Vi sidder lige og skriver..

..årets sidste regninger i dag, så hvis nogen skulle have lyst til at få sådan nogen, så er vi da afgjort til at handle med...!

Vi skal lige minde om,

at der endnu er enkelte eksemplarer af årets store mesterværk, "Poul-bogen" årgang 2011. Der ganske vist formelt hedder noget et-eller-andet-andet smart engelsksprogligt i et forsøg på at generere et større internationalt salg.
Som englænderne muligvis ville udtrykke det, så er der formentligt en mindre "snag" i denne satsning..

En god efterjul..

ønsker vi alle vores kunder og læsere og andre gode mennesker. Hvorefter vi straks vil gå i gang med en god stak haste-hastesager, der lige er tikket ind på vores elektroniske "ticker tape" Som de strimler jo hed, som man ved tidligere tiders triumftog for amerikanske helte og andre notabiliteter dryssede ud af kontor-vinduerne i downtown New York, når heltene defilererede eller kørte forbi. Faktisk blev folks popularitet derefter direkte målt på (eller rettere VEJET, da man helt officielt vejede de efterfølgende affaldsbjerge.
Den slags kaldte man engang for en "ticker tape parade" og det var jo netop hvad det var. Hvordan man gør den slags i dag ved vi for lidt om, måske der blot ikke længere er så meget at fejre derovre..? Nå, men det er der så heldigvis her!

Jamen vi er her skam..

..osse i dag. Måske ikke hele tiden, en del sidste-øjebliks afleveringer skal afsted, men sådan alligevel det meste af tiden. Og derudover skal der da fra denne inkarnerede hedning lyde de allerbedste ønsker om en glædelig til jer alle derude. Lad den blive hjerternes fredelige familie-fest og husk lige det dér ekstra kys og kram til konen.Ellers vil vi snart ufortøvet begive os ombord i en jule-kalas, som ikke lader julefesten hos Harald Blåtand (som skildret i Frans Bengtssons udødelige klassiske roman "Røde Orm") meget efter. Om overhovedet noget, den slags ved man jo altid først bagefter, og til den tid er det alligevel alt for sent. Ikke at foræde sig forstås...
Glædelig jul!

Mates!

Denne morgen er gået forrygende hurtigt med at skrive julekort til vores australske venner. Nå, vi må vist hellere starte vores Mercedes for at klare de sidste leveringer, der er jo trods alt normalt åbent i vores virksomhed.
Og stadigvæk muligheder for gløgg og ikke mindst afhentning af årets vigtigste kulturelle begivenhed. Vores nyeste BOG med glittet omslag og alting !!!!

Læg mærke til navnet!

Selv som amatørskribent er man aldrig helt højt hævet over al smålighed og så er det iøvrigt temmeligt ligegyldigt, hvor stor man iøvrigt er. Som denne skribent er men desværre mest fysisk. Ind imellem oplever man dog så eklatante perler indenfor skribentvirksomhed, at man simpelthen mæle-løst må sænke alle parader, så godt er det. Og faktisk så godt, at jeg overhovedet end i drømme ville kunne have formuleret det. Tag for eksempel en nylig udtalelse fra formanden m/k for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.

Nu har vi godt nok aldrig set nogen direktedemokratisk stemmeseddel til dette "over-ungdommelige organ" DUF, og jeg har dog ellers selv været und engang. Og jeg og DUF er endda ikke engang så forfærdeligt forskellige i alder, blot 16 år skiller os. Alligevel mener denne evigt-unge organisation sig som en selvfølge i stand til at kommentere på anderledes direkte demokratiske processer. Som for eksempel den nylige snak om en nedsættelse af valgretten til 16 år.

Enter den ny formand for DUF, Signe Bo. Der naturligvis ikke selv er spor ung ligeså lidt som toppen af poppen indenfor fagforeningspamperiet i de seneste par årtier har fået snavs på tøjet. Signe er ganske vist kun 30, men det er vel heller ikke synonymt med egentlig pur-ungdom længere.
Alle disse utidige betragtninger om pudsige og noget tilfældige organisatoriske overbygninger af sikkert engang ellers udmærkede græsrodsorganisationer er slet ikke emnet i dag. Dertil er der alt for mange af disse, hvem husker for eksempel ikke den sjove konstruktion "Landsforeningen af Forældre"..? Nej, det er helt anderledes finurligt i dag. For Signe er sprogligt i den absolutte super-sværvægtsklasse.

Det er måske derfor at hun er blevet for DUF, simpelthen ingen fatter en brik af, hvad hun siger, for læs lige den her som begrundelsen for at indføre en ny valgretsalder på 16 år:
"Når man er 16 år, forlader man folkeskolen , som er den eneste fælles uddannelse i Danmark, og derfor har alle unge på 16 år det samme videngrundlag for at deltage i demokratiet" Og prøv så lige at læse den et par gange igen, smukt ikke? Hvad det er hun siger er simpelthen fuldstændigt "sort" for undertegnede for hvad er der lige der gør alle, der forlader folkeskolen på nogen måde ENSARTEDE? Er alle ikke blot fuldstændigt ligeså forskellige eller ens eller hvad i 8. klasse.

Nå, nu er det naturligvis slet ikke sikkert, at det er det Signe Bo mener om overhovedet noget. I det mindste er det ganske svært for svage intellekter som denne skribent at fatte en disse af det her. Og når man ingenting selv fatter, så må det vel være stort...? Måske, døm selv og husk navnet: Hende Signe Bo må altså have noget "power" for at slippe af sted med sådan noget som det her!"

A propos "slippe afsted", så er vores nyeste bog-opus på gaden fra i dag. Det udkommer som sædvanligt i et oplag, der udelukkende bestemmes af det videnshungrende bogpublikums appetit.
Helt neutralt og ganske upartisk skal vi på det varmeste anbefale dette nu allerede 4. bind af visdomsord fra en af tidens mest tidløse tænkere.

Den "menneskelige kran"

Det er når man har vanskeligheder, at man skal kende sine sande venner og aldrig mindre end i går, hvor et presserende projekt bestod i at få et hæve/sænkeborg op over en 1. sals terrasse. Ikke mindst den kolossalt tunge bordplade på 70 kg. var lidt et logistisk problem. Ikke at det naturligvis på nogen måde afholder uforfærdede søulke-ætlinge som denne skribent fra ufortøvet at give sig i kast med det, som er éns pligt nej da.

Alligevel var det nu en lettelse at se den diminutive lokale teatermand Kramer Madsen kikke forbi for at låne sin styrke til projektet. Denne lille mand er ganske kolossalt stærk og traditionelt ham, som man hidkalder, når tunge og trælse ting skal løftes. For eksempel har han allerede flere gange været bærer nr. 2 af vores noget uhåndterlige ATC SCM 300-giganthøjttalere. De er vanvittigt ubalanceredee at bære og glatte ad Helvede til, når den klamme håndsved indfinder sig. Og da ganske særligt når man så selv er ejeren af disse lakerede monsterdyre monstre.

Da først den "menneskelige kran" Kramer Madsen var på pletten var alt herefter reduceret til sin rette problem-størrelse, nemlig overhovedet ingenting. Vupti og 5 minutter efter var alt ovre og den lille mand forsvandt lynsnart igen tilbage til sin hidtil totalt hemmeligholdte dæk-identitet som børneteatermand som en anden "Superman". Og så behøver han ikke engang en telefonbox til at klæde om i med indlysende fare for "indecent exposure" hvis boxen allerede skulle være i brug!

Og vi skal da naturligvis heller ikke glemme i vores begejstring de 2 andre hjælpere, Poul Tømrer og Niels. De er stærke nok ligesom vel osse denne beskedne skribent (som ifølge pålidelige men desværre anonyme kilder fra havnearbejdertiden under Ole Sohns triumfat som fagforeningspamper i Horsens var temmeligt stærk engang). Senere skulle det på uforklarligste vis gå frem for den ene af os og tilbage for den anden. Det sidste er letforklartigt med tiltagende aldersvækkelse, det første forbliver et sygt paradoks.
Nogen Kramer er der ingen der er! Udover den helt helt ægte vare, dette veritable "menneskelige lommeslagskib".

Vi kan til alt held konstatere,

at "sidste øjebliks-travlheden" i forbindelse med diverse årsafslutninger rundt omkring fortsætter ind i denne sidste velsignede juleuge. Det gode ved det er så, at vi langt det meste af tiden vil være på kontoret for at klargøre de sidste leveringer og dermed stå til rådighed med glögg og hjemmebagte småkager. Begge i mængder "ad nauseam", som romerne så grammatisk korrekt udtrykte det.
Vi glæder os til at se jer.

BREAKING:En veritabel naturkatastrofe!

Nu kan man naturligvis med betydelig ret hævde det lidt absurde i at advare mod naturkatastrofer, der HAR fundet sted. Lige i det her specielle uhyre akutte vil vi gøre en undtagelse, da katastrofen ikke endnu kun er i sin vorden men desværre uhyre aktuel. Som et altødelæggende kolossalt mudderskred mod alt, hvad der er godt. Af denne selvsamme grund ser vi dagen i dag, der ellers skulle være fuld af fjas og glögg og masser af arbejde, som den måske hidtil største trussel. Mod selve JULEN, simpelthen.

Der er nemlig ifølge TV2-reklamerne kommet en ny juleplade, som ikke blot kan komme til at gøre en ende på alle andre juleplader. Den er ikke alene ikke spor god, den er nemlig rædselsfuldt forfærdelig, og netop deri ligger dens sande trussels-potentiale. Mange vil vel allerede i denne kursoriske beskrivelse kunne genkende den nye juleplade af den lokale sanglærke Jette Torp. Denne gang har hun således rettet sit aldrig svigtende fokus af total manglende kunstnerisk substans mod selveste julen. Forestil dig de ondsindede gnækkende mars-boere i filmen "Mars Attacks!" med forlorne "tand-smil a la Torp", mens de med deres stråle-skydere smadrer Jordens traditionelle vidundere én efter én. Sådan osse med Jette og julen.

Nu har Jette Torp tidligere med samme held anskudt enhver folkelig dansk interesse i for eksempel den irske folkemusik. Sådan noget kræver en skrækindjagende kombination af enestående mangel på menneskelig overbevisning og selvfed fremførelse af disse ellers indtil nu robuste irske klassikere. Som de sønderbombede amerikanske slagskibe "Nevada", Arizona" og "West Virginia" ved Oahu, Hawaii den 7. december 1941 ligger alle disse herlige sange totalt flad-maste efter det altødelæggende vokale styrtbombeangrebe fra Torp. Intet er det samme som før efter sådan katastrofe og bliver det aldrig helt igen.

Derfor: Hvis du har en TDC-forbindelse med automatisk optagefunktion, så se for Guds skyld alle danske programmer med reklamepauser FORSKUDT. Det giver mulighed for sikkert og uden lyd at sondere terrænet/programmet ved lidt hurtigspoling forud, så man til enhver tid ved, at ihvertfald den næste time er man sikker. Hvorefter man går tilbage til start, ser den "minestrøgne" del af sendefladen og man kan gennemsejle den nu sikre zone, og derefter gentages proceduren. Det kan på det bestemteste anbefales at opretholde denne sikkerheds-procedure indtil juleaften.

Alternativt kan man selvfølgelig osse blot købe Torps plade. Desværre nok med risiko for, at der kommer en mere til næste år, men der gør der nu desværre nok alligevel. De fleste kender vel én, som fortjener en rigtig hade-gave, men alligevel: HVIS nogen får det her mageløse makværk af Torp i julegave, må man altså have været en rigtig skidt fyr m/k! Løb mens du kan eller se at få dig forbedret i en Helvedes fart og frels den kære gamle jul, som vi (endnu) kender den!
Og derudover er der som sædvanlig gløgg til alle osse i dag naturligvis.

I dag..

..er det så atter "Store Konedag" og samtidigt den teoretisk sidste (seneste!) inden den næste, (??) som er 7-års dagen og 2 1/2 års bryllupsdagen. Ja, er livet dog ikke vidunderfuldt og så er der endda ligefrem endnu masser af gløgg til de kunder, som i deres befordring ikke er afhængige af transport med DSB.
Så kom endelig forbi og vær med til at fejre atter en mærkedag sammen med verdens skønneste kvinde og hendes lykkelige mand.
Så sandeligt en heldig kosmisk konstellation!

Presserende papirarbejde..

..i den årsafsluttende del tager desværre dagens visdomsord. Det er nu udelukkende vores taltige institutionskunder, som kræver lidt ekstra opmærksomhed i de næste par dage, hvor de fleste afslutter deres finansår. Og tænk dog blot, hvis der skulle være lidt "rester".
Nå, det ved vi mere om om et par timer og dage og muligvis uger, som ham den lille gnom fra dobbeltbyen Minneapolis-Saint Paul engang besang.

Julen kom tidligt i år

Denne uge er som sædvanligt stabadserende i mere end middelsvær grad. Alle vores særdeles talrige institutionelle kunder skal lige have afsluttet året og det giver forrygende travlhed. Hvis nogen måtte fornemme nogen egentlig klagesang i det her er det naturligvis alt andet. Vi er forfærdeligt glade for alle vores kunder og ellers ville denne skribent vel næppe heller have "varet" snart 30 år i branchen.

Alligevel kan der så tilstøde mindre komplikationer. I går landede der for eksempel et par Beyma TPL-150 diskantenheder af det engang så kendte "Heil-princip" Princippet var ganske passende opkaldt efter Dr. Oskar Heil, som opfandt princippet. Udover det opfandt samme Heil som sikkert ganske få bekendt osse (måske) den noget mere kendt såkaldt "Field Effect Transistor", altid forkortet FET. Eller osse gjorde han ikke. ihvertfald huskes han bedst for sin Heil-diskant.

Sådan et navn kunne et produkt naturligvis osse kun have i en totalt historieløs nyere tid og meget betegnende hed produktet ved sin kommercielle debut i midt 1970-erne osse "Air Motion Transformer" uden at dette dog gav nogen synderlig mening for selv dengang ganske svagt teknisk-funderede personer som denne skribent. For er alle kendte lydgengivende principper fra piezo-plader over dynamiske papmembranbestykkede dynamiske højttalere over til elektrostatisk enheder overhovedet andet end det. Naturligvis ikke, dog modtog ungdommen i 1970-erne endnu nogen historieundervisning, så "Heil" var dømt "Heraus" Som jøderne dengang de hysteriske kollektive råb lød "Sieg Heil!"

Tilbage til dagen i dag og vores kommende diskanttest. Det bliver faktisk sjovt at se om hvor stor forskellen er på de JBL 2405-spaltediskanter, vi for tiden anvender og så de her hornladede Heil-fyre, som har en effektivitet på hele 102 dB tillige med en lineal-ret impedanskurve. Om det så kommer til at lyde som datidens slogan med AMT som en kirsebærsten, der med stor fart blev skudt ud mellem 2 sammenpressede fingre finder vi vel ud af. Det var en god reklame uden at den dog iøvrigt gav nogen mening. Det principielle budskab i reklamen gav og giver ingen mening, men derfor kan diskanten måske være meget god, vi får se og høre.

Osse i går landede der så noget forsinket og noget mere uventet ALLIGEVEL en Furman 2300 balanceret strøm-fætter med alskens krummelurer i vores værksted. Ikke mindst den ganske overdådigt dimensionerede overspændingsbeskyttelse i dette med sine 43 kilos vægt ikke ganske undselige apparat til en iøvrigt nominelt afskyeligt høj pris er da velkommen. Og måske den indbyggede skille/balanceringstrafo på 10 ampere vil kunne fjerne noget af den støj, som vi har en del af her i det gamle hus´ korrekt udførte, men noget aldrende installationer.
Vi får se og ikke mindst høre. Hvis vi altså får tid til at pakke disse tidlige julegaver ud og det gør vi vel trods alt engang.

Multikabler..

fra morgenstunden beslaglægger desværre begge hænder. Vi får se om der i løbet af dagen viser sig de for visdommen så vitale små "åbninger" i dagens dont..

Jule-fjas.

I dag vil vi løbe lidt stærkt her i formiddag. Belønningen ligger så forhåbentligt senere engang i eftermiddag, hvor vi vil forsøge at forsøde (sjovt ordspil eller?) livet lidt for vores kunder med den traditionelle jule-glögg af ellerbedste udsøgte egen-produktion. Vi håber at se så mange som muligt af jer derude til et glas eller flere.

Dagen er allerede startet med en herlig ordre fra en gammel god ven på vegne af en kolossalt stor medico-koncern. Der går næsten ren "Jesper Fårekylling" i det i dag, I ved, ham med fra Disneys jueleshow med Ove Sprogøe-stemmen. Han taler jo osse hvert eneste år siden denne skribents tidlige barndom om "hilsner fra de gamle venner"
Og det er vel egentligt osse det, denne tid er den allerbedste til-tid til at glæde sig over de gamle og de nye ting!

Og lige i den sidste retning, jo, så er der atter en smukt farvelagt (på omslaget altså) jubilæumsbog på vej fra vores eget forlag. Titlen er på nær en lille ændring til "2011" den selvsamme som sidste år. I den umiddelbare "pipeline" ligger osse en genudsendelse af teksterne fra 2008 og -09 i nyt fornemt glitter-format. Disse blev oprindeligt kun udgivet i 24 eksemplarer og har længe været særdeles attråede samler-objekter. Ja faktisk har vi selv haft svært ved at finde et eksempler. Det var næsten heller ikke til at bære nærmest at stjæle disse af fruen med kærlighed håndsamlede værker fra de nærmest grådkvalte ejere, som blev afkrævet deres kæreste jordiske besiddelse, men i almenhedens indlysende interesse "hærdede" vi os og tog dem!
Til fordel og forhåbentligt glæde for de ganske mange, som vi ved kikker med dagligt på denne side.

"Fakta om Sovjetunionen"

Igennem flere årtier var dette forunderligt farvelagte propaganda-magasinen væsentlig kilde til adskillige ting. For det første var det en igennem den igennem flere årtier udbredte praksis med ganske fiktive faktureringspriser betalt fra Sovjetunionen til det kommunistiske trykkeri Terpo Tryk, den væsentligste indtægtskilde til driften af DKP. Nu har vi anvendt flere tvivlsomme begreber allerede, for eksempel var der ikke det mindste elemnt af god idealistisk/kommunistisk praksis på Terpo Tryk og i DKP, blot en uhyggeligt dybtgående bjergsomhed hos alle de involverede parti-kammerater. Hvem husker ikke den engang vidtberømte DKP-partisekretær Ingmar "Laksko" Wagner, et af den slags mennesker, der giver begrebet "den indre svinehund" et ganske håndgribeligt ydre udtryk.

Sikkert ikke længere ret mange, historieskrivningen er jo gået forbløffende nådigt henover disse konspiratoriske landsskadelige aktiviteter, for end ikke det danske nazi-parti DNSAP var selv under besættelsen helt i samme udenlandske magtvold som mere fredelige tiders daværende DKP. "Da" skal desværre forstås som en tilstands gennem adskillige årtier og det stoppede først, da den udenlandske sponsor stillede skoene. Ikke meget ære i det, selv en anden særdeles tvivlsom dansk "helt", von Schalburg, nægtede dog at gøre n azistisk krigstjeneste mod de vest-allierede. Schalburg døde dog en slags heltedød, DKP døde blot i de nordiske vikingers skrækscenarie, nemlig "strådøden"

Udover det, så nævnte vi det åbenlyse sovjetiske propagandatidsskift som "forunderligt farvelagt" og DET var det. Om det var fordi Terpo Tryk blot ikke var bedre (det behøvede de jo ligesom heller ikke at være, de overfakturerede ordrer kom jo alligevel) er sikkert sandsynligt. Sikkert er det til gengæld, at alle illustrationerne fra de sovjetiske kilder igennem telegrambureauet TASS igennem flere årtier lignede de første foto-plader, de såkaldte "daguerrotypier" Der var tale om en bevidst proces, hvor alle illustrationerne osse i samtlige sovjetiske medier, simpelthen var klargjort til at lave historien OM! Selv ikke det ringeste sovjetisk-producerede kamera af det dengang i LADA-tiden så populære mærke "Zenith" kunne dog tage så ringe billeder. Og jo, de VAR ringe.

Når man finder de gamle numre af aviserne "Izvestija" og "Pravda" og altså osse "Fakta om Sovjetunionen", så er billedteknikken ganske identisk med teknikken i den nyeste filmatisering af Tin-Tin. Reg tegnefilm-fototeknik, simpelthen og dermed uhyre let at "omtegne" At alle pamperne så uvægerligt kom til at ligne patienter med livstruende ansigts-ødemer er en anden og mere ligegyldig sag. Det var blot så meget lettere i denne teknik senere at fjerne dem fra billederne. Simpelthen at skabe en ny virkelighed. Ikke at det lykkedes for Sohn og de andre, men intentionerne var der da uden ringeste skrupler til det mere end allersidste.

Og hvorfor så alle de her unødvendige smuler fra historiens utømmelige "skraldespand"? Jo, fordi vi i dag gerne vil gøre opmærksom på det nærmeste, som jeg i adskillige årtier mindes at have set af lignende komplet luder-journalistik. Og det i en grad, der får selv den mest syfilis-inficerede gamle afdankede havne-luder til at forekomme helt attraktiv. Altså i sammenligning med de 100% indlysende "plantede" pressemeddelelser og latterlige konklusioner i dagens JP. Det er faktisk så slemt, at vi helt undtagelsesvist vil opfordre lle til at læse de 2 "artikler" af en vis Peter Erntved Rasmussen, som tidligere har præsteret noget lignende fra de danske flådeskibe på badeferie i Golfen. "Præstere" er måske et lidt stærkt ord når det hele blot handler om at viderebringe plantet Non-information fra Forsvarets spin-doktorer.

Denne gang er emnet Afghanistan, hvor alt ifølge den udsendte medarbejder Rasmussen bare er "pingeling" for nu at blive i tegneseriesproget. Når man læser om den kommende evige fred i Afghanistan igennem de af invasionsstyrkerne oplærte afghanske frivillige og disses åbenlyse begejstring over at få nye sokker (Jamen det står der squ, de frivillige hopper endda rundt på et ben som niggerne i "Tin-Tin i Congo" så er det altså komik på "Fakta om Sovjetunionen"-niveau.
Nu blev verden heldigvis aldrig den, som det kulørte danske landsforræderiske tidsskrift beskrev ligeså lidt som de angivelige fakta om Sovjetunionen nogensinde var korrekte. Helt i samme kategori af landsforræderi ligger dagens reportager i JP naturligvis ikke. Det er blot selve den skinbarlige SANDHED, som disse non-reportager er en forbrydelse imod. Det er jo osse slemt nok skulle vi vel mene.
Det eneste gode i det her er så, at der er ligeså let at spotte kilderne til dagens avis som det dengang var gennemskue "Fakta om Sovjetunionen" En ringe trøst i en ufattelig ringe omskrivning af en aldeles "uforsvarlig" forsvars-ønsketænkningspressemeddelelse..
Så mangler vi blot at høre om, hvor ufatteligt godt det går i den libyske demokratiseringsproces. Sjovt nok er det et stykke tid siden der har været nogen pip derfra, men mon ikke Forsvarets Oplysningstjeneste (jamen det hedder det vist stadigvæk selv om ordet "mørklægning" af ubekvemme kendsgerninger om en fiasko-krig nok ligger noget nærmere) kan kaste lidt tiltrængt julelys over det osse?

http://www.boogiemanfilm.com/

Her til morgen har vi en ret klar fornemmelse af, hvordan det må have været at flyve Lancaster-natbomber på vej til mål i den østligste del af Nazi-Tyskland. Det fyger simpelthen med mails , så det mest minder om forbifarende lysspors-projektiler fra antiluftskytset. Det bringer af indlysende økonomniske grunde disse morgen-ord ned til det mest nødtørftige. Man bliver heldigvis ikke umiddelbart ramt fatalt af de mange mails, men mon ikke min frue bogholderen vil vise sig rigeligt farlig nok. Hvis altså IKKE jeg reagerer på dem.

Ellers er linket i dagens overskrift til simpelthen den allerbedste dokumentar, som jeg nogensinde har set. Det drejer sig om noget, der dengang var nyt, nemlig en aldeles skruppelløs spin-doktor fra længe før dette begreb overhovedet havde fået noget navn. Det var vist først under Tony Blair med Peter Mandelson og de andre, at det her syge koncept fik et navn. Ikke at det ikke fandtes før, blot ikke i tilnærmelsesvist samme omfang.

Programmet har vi kort tidligere omtalt på denne side og handler om den første præsident Bush` kampagneleder Lee Atwater og se det, for Guds skyld. Og naturligvis ikke mindst for din egen. Atwater var forbilledet for senere med god ret ganske berygtede Karl Rove og sikkert osse den nu sigtede danske ditto Peter Arnfeldt. Der var blot en kolossal charme til forskel og når man ser Atwater give den som den gudbenådede helt sindssygt udtryksfulde blues-guitarist, som han osse var, så forstår man sagtens hans succes. Som desværre for ham selv men ikke nødvendigvis for den politiske verden umiddelbart efter valget af Bush blev afsluttet af en akut kræftsygdom.

Nå, sådan en film bliver der næppe lavet om Peter Arnfeldt, dertil er manden simpelthen for bund-usympatisk og en film helt uden helte er altid problematisk. Blot et enkelt billede burde være rigeligt til at advare mod nogensinde at give denne mand nogen magt i sin organisation. Det dummeste i hele denne uheldige politiske påvirkningssag er vel i virkeligheden slet ikke det, der nu formodentligt ganske let kan rulles ud og efterforskes i denne fagre nye verden af uslettelige elektroniske "spor-projektiler". For selv om Arnfeldt i vidt omfang har anvendt sin egen personlige computer i klar modstrid med lovgivningen (uden at det er særligt svært at gætte hvorfor), så er det største problem et helt, helt andet sted.
Det ligger naturligvis i, at hele 3 partier har haft denne fyr ansat i en stilling, som blot ét eneste blik på manden ville kunne afsløre ville være sandsynligt selvmord. Ikke for Arnfeldt, nej for arbejdsgiveren før eller siden. For sagen er jo med spindoktorer, at hvis de ikke som pioneren Atwater har den nødvendige charme, så må de nødvendigvis gøre noget andet. Om noget af det så er særskilt godt er svært at vide, vi ved godt hvad vi synes.
Hvis man skal være et rigtigt svin så er Atwater vores svine-helt, ham den anden ligner kun med sine skæg-stubbede børster. Hverken godt nok eller godt godt for noget overhovedet.

Man ved, at man..

..er ved at blive lettere affældig og rigeligt tilbagelænet, når man opdager, at man SLET INTET hifi har fået købt i næsten en måned. Desværre stopper dårligdommen desværre ikke engang helt her (eller måske snarere DER). Trods tilstedeværelsen af så vidt vides 12 stk. JBL 2235-basenheder har vi ikke fået blot så meget som et eneste sæt op og køre i vores studio-referencekælder, der ellers er helliget alskens akustiske eksperimenter.

Foran os på et af arbejdsbordene står stadigvæk som minder om særdeles presserende akustiske analytisk-akustiske opgaver hele bunker af en af JBL`s mest bekostelige drivere, model 2451H/J og ditto 2352-horn. Vi har stadigvæk ikke eksperimenteret med, om den hurtigere ekspansion i disse nyere horn-topologier på nogen mulig måde resulterer i bedre lyd med lavere forvrængning som påstået. Altså i forhold til ældre modeller med langsommere "horn-udfletning" nødvendiggjort af den oftest benyttede noget lavere anvendte delefrekvens. Om der så virkelig er nogen kolossal forskel på for eksempel 500 Hz og 675 Hz i henseende til den ellers normalt ret uskyldige såkaldte 2. harmoniske forvrængning, tjah det har vi ingen ide om. Endnu da, indtil videre nærstuderes graferne fra JBl som de nylige genudsendelser af hende der Polly i stram BH-løs top i "Fawlty Towers" Her godt 36 år efter kan man vel godt selv overfor egen kone afsløre uden at forekomme særligt utro eller andet end en mere end halvgammel gris, at man dengang VIRKELIGT ville have betragtet det som et kolossalt løft i egen ungdomskvalitet at have haft adgang til et apparat med mulighed for visning af , ja altså STILL-BILLEDER. Spændende om fruen ser helt på samme måde på den reneste uskyld i disse drenge-drømme, når man nu snart bliver 56 selv..

Ja, og når man så som nu endelig får muligheden, så er det allerede ved at være alt for forfærdeligt for sent. Nå, det skal nu ikke afholde mig fra at forsøge at luske hen til vores Samsung-fladfætter for at forsøge at gense et par afsnit. I modsætning til Monty Python, som tiden har gnavet fælt i, så er "Fawlty Towers" med sit måske oprindeligt knapt så ambitiøse slapstick-komik jo da stadigvæk ganske sjovt. Men Connie Booth som Polly, himmel og hav dog. Eller måske nærmere SKOV-sø, hun og Cleese lavede jo osse den noget mere ambitiøse "Romance with a Double Bass", baseret på en novelle af Chekhov. Himmel og mere himmel, ikke underligt der blev drømt heftige drømme dengang om barmfagre badepiger.

Nå, jeg vil så fortsætte de mere prosaiske drømme om at få lidt tiltrængt liv i vores højttalerbunker. Plus naturligvis osse lige at få løst et par logistiske små-udfordringer her fra morgenstunden. De er heldigvis af så manuel karakter, at badescenen med Booth fra Chekhov-filmatiseringen vist sagtens kan afspilles på indersiden af øjenlågene imens. Med passende anvendelse af nutidens still-billedteknologi på de gode steder naturligvis. Lige netop denne form for fastholdelse af øjeblikket var ellers så vidt jeg husker noget vi (alt for store) pubertetsdrenge dengang kæmpede for at perfektionere. Uden helt at have held med det, desværre.
Men hvor vi dog forsøgte og sejren ligger jo som det siges i kampen. Og tak for al hjælpen med træningen, Connie!

Politisk indblanding og måske en bedre verden?

Nu har denne skribent i forbindelse med det nylige valg jo helt åbenlyst ikke "subskriberet" særligt på den efterhånden lettere "halsløse" Troels Lund Poulsen. Ikke at der er tale om en nødvendig grammatisk fejl (ordet "halsløs" har vist intet litterært belæg i denne betydning), men at den nu detroniserede politikers gerninger i forbindelse med nylige sag har været hals- som hoved-løse er hævet over enhver rimelig tvivl. Og det gælder vist både valget af spindoktor og vist også det ganske vist noget mere påtvungne valg af topembedsmænd. Ikke at det tydeligvis efter mange års regeringssamarbejde gjorde dem akkurat top-neutrale tydeligvis. For det traditionelle danske upartiske embedsapparat er denne sag bestemt ikke mindre penibel end den er for for den halsløse Poulsen.

Det må nogen så osse have visket den nuværende skatteminister Möger i hans øresnegl, da han trak sin lidt rigeligt hurtige og noget uforståeligt-betingelsesløse frikendelse af departementschef Loft tilbage i dette spegede spil. I en nutid med let-sporbare elektroniske spor på alle ledder og kanter burde det være en smal sag at finde ud af, hvem der var hvor hvornår og hvem der gjorde hvad hvorfor. Vi får se.

Tilbage til halsløse Troels Lund Poulsen, der nu heldigvis er nylig historie. Der er medlemmer af den tidligere regering, der har været dummere at høre på, men der er ingen, der er blevet så tydeligt usundt-fedladen af magtens permanent og stedse forfærdeligt fristende "tag selv-slikbord" som den nu ganske irreversibelt-tidligere minister Poulsen. Hele hans hals er simpelthen i den tidligere regerings periode forsvundet ned i en fedt-flomme, som næsten giver denne skribent ulyst til denne måneds traditionelle danske spise, sylten. Ikke siden en anden inderligt usympatisk venstrepolitiker, den ligeledes heldigvis tidligere udenrigsminister Henning Christophersens tid, har denne kvalme været følt helt så intens.

Nu hed samme Christophersen så osse i datidens noget mere farverige politiske debat heller aldrig andet end "Over-Sylten" og osse dengang kneb det tydeligvis for Ventre at kapre kapable kandidater. Selv om man vel med ikke megen mindre ret kunne hævde, at Socialdemokratiet med daværende mangeårige/mange-gangige statsminster Anker Jørgensen vel næppe heller havde deres stolteste stund. I det mindste var Anker helt givet flink nok, blot totalt inkompetent. Om Christophersen var særligt kompetent er noget mere uklart, men ingen senere vidnesbyrd tyder på, at der bag mandens permanente og inderligt usympatiske "julesylte-maske" gemte sig andet end end rigtig "kedelig ka`l",brugt om en anden tidligere minister uden porteføljes, nemlig Viggo Starcke. Af denne skribent eneste absolutte politiske eftertids-holdbare helt, den forlængst afdøde danske statsminister H. C. Hansen.

Nu er forlængst politisk nedslidte og flommede Poulsen så sendt på forhåbentligt permanent orlov og verden er blevet et bedre sted at være. Mest "by default", som det vist bedst kan udtrykkes, for så forfærdeligt meget mere lovende er altså ikke den nuværende finansministers "ageren" på vegne af embedsapparatet.
Ja, måske det hele blot gentager sig blot med omvendt fortegn med de selvsamme stærkt-politiserende embedsmænd, blot denne gang med løfte om frit lejde for det korrekte politiske samarbejde. Tjah, hvem ved egentligt hvad, det er ganske svært i denne sag at placere nogen egentlig sympati nogen steder.
Måske verden alligevel er den samme og ikke blevet spor bedre..

I dag starter vi..

.. med et kundebesøg allerede inden officiel åbningstid, ja faktisk ruller vi af sted om ganske få minutter. Nå, men vi agter da at komme tilbage snarest igen, men dagens visdom ofres altså alligevel i dag på "Mammons Alter" Eller måske snarere HÅBET om samme!
Selv filosoffer har dog visse menneskelige træk.

Fløjlshandsker

Nu går vi ikke altid nødvendigvis på liste-fødder på denne side, ja undertiden kan vi ved eksempler på særlig dårskab derude måske forekomme en smule syrlige. For eksempel har vi i anledning af lidt alternative tolkninger af regler om almindelige private forbrugskøb ganske uskyldigt påpeget, at forbrugeren er ganske retsløs efter salgsstedets eventuelle lukning eller konkurs. På min fødeø Endelave ville det have heddet "at stå med skægget i postkassen" uden at der dog ellers i nogen af min barndoms huse (ikke mine egne, hele ØENS) overhovedet VAR nogen postkasser. Da ingen af husene nogensinde var aflåste lagde posten som en selvfølge posten på køkkenbordet, hvor dog ellers? Og dengang i den "postale ur-tid" kom han ligefrem flere gange. OM DAGEN! Og derudover var det osse kun hippier og andre fjolser, der havde skæg dengang, i det hele taget et noget mærkeligt udtryk og da ikke mindst fordi klemmen ved at sidde fast med skægget i en postkasse trods alt ikke er svær at komme ud af?

Nå, nok tanker om ingenting særligt og så alligevel. Denne skribent er jo en trods alt noget følsom fyr, og derfor lægger vi som festugedirektøren Jens Folmer Jepsen særlig mærke til dem, der måtte kommentere vores forskellige gøremål. Det kan der undertiden komme sjove ting ud af. Eller måske nærmere paradoksale og problematiske. Tilbage et kort øjeblik til den annoncerede kontrollerede (forhåbentligt da) nedlukning af hifi-firmaet High-Performance Audio, som har kæmpet nobelt og vist altid ordentligt. De vandt blot ikke, hvem der så måtte gøre det fremover.

Vi fremførte den uskyldige kommentar dengang, at man som kunde formelt var noget på Herrens mark i forbindelse med efterfølgende servicebehov, og det burde jo ikke være egentligt kontroversielt. Sådan er loven om private forbrugerkøb trods alt skruet sammen. Alligevel kommenterede en 3. part, en københavnsk hififorretning (men altså ikke den nedlukkende, som tydeligvis er klogere og det tiltænker jeg ham bestemt osse) på vores skriverier. Helt så nådigt går det ikke ham den anden, den analytiske intelligens` nådegaver er jo tydeligvis ikke altid lige nådigt fordelt.

Tonen er måske lige i den tarveligere ende, og beskriver en "fantastisk uvidenhed " hos denne skribent og samme som en "kong gulerod (skulle vel retteligt være med stort begyndelsesbogstav red.?) når man er totalt blank" og "kan det hele...i sin hjemmebiks" cit. hifi4all
Nu er vores kritiker her nu strengt taget osse kun et enkeltmandsforetagende, men derfor kunne han selvfølgelig godt have ret med hensyn til sin tolkning af garantiforpligtelserne. Det har han så blot ikke, og derom kan enhver forvisse sig på få minutter. Det kunne så naturligvis altsammen være ligemeget, hvis det altså ikke lige var fordi, at manden altså driver en forretning udelukkende med salg til private. I den sammenhæng er det her altså mere end almindelig problematisk rådgivning og måske kun lige knapt reel oplysning. Men nyttig, det er oplysningen da bestemt omend nok noget ufrivillig.
Andre kunne måske fristes til at kalde dette noget helt andet, og det kunne vi såmænd osse sagtene selv.