mandag den 16. januar 2012

7 år "not out", som man siger i cricket! version 2

I går var så den store afslutningsdag for den meget omtalte "7-årskrise" i denne skribents lykkelige parforhold. Ikke at jeg særligt har bemærket den, men nu er jeg heller ikke den allermest opmærksomme type, som min anderledes klarsynede kone så ofte ynder at minde mig om- undertiden endda temmeligt højrøstet!. For man kan vel ikke have syvårskrise længe efter, at man som i det her specifikke tilfælde lidt mere end et døgn, at forholden er gået ind i sit ottende år? Nej vel, det giver næppe nogen mening mening for nogen. Rart at selve sproget er med en i den altid vanskelige kamp for kærligheden! Hvor sejre altid er produkter af et godt "dybt arbejde" som Alis sejr over Foreman i Zaïre, og alligevel altid blot er midlertidige. For der er vist osse noget, der hedder "sølvbryllupskridsen" eller tager jeg helt fejl..?

Ellers kan vi i lidt i smug glæde os over, at den ellers tilbørligt totalt anonymiserede hovedperson i den seneste lidt skadefro tekst om en fyring har kunnet genkende sig selv. Hvad han så iøvrigt læser det her for kan man med betydelig ret undre sig over, men det kan man jo over så meget...
For eksempel kan det undre mig selv, hvorfor jeg engang for et par årtier siden var så uendeligt begejstret over den af Paul Hammerich præsiderende/præsenterede så populære såkaldte "Danmarkskrønike" Den ser squ godt nok noget anderledes ud i dag, lidt mere kvalmende-selvsmagende og uendeligt bedrevidende/ironisk end dengang.

Måske det blot var fordi der for første gang kom billeder på den nyere danske historie. Disse billeder var ganske vist fuldstændigt tilfældige og blev kun bragt som en (kan jeg se i dag) totalt tilfældig tilføjelse til forlængst fuldt-færdige konklusion i Hammerichs kanoniserede kulturradikale verdensopfattelse. I forhold til den store danske lysmester PH`s rædselsfulde Danmarks-film er Hammerich ganske vist afgjort en "light"-udgave og ikke nær så selvretfærdigt rædselsfuld som megalomaniske PH. Det gør den blot ikke meget bedre.
Billederne i krøniken er dog sjove nok og det var de naturligvis osse dengang. Blot mærkeligt, at jeg dengang for et par årtier siden ligefrem syntes, at Hammerich var GOD? Ved nærmere eftertanke VAR han jo faktisk en glimrende journalist, selv om han i denne lange TV-serie med sine kommentarer får en naturlig sammenhæng frem, der naturligvis aldrig eksisterede udenfor den selvfede ironiske kulturradikalisme, hvor Hammerich huserede.
Fordi den kritiske-ironiserende sans hos Hammerich aldrig en eneste gang omfattede egne åndelige venner. Min begejstring over dengang at se de danske politiske koryføer i levende billeder må godt nok have ganske betydelig, siden jeg ikke bemærkede narrativets "forræderiske understrøm"..Og det var den osse!

Eller skal man altid i en svær tid huske på det positive. I forbindelse med den danske kapitulation i Afghanistan (andre ord dækker vel dårligt grænsende til overhovedet ikke) skal man sommetider søge lidt langt efter "snapsene" Tag for eksempel den danske udviklingsminister Christian Friis Bach, der med rette glæder sig over, at den gennemsnitlige levealder i Afghanistan over et årti er blevet forøget med 20 år. Da man selv vel næppe for 10 år siden opererede med en spædbørnsdødelighed på 35% (ligeså lidt som man vel i dag har nået et rundt 0) og da det vel osse metodologisk kan være vanskeligt at hævde, at gamle efter et årti nødvendigvis h "holder" mindst et årti mere, ja så er det svært at forstå argumentationen.

Ikke mindst, fordi der naturligvis overhovedet ingen statistik er for BEFOLKNINGEN i Afghanistan. Der har naturligvis aldrig været nogen folketælling og hvis der havde været, så havde masser naturligvis unddraget sig, fordi selv den mest uoplyste analfabet dog ved, at "mandtal" som I Bibelen altid betyder SKAT.
Ikke desto mindre findes der et faktisk forbløffende og nærmest foruroligende præcist "estimat" af den afghanske befolkning. Det lyder på " around 29,835,392" Ganske enkelt ligeså latterligt som udviklingsministerens idylliske klassiske elegi over det nye lykkeland Afghanistan.
Fordi det her estimat, som altså er det eneste tilgængelige i et totalt for alle utilgængeligt land (fordi kun Taliban kan færdes overalt og dermed få pålidelige efterretninger om nogetsomhelst-desværre publicerer de så såre sjældent!) altså er fra CIA. Som vel heller ikke har en totalt uigennemtrængelig aura af ufejlbarlighed omkring sig, hvornår var det lige deres prognoser sidste gang var KORREKTE:::?
At de så ikke engang i CIA i deres indlysende skøn har almindelig statistisk anstændighed i det her vel næppe atypiske mis-informative makværk til lige at "runde op" til hele antal hundredetusinder eller millioner er da temmelig metodologisk udfordrende. I mangel af bedre udtryk. Vi tvivler da for eksempel på, at CIA selv på hjemmebanen USA vil turde anslå landets egen befolkning så præcist til sidste betydende ciffer inden decimalerne. Ja, man kunne såmænd ligeså have angivet befolkningstallet MED decimaler, det ville det jo næppe blive mere forkert af. Eller spor rigtigere..

1 kommentarer:

Blogger levesen sagde ...

Godt set at Hammerich faktisk var både selvfed, nedladende og sarkastisk på den nemme måde. Der er cirka 50.000 åndelige kilometre til dagens nyhed om, at krydstogtskibet gik på grund fordi kaptajnerne på de passerende ditto, nærmest konkurrerede om hvem der kunne komme tættest på øen og trutte i hornene til hilsen!
Såre menneskelig bavian-adfærd, he, he, hvem tør mest?

16. januar 2012 kl. 08.22  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start