer en afgjort vinder her i stuen: Et JBL 4648-system ,en 2441-mellemtonedriver og en 2405H-supertweeter plus lidt dygtig/heldig manipuleren med den fysiske placering af horn i forhold til korrekt summering af fasen fra de ganske konventionelle 12 dB/oktav delefiltre. Dette sidste er altid problematisk, fordi den korrekte placering af driver/hornko0mbinationen typisk forudsætter en lokal mangel på tyngdekraft. I såkaldt “medfase dvs plus til plus” er det nødvendigt at få hornet umuligt langt frem og i såkaldt “modfase” (som altså naturligt nok er det omvendte) kan det være vanskeligt at få driveren langt nok tilbage uden at den “drysser” ned på parketgulvet.

Den aktuelle uundgåelige hjørneplacering af kasserne er naturligvis ikke akustisk ideel og de forskellige forsøgsmæssigt anvendte horn gav virkeligt grå hår bland de få tilbageværende. Det her er dog blevet så nærmest sensationelt godt, at fruen allerede taler om passende forårsfarver til “skrumlerne” og truthornene.
Det kan være vanskeligt at bevare pessimismen under så vidunderlige omstændigheder. Hvor egne forestillinger om akustisk kompetence helt tilfældigt matches af virkelighedens inappellable dommer(inde)!
Er det underligt at denne skribent elsker sin kone så uendeligt højt?
Desuden er der den finurlige detalje, at det anvendte 2350 støbte horn er en licensudgave af det helt oprindelige Westrex-biografhorn fra 1930-erne. Og 2441-driveren har næsten fuldstændigt samme genese fra den ligeledes oprindelige Westrex..Der er tale om et seriøst tilfælde af “anachrophili” her altså.

Posted by Picasa

Her tænker du på “Et hjem ganske vist uden klaver,”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *