onsdag den 21. marts 2012

Endelig!

En trist ting ved at blive gammel er den vel især for omgivelserne trælse ting med at "gå i barndom" Eller i heldigste fald "gå i ungdom" selv om ungdommen jo for de allerfleste står knapt i samme rosenrøde lys som barndommen. Selv den mest affældige halvgamle tosse som denne skribent husker dog endnu de til tider uendeligt smertelige teenage-år. Barndommen var vist bare bedre men til gengæld nu så langt væk, at det vist for andet end arkæologer er så temmeligt irrelevant. Andre ville kalde de ganske ligegyldigt, og de ville vel osse have en slags ret.

Helt anderledes er det så med visse af manddomsårene. Det vil i dette særlige tilfælde alle de år, der blev spildt med at vente på den underskønne Pia Dahl Vikkelsø Mathiasen.. Noget skulle ventetiden jo nædvendigvis gå med uden at det ligefrem er særligt mindeværdigt. Ellers blot overhovedet noget man behøver mindes. OM, altså. Alligevel er der visse år, der allerede i samtiden dengang i 1980-erne og lige ind i 1990-erne besad en særlig stråleglans. Og det er å det, der er ved at blive genskabt i disse dage.

For jo, sandelig, Radiohuset Expert A/S er ved at genopstå af asken. Denne herlige arbejdsplads med den noget kranke skæbne og om muligt mere prosaiske nutid er ved at blive glemt et ejeblik til fordel for en mytisk-paradisisk fortid. Dengang Debbie Harry med sit strit-bobbede hår vat toppen af poppen og Radiohuset Expert i Frederiksgade 16-18 var Danmarks i særklasse største radiobutik.
Fortsættelse følger..

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start