Humor i bank-verdenen

Oh hvor er det dog herligt at mærke den barske modvind i sit ellers uhyre sparsomme hår i disse dage, hvor turen over bakkerne starter om ganske lidt. I mellemtiden vil vi lige citere en lun jyde, selv om menneskeligt lune og varme normalt ikke stortrives i bank-verdenen. Vi er nu heller ikke ganske sikre på, at dagens vittighed er egentligt tilsigtet, men det gør den bestemt ikke dårligere.

Ophavsmanden er direktøren for Vestjysk Bank i Lemvig, Frank Kristensen. Denne ellers ganske lille bank har blandet sig i den absolutte numeriske topstrid i den kedelige disciplin “afskrivninger” Kedeligt selvføgligt mest set fra bankens synspunkt, fra almindelige anstændighedsbetragtninger er det jo noget vanskeligere at forstå, at vildt-og vanvittigt-valutaspekulerende landmænd i disse dage står foran en sandsynlig gældssanering for denne særskilt landbrugs-eksponerede bank. Måske lidt svært at have ret meget mere ondt af mange af disse voldsomt gældsramte landmænd end af gennemkorrupte Grækenlands ikke meget mindre fortvivlede og ca. ligeså selvskabte situation.

Nå, Vestjysk Bank havde sidste år et positivt resultat på 10 mill. før skat. Det var efter en ikke helt for en så lille bank ubetydelig nedskrivning af lån på 400 mill. kroner, ikke det helt fede. Meget bedre blev det så ikke af, at Finanstilsynet efter et besøg i banken pålagde dem at nedskrive yderligere 550 mill. kroner. Dette har ført til et resultat i banken i år på 479 mill. og nej, rigtigt set, der er IKKE tale om noget overskud.

På den anden side, så vil det blot kræve 55 år i samme “kadence” som sidste år at rette op på “skuden” og det kunne jo være værre, selv om det måske er svært at se. Direktøren tager det dog med godt humør: “Set i bakspejlet mener bankdirektør Frank Kristensen da også, at banken har været lidt for rundhåndet med udstedelse af enkelte lån i årene, da prisen på landbrugsjord og ejendomme skød i vejret” “Enkelte lån” med et samlet negativt provenu på 950 MILLIONER KRONER? For en lille bank i en lille provinsby, Lemvig? Det er squ da en slags ramsaltet bankmands-humor, det her. Eller måske en knapt så realistisk vurdering af verden af i går, som næppe er meget værd for en korrekt håndtering af verden af i dag endsige da i morgen, dertil forekommer mangelen på økonomisk realitetssans hos denne fungerende bankdirektøraltså alt for skræmmende.

og så fortsætter han endda: “Det påpeges dog, at det ikke er sikkert, at hele det nedskrevne beløb er tabt” Selv om den gængse bank-praksis i disse tider jo ellers ikke peger på, at man ligefrem afskriver selv åbenlyst håbløse engagementer så vores gæt herfra er, at der nogensinde tidligere har været ringere mulighed for at få blot én eneste kr. af det nedskrevne hjem igen. Lige i disse tider er nedskrivning givetvis synonymt med afskrivning. Fordi alle banker som også Finanstilsynets besøg i Vestjyske Bank viste har indlysende interesser i IKKE at tage for mange afskrivninger her og nu. Og da slet ikke de allerstørste og antageligt mest uundgåelige. Af den tvingende nødvendige grund, at man ikke økonomisk KAN absorbere kolossale “straks-tab” og bedre grunde findes som bekendt ikke.
Alligevel bliver man helt forårskåd af at læse artiklen i JP om Vestjysk Bank fra Lemvig, byen, der var forlæg for Henning Gantriis` mangeårige super-tegneserie-stribe “Livet i Lidenlund” Overskriften i det ellers knastørre lyserøde finans-tillæg i JP lyder “Optimisme i Lidenlund”
Og som den norske digter Nordahl Grieg skrev: “Ung må Verden endnu være” Ikke mindst for som denne direktør at forstå så lidt af så forfærdeligt meget. Smukt på sin egen naive og uskyldigt vis, som alle forårsforhåbninger heldigvis altid er!

Udover det, så så jeg på ihærdige opfordringer et som altid skræmmende ligegyldigt program i TV, der som det er sædvane også omhandlede TV. Denne gang var det en iøvrigt glimrende interviewer (og så var hun så heller bedre, herom senere), der interviewede engang tilsyneladende finurlige men nu noget pluskæbede programchef Palle Strøm. En engang en tilsyneladende morsom mand nu med noget, der godt nok osse starter med “m-” men mest lignede massivt”-isbrugsproblem” som de næste bogstaver Det var simpelthen skideuhyggeligt at se denne uendeligt trætte mand sidde helt åbenlyst at sige, at et programs fortsatte eksistens UDELUKKENDE afhang af seertal. Her og LIGE nu! Det allermest indlysende spærgsmål, der så naturligvis IKKE blev stillet ville naturligvis have været, hvordan i Helvede dog Palle Strøms egen indgang til TV-verdenen, det uhyre marginale lettere forvoksede børneprogram “Gotha” dog nogensinde ville have kunnet eksistere under et så stupidt regime. Som Palle Strøms eget nuværende. Måske det alligevel er godt nok blot det kan bremse for nye “spild-chefer” som Strøm selv. Så mangler vi blot et, der kan FJERNE ham, der er der nu! Som engang vistnok finurlige Berthelsen, der desværre også blot viste sig at være den kedelige uendeligt selvoptagne nar, man så i årets julekalender om ham på Caminoen.
Som i bankverdenen ligger morskaben i ens egen fantasi, ikke i virkeligheden..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *