Mindre maskinkraft

I dag er der indtrådt en mindre forsinkelse, da den ellers trofaste arbejds-jernhest udviklede lidt "takke over-itis" vel nok på grund af uvant hårdt dagligt slid i den seneste tid. Det gav en lille forsinkelse, som på grund af resten af dagens båndlagte betydelige travlhed desværre rammer denne plads.
Det værste er så blot, at den kun delvist forløste overskudsenergi så senere på dagen skal brændes af på den anden cykel. Heldigvis har Metro langt ude i de sydlige industrikvareterer vistnok et eller andet uundværligt tilbud lige præcist i dag siger madammen..

Storm P.

Det var jo den trago-elskelige danske sørgmodige humorist, Robert Storm Petersen, som udtalte de så sande ord: "det er ganske let at blive svær(i betydningen FLÆSKE-svær red.), men det er usædvanligt svært at blive let" Nu var Storm P.`s måske eneste bedste ven bilen Casimir, som han omhyggeligt holdt passende opstaldet under krigen og ofte besøgte, for at den ikke skulle føle sig alt for ensom og forladt, og det var der jo ikke rigtigt megen motion i. Garagen var derudover ganske tæt på hans bolig.
For andre som denne allerede fra drenge-ben så barske og velbyggede skribent er det heldigvis noget lettere og allerede forekommer de bekendte hushøje bakker langt mere rimelige. Vi forventer det bliver bedre allerede i løbet af dagen, måske mere senere. 25 kg. forstærket stålcykel skal lige morgenluftes lidt først, vi ses ved 9-tiden!

Ud og hjem og ud igen og igen

Hele dagen i dag er fyldt ganske godt op med kundebesøg, både her og der og alle vegne. Derfor vil vi fare frem og tilbage allerede lige her fra morgenstunden. Måske der lidt senere bliver mulighed for at kommentere den russiske præsident Putins helt forventelige kommentarer til alliancens fremfærd i Libyen. Lige i dette tilfælde er det svært at "kloge sig" med, hvem der kunne forudse det, for det burde alle forlængst have kunnet, ja allerede inden det første angreb. Der er simpelthen ingen fortilfælde for internationale indgreb af denne karakter på dette tidlige tidspunkt af et reelt klan-opgør internt i et land.. Det nærmeste man kommer er situationen i 1960 i Congo, men der var der altså døde et par millioner mennesker inden FN-aktionen. Og ligeledes et par millioner siden, ja for tiden dræbes der dagligt langt flere i de fortsatte konflikter i Congo end i Libyen. det er bestemt ikke særligt positivt, men det er sådan det er. Taktisk kan en intervention sagtens ændre tingene, strategisk sker der blot ingen fundamentale ændringer.

Som enkelte kan huske fra "Tin Tin og Picaroerne", så kan man i visse kulturer det ene øjeblik med ildhu råbe "Leve Alcazar, død over Tapioca!" og det næste øjeblik er råbes i lyset af nye efterretninger som en naturlig selvfølge "Leve Tapioca, død over Alcazar!" Slutbilledet i denne tegneserie hvor den tvivlsomme helt general Alcazar vandt magten er både forudseende og trøstesløst, i den henseende var tegneren med den let-betændte fascistoide fortid Hergé en sand séer: Bevæbnede soldater under det nye frelser-styre patruljerer stadigvæk blandt slum-beboerne på losse-pladsen. Den Tin Tin-støttede folkelige Picaro-oprørsbevægelse havde sejret fuldstændigt og alligevel tabt det hele.
Den eneste forskel er nok, at Libyen qua sine enorme råstofreserver og minimale befolkning ikke ender på nogen fattig losseplads, men ellers er forholdene desværre de samme uanset hvem der vinder.

Den store kampagne

Nej, vi taler ikke om de fortsatte danske bombardementer i Libyen, stadigvæk med anvendelse af det, som de danske nyhedsmedier stadigvæk på denne side af opdagelsen af alle de uskyldigt dræbte kalder præcisionsbomber. Sådan noget kalder man vist osse de bomber, som man selv kaster, de andres er nærmere sådan en slags terrorbomber. Måske forsyningen slipper op den dag sandheden afdækkes om krigens rædselsfulde bagside. Indtil da kan man sagtens forholde sig køligt og klinisk til det, men senere kunne det da være interessant at se de interneringslejre i Benghazi, der burde rumme de mange tilfangetagne tilhængere af Gaddafi, som den danske DR-jubeltåbe af en reporter så ivrigt berettede om. Nå, de bliver sikkert behandlet korrekt efter alle humænitære konventioner. Selv om disse måske ikke længere er helt relevante, da de vist kun omhandler levende..Alt er muligt, blot mystisk vi ikke har set interviews med alle de glade befriede tidligere Gaddafi-tilhængere.

Tilsyneladende er der dog visse principper i den allierede kampagne. Man vægrer sig vist stadigvæk ved at forsyne de såkaldte oprørere/frihedskæmpere med våben med den noget løjerlige begrundelse, at man derved ville overtræde FN`s våbenembargo mod Libyen. Måske der nærmere er tale om et kommende anfald af lettere "kolde fødder", for sandt og sige ser det heller ikke på de evigt gentagne pressebilleder af festende og fyrende oprørere ud til, at det ligefrem er våben, man mangler. Slet og overhovedet ikke, bang-bang, evigt og altid lige op i luften, nogen må da vist overtræde en ammunitionsembargo et eller andet andet sted..?

Nej, kampagnen gælder atter engang dén mod fedtet. Så ud på landevejen det går, lige nu. I år skal fedtet altså have det, som det vist mest var svenskerne, som fik, nemlig "da-da"!

Et offer på modvindens alter

I dag vil vi for en gangs skyld droppe alle sikkert alligevel formålsløse diskussioner om, hvor heldigt det da er som nævnt i morgennyhederne, at de danske fly i Libyen bruger såkaldte "præcisionsbomber" Så kan man jo blot håbe, at man inden affyringen har alle relevante informationer om målet (svært grænsende til det umulige) OG at folk på stedet står ganske overordentligt bomstille. Ikke noget pjat med mødre med barnevogne., der pludseligt fjoller rundt på en lang trappe som den uforglemmelige scene i Sergej Ejsenstheins sovjetiske stumfilm og senere genbrugt effektivt i Brian de Palmas "The Untouchables" For det skal jo med, at alle andre naturligvis også og i adskillige årtier har brugt identisk teknologi, ja selv de krigsvante israelere gør det med de ellers ret kendte problematiske resultater. De rammer helt givet det, som de sigter på men hvad det så er kan sommetider være vanskeligt at vide med nogen rimelig vished.

. Det eneste nye er vel nok, at danskerne indtil videre delvist tror på, at når man bruger "præcisionsbomber", så rammer man præcist. Og det gør man naturligvis også. Et eller andet, eksempelvis som på Balkan den ellers ganske statisk-stillestående kinesiske ambassadebygning. Det er jo ikke uden grund, at man historisk helt berettiget har benævnt "military intelligence" som "a contradiction in terms"

Nå, belært af smertelige erfaringer i går vil hele familien ganske ufortøvet begive sig ud livets vildsomme landeveje. Det blæste rigeligt meget her i går, og vi vil så nødigt komme for sent på arbejde, som det desværre skete i går.
Det kan være vi kan nå at samle lidt op senere, dårskaben derude holder jo ingen pauser selv om vi gør. Ja, den accelererer vel nærmere for tiden næsten hurtigere end selv en hastigt tiltagende fysisk form muliggør for denne skribent...

Bomb noget mere! version 2

Nu vil end ikke denne skribent hævde, at Gaddafi er et af Guds bedste børn, ikke engang et af de bedre og så det forresten ganske ligegyldigt hvilken Gud med mulig undtagelse af Belzebub selv, som vi tager med. Der er nu næppe heller nogen tvivl om, at han i den samlede verdenshistories uendeligt grusomme arsenal af folkemordere er noget af en veritabel "let-myggevægter", som det muligvis stadigvæk hedder i drengeboksning i de helt lette vægtklasser. Ikke engang i sin egen grusomme er han noget særligt, i denne konflikt er der nok næppe så mange ofre som for de forskellige kurdiske krige i Tyrkiet, Iran eller Iraq. Hver for sig forstås for slet ikke at tale om ofrene i Darfur, Liberia og Zimbabwe. Og og, rækken er trivielt og grusomt lang.

Nå, men nu proklamerer de danske nyhedsmedier så glædestrålende, at Danmark endeligt, endeligt bomber løs. Man bomber naturligvis ikke MENNESKER, nej man bomber selvfølgelig Gaddafi og det er så åbenbart helt i orden. Det hjælper også en hel del, at man slet ingen korrespondenter har i Tripoli, blot i Benghazi, hvor der nu stadigvæk stædigt mangler alle de i sådanne konflikter obligatoriske billeder af døde kvinder og børn. Nå, men det er så måske i Tripoli og der er det tilsyneladende ligemeget. Mærkeligt med denne nye danske "offervilje", den har ellers traditionelt lammet enhver anvendelse af blot rimelig magt eller tvang, tænk blot på den eskalerende skandaløse pirat-situation.

Det her burde senere virkeligt kunne anskues som et skoleeksempel i folke-forførelse, hvor alle er med for en tid. Som næppe bliver lang men til gengæld vil så skulle skamme sig så meget længere derefter. Når DR TV med næsten seksuel vellyst fokuserer kameraet på et bælte hos en af de utallige frihedskæmpere, som fest-fyrværker løs ovenpå de sønderskudte rester af en kampvogn, som de næppe selv har "bøffet", så er vi lidt langt ude. Bæltet viser bunker af granater og andre godter fra det store internationale våbenmarked, men i den gode sags tjeneste er alle, der er med lige for tiden naturligvis ideelle allierede. Muligvis ikke til evig tid, historien har altid vist, at afvæbningen efter en borgerkrig altid varer længere end krigen. Vi taler altid om årtier...

Nå, men den danske journalist med de strålende næsten seksuelt-skinnende og ophidsede øjne fortæller glædestrålende, at frihedskæmperne bag ham allesammen støtter op om Danmark og ønsker endnu flere bomber over Gaddafi, hurra hurra. Så lang tid man stadigvæk ingen døde viser, så går det fint, men desværre bliver efterspillet så derefter så blot så meget længere og smerteligere.
Om ikke andet så vil det ske den dag i den meget nære fremtid, hvor det går op for alliancen, at den effektive tabsfrie intro-strategi, som man har valgt i dette tilfælde, kun vil tjene til at forlænge det anderledes blodige efterspil og så er det iøvrigt ligegyldigt hvem der vinder.
I den spanske borgerkrig døde der masser af mennesker. De fleste døde blot efter at krigen var afgjort og forlængst forbi. Ikke at det gjorde nogen forskel for de døde. Man kan sagtens blande sig ind, i en borgerkrig kan man blot aldrig have nogen idé om at kunne blande sig ud igen..

Og så er de humanitære aspekter på kryds og især tværs af en borgerkrig ikke engang det værste i dette tilfælde. hvor risikoen for en "Omvendt Iraq-Gate" er ganske tæt på 100% Problemet er helt banal, hvad i alverden de allierede dog efterfølgende skal gøre ved alle de milliarder eller bunker af guld, som alle Afrikas og Mellemøstens og Asiens nationale herskere altid har tiltusket sig efter længere regeringspeioder. Sådan noget er måske osse noget snavs at snakke om, fordi vel ingen mistænker kongerne i Kuwait og emiraterne og Saudi-Arabien for kun at have tjent deres multi-milliardformuer ved at gå med aviser som dreng.

Problemet i Libyen er meget specielt. Libyen har naturligvis som alle andre tyndtbefolkede olierige stater ingen indfødte fattige haft. I Libyen har der været adskillige millioner gæstearbejdere til at servicere landets kun godt 5 mill. indbyggere. Hvis man som forventet finder en helvedes bunke milliarder så er problemet naturligvis hvad man skal gøre med dem. At finansiere felttoget, som dagens JP foreslår, er det dummeste og værste man kan gøre, fordi man derved øjeblikkeligt vil strate endnu en mellemøstlig 2Dolkestødslegende" Den om, at det altid er en andens skyld at det gik gak så galt som det gik.

Alternativt kan man naturligvis give alle pengene til libyerne selv med indlysende total national destabilisering til følge. Ren Anders And og den uhyre illustrative historie om "Skillinger fra Skyerne", intet samfund heller her kan på kort sigt overleve en sådan omvæltning. Fattige lande kan umuligt absorbere så meget fri kapital, rige lande som Libyen kan endnu mindre, forskellen er vist blot akademisk.
Alternativt kan man naturligvis måske INGENTING finde eller blot lade som om, man ingenting har fundet. Begge dele er ligeså selvmorderisk-problematiske fordi alle ved, at alle midlerne er ét eller andet sted og det medfører fuldstændigt samme dolkestøds-konspirationsteori. Det eneste der er værre vil være at de allierede finansierer deres felttog med de beslaglagte midler, for så er det hele jo blot nationalt røveri. Og i fin lokal tradition grobunden for endnu en legende a la "Zions Vise" om de onde og feje, der undergravede de tapre. Hvem det så iøvrigt var og er. Altid mærkeligt nok én selv..

Nye sutter og sager

I dag er der så dømt "sommer" her i huset, da vores nyligt indkøbte Mercedes (næsten)-"Sølvpil" skal iføres sommer-dæk. Det bliver så spændende, om de allerede formidable køreegenskaber yderligere forbedres, men det kan vist kun en test afgøre- og -sløre.
Vi skal osse lige huske at sige tak for det helt fantastisk vel-koreograferede og -producerede link for et par dage siden til Top Gear-køreturen med Jeremy Clarkson i en Reliant Robin. Check Streetfire.net og skriv blot "Reliant Robin", så popper tingene op. Vi skal advare om nærliggende risiko for semi-hysteriske latteranfald. Virkeligt flot lavet, den her køretur og især de velmente råd fra Reliant-klubben i South Yorkshire om den nødvendige fremgangsmåde og iøvrigt eneste mulige for passage af rundkørsler er fantastisk. Det her klip må have været virkeligt morsomt at lave og det skinner igennem. Ren automobilitisk slapstick! Og så varede produktionen af denne fødte "dødskører" guddøde os ind i dette årtusind. Se det, lov det nu, det er kosteligt!

Ellers er det som bebudet atter dømt morgen på landevejene på den 25 kg. tunge citybike med forstærket stel og brede dæk. Når man ser på denne skribents lidt sørgelige (grænsende til det lettere ynkelige) præstationer hidtil på de kendte bakker er det mest nærliggende at sammenligne med den nyligt lånte lidt bryst-svage Nissan Micra. hvor heller ingen ned-gearing rigtigt hjælper på nogetsomhelst. Nå, det kan jo skyldes, at det laveste af de 9 gear jeg har, som kan anvendes, er det 4., som allerede er ret højt. Formen er på vej og heldigvis er sommeren endnu et stykke væk og dermed badebukse-sæsonen.
Det er squ godt, at man er gift, ellers ville chancerne ude på markedet nok være til at overse. Jeg må af sted, jeg skulle jo gerne kunne bibeholde min imponerende maskuline udstråling, som for tiden skæmmes en del af en semi-pyknisk facon. Når selv de grålige skæghår som piggene på en oppustet pindsvinefisk kommer til at sidde synligt længere fra hinanden på grund af ekspanderende basunengle-kinder, så er det altså lige op over. Bakkerne, med fuld kadence.

Morgendagens demokrater og mismodets lange vinter

Møjsommeligt på vej op ad tilsyneladende uendeligt lange bakker med uvægerligt tilnærmet eksponentielt stigende kurveform er det, at man kan komme til at forbande, det som em Nobelpris-taher i litteratur engang kaldte "The Winter of Our Discontent". På dansk hed bogen det ligeledes noget løjerlige "Vort Mismods Vinter" så den må vel have været godt oversat skulle man synes.
Derudover er der vist ellers ingen cykel-scener i bogen, ja i virkeligheden handler den slet ikke om vinter, men derfor er der jo ingen grund til at undlade at demonstrere sin uhyre belæsthed selv om dette til tyder nødvendigvis medfører et noget søgt narrativ eller almindelig mangel på kontext

. Under alle omstændigheder var vinteren her i forstaden alt, alt for god og ernæringen alt for rigelig og ordet "mismod" i denne forbindelse er altså først fremkommet på den første stigning, hvor denne skribent ellers forunderligt nok har sin absolut "cykliske"-spidskompetence. Nå, erfaringsmæsigt afløses de nuværende noget tunge ben af uhyre atletiske ditto om en god uges tid, men ventiden er altså lang, når man som her har noget godt at vente på. Ellers ville den jo også både være uendeligt lang og føles om muligt uendeligt fjern, og da især, når der ikke rigtigt er noget godt at vente på.
Nå, alle bakker ophører et sted og den lethed, hvormed de i den kommende tid vil blive forceret, vil øges. trods alt har denne skribent før været der, hvor han er i dag rent "huld-mæssigt" og kommer der såmænd nok engang igen. Sådan er livet og særligt mid-alderen jo ligesom.

Ellers fortsatte de uhyrligt krigsliderlige TV.reportager fra Libyen endnu en dag af givetvis ikke fra nu ret mange. Dertil er enigheden i denne alliance af uhyre forskellige motiver alt for indlysende labil. Efter dødspornografien med det styrtende fly gik turen denne gang til jubelscener omkring en udbrændt kampvogn, en ditto lastbil og sågar en sodsværtet bus. Hvad lige den sidste havde indeholdt og hvordan den eventuelt positivt måtte være blevet identificeret som fjendtlig af fjerne målsøgende missiler fremfor blot at have indeholdt skolebørn er ikke til at vide. Især en fyr, der svingede lystigt med en uaffyret panserbrydende "Panzerfaust" foran vraget varslede fint for denne ny-realistiske opfattelse af verden. Hvor heltene paraderede sejrrigt foran de kampvogne, som vist ellers franske fly havde smadret. Som ved den danske befrielse yngler frihedskæmpere og helte alarmerende hurtigt under tilstrækkeligt gunstige og demokratisk uheldige omstændigheder.

En dag eller måske et par endnu er alt sådan lige meget pressemæssigt. Den kritiske dækning af de i luften vildt skydende til lejligheden benævnte "frihedskæmpere" bestod sporadisk i at sige, at det vist var lykkedes nogle af soldaterne i kampvognene at flygte inden de blev ramt. At disse så nok som det er god sædvane i slige situationer er blevet pløkket af modstanderne gik man let henover. Faktisk har pressedækningen fra Benghazi-området som jeg endnu har set ikke afbildet et eneste regeringsvenligt lig-trofæ.

Der skal nu ellers i god mellemøstlig nok være rigeligt af dem og den sædvanlige vellyst ved at vise disse ex-fjender frem er antageligt kolossalt stor, men man får unægteligt en noget bedsk smag i munden i retning af, at man blot fra medierne ikke bringer disse billeder. For som i alle borger-, klan- og stammekrige så ER de der og det har de altid været i én ubrudt stolt tradition fra oldtidens Grækenland og gennem Romerriget. Med eller uden pressedækning.

Nå, men ellers var det da spændende at studere disse vildt-omkring-sig-skydende demokratiske fundamentalister eller hvad de nu bliver til, hvis de nu vinder, disse vestligt-støttende morgendagens demokrater. I tydeligvis ganske aller-spædeste form, men man skal vel være optimist her om foråret, ikke sandt.
Desværre her i det tidligste forår ved selv den største jubel-optimist desværre godt, at nattefrosten stadigvæk stikker sit frosne fjæs frem igen.
Og var selve udtrykket "demokratisk fundamentalisme" ikke indtil for ganske nyligt ligefrem et skældsord blandt vestlige intellektuelle? og nu er alle så forunderligt nok enige om, at det nok skal gå i retning mod det ideelle demokratiske nybrud,, som de spontane demokratiske frihedskæmpere selv siger.
Hvis troen kan flytte bjerge så er der vel en chance, ellers vil vi nok desværre ikke holde vejret. Blot så underligt, at man ikke anvender metoden ved anlæggelsen af nye motorveje, så det kan den nok egentligt ikke.
og demokrater er heller ikke nødvendigvis de våbensvingere, som man tilfældigvis lige støtter i dag. Desværre, lige meget hvor meget man lægger ordene i munden på dem er det kun deres senere adfærd, der tæller, vi får se. Bang-bang!
Demokratiets mismodige forår venter derude.

For fed!

Godt 2 måneders tvungen cykel-lediggang i forbindelse med den forgangne strenge og glatte vinter har atter gjort vores lille familie lidt rigeligt trivelig. Ja, andre ville vel for et enkelt mandligt familiemedlems vedkommende med nogen ret karakterisere denne som lettere halv-kvabset. De øvrige i husstanden er sluppet noget lettere uden dog ligefrem at være blevet det. Lettere, forstås. Kun vores hunde sewr ud år efter år fuldstændigt som de plejer og det er mærkeligt, de cykler nemlig overhovedet ikke. Måske man blot skulle lære at stå og gø tanketomt ud i luften, det er tydeligvist ret slankende.
Heldigvis er musklerne forholdsvist intakte inde bag det sub-cutane fedtlag, eller rettere, det håber jeg da, fordi dagen i dag er den første af en del i de følgende par måneder, hvor badebuksemoden skal grundlægges. Der er vist en 15 kg. ophobet flydende krops-fedt som med nogen fordel kunne udrenses og det vil det blive, lidt jern-mand er man vel altid.

Det kan så også medvirke til, at éns kvalme over nyhedsdækningen af krigen i Libyen måske kan dulmes lidt. I det her lys forstår man langt bedre, hvordan civilbefolkningen opildnet af hysterisk opvigleri kunne juble, mens alle landenes unge mænd vandrede ud i "Den Store Krig". Den, der noget senere blev døbt den "Første Verdenskrig" Og alle andre dybt retfærdige krige som de vel allesammen er, blot perspektiverne er forskelligartede og forskruede nok.

Når man i dag åbner JP og på en helside får alle tekniske data og bevæbning og bomber og sager for de involverede vestlige kampfly i kampen mod Gaddafis antikverede sovjetiske fly og helt utrænede piloter giver det virkelig patriotisk kvalme. Og så kan det iøvrigt være ligemeget, hvor mange forskellige nationer som har tilsluttet sig denne intervention. Enighed er der overhovedet ingenting af og alle spiller med forfærdeligt mange ubekendte og det gælder både USA, Frankrig og Rusland. For slet ikke at tale om de arabiske lande, hvis dagsorden er så helt anderledes igen-igen.

Endnu er krigen helt i lioghed med den første Kuwait-krig udelukkende fjerne TV-egnede billeder af død. Når et fly skydes ned er det blot reduceret til det rene computerspil, plaf-plaf, hurra, du er død. Og det er der så nogen, der er. Og når franske kampfly "rister" et par af Gaddafis tanks er det OSSE stadigvæk helt abstrakt. Ingen billeder af svitsede unge mænd uden træning beordret ud i en krig, som de aldrig har haft indflydelse på eller øvelse i. Nå, det skal nu nok komme, det gjorde det dengang i Iraq og dengang afsluttede de grusomme billeder krigen.

Nu er der ikke i militærhistorien nogen krig, der nogensinde er blevet vundet ene og alene i luften, selv om det i Serbien blev forsøgt ganske massivt og langvarigt. Når man som i det her tilfælde så ikke har planlagt nogle land-aktioner, så er der virkeligt lagt op til problmer. For hvcad er mulighederne. Ja, de er desværre ganske simple. Enten forbliver Gaddafi ved magten og det gør han, hvis han blot i nogle uger kan forsinke et totalt militært sammenbrud. Man behøver næppe være nogen fag-uddannet spåmand for at gætte, at både Rusland og Kina og den Arabiske Liga længe inden vil agere fredsmæglere.

Punkt 2 er så i virkeligheden nok det værste og mest grusomme scenario, som næppe mange analytikere tør tænke på og da slet ikke ytre. For hvad nu hvis de helt kaotisk organiserede3 oprørere skulle vinde, hvad så? Et mere end 100% sandsynligt gæt er vel en rituel nedslagtning af alle Gaddafi-støtterne som det skete i civiliserede Frankrig ved befrielsen, hvor over 100.000 blot forsvandt ved summariske og helt tilfældige standretter.

Hvis de allierede med hele deres sammensurium af slet dulgte egen-interesserede motiver ikke indleder en landkrig, så opstår denne helt traditionelle "Lange Knives Nat" simpelthen naturnødvendigt. Det mest skræmmende er så, at en kortvarig allieret landgang så blot vil forsinke det her, som basalt er en traditionel stammekrig, løse det vil den ikke.
Det er triste udsigter, det her og det ligegyldigt om man vælger det ene eller det andet. For tænk nu, om de ædle oprørere, som man støttede, viser sig at være ligeså grusomme og grund-korrupte som dem, de gjorde oprør imod? Eksemplerne i nyere tid i regionen er ellers ganske legio, ja der er faktisk ingen positive eller blot neutrale eksempler: Somalia, Eritrea, Iraq, Afghanistan...

Problemet er i al sin menneskelige enkelthed: Jo mere jo flere lande og personer angiveligt er enige, jo mindre er i virkeligheden enige om. Når alle så er enige ved man med sikkerhed, at de i virkeligheden ingenting overhovedet er enige om. Alt bliver reduceret til kortsigtet taktik. At spille med i dette er helt risikofrit for Kina, Rusland og Den Arabiske Liga, de kan simpelthen ikke tabe og derfor spiller de naturligvis med indtil de holder op og DET gør de snart, vær vis på det!. Ligeså lidt som de aktive allierede krigsførende kan vinde. Krig er altid beskidt, men politik er blot altid værre. For ville man have grebet ind i det befolkningsrige men oliefattige Ægypten, hvis kampvognene var ruller mod demonstranterne?
Svaret blæser i vinden og derudover kan det såmænd sagtens nås endnu.

Endelig!

Det er med betydelig begejstring, at vi denne morgen beskuer vores carport. I stedet for min elskelige og kære svigermors med ubegribelig venlighed udlånte diminutive Nissan Micra holder i stedet en mægtig Mercedes. Den er ikke ganske ny, men til gengæld er den så ny for os, og det er vel i virkeligheden det, som tæller. Lidt ligesom på mirakuløs måde at anskaffe sig på fordelagtigste vis en nyere brugt men velholdt kone. Helt spritnye modeller indenfor begge områder er udover at være uopnåelige jo også både dyre i indkøb og drift og heldigvis heller ikke akkurat attraktive, tilsammen en formidabel forhindring.

Som den holder der ved siden af den lillebitte Nissan Micra er en Mercedes E270 CDI T en veritabel tank af en vogn. Turen i går til Thisted for at afhente vidunderet var virkeligt en øjenåbner i bilteknologi og da ikke mindst, hvor gigantisk-grelle disse kan være. Som i dette tilfælde, selv om det naturligvis heller ikke giver megen mening at sammenligne en bil med en nypris på over en million til en med samme på under 100.000,- stærkt afgiftsudhulede danske kroner. Om den nye så er 10 gange er måske tvivlsomt, men mere end 9 gange er den da. Turen derop føltes uendeligt lang i den lille blik-madkasse med køreegnskaber, der fra 100 km./t. mest mindede om barndommens ligeledes uforsvarlige kørsel ned ad stejle bakker i en løbsk sæbekassebil. Hjemturen var ren luksus og efterfølgende søgte den nybagte luksus-brugtbilejer straks atter ud på landevejene for at teste vidunderet.

Med avanceret klimaanlæg og parkeringsfølere og automatgear og ergonomisk/elektrissk sædeindstilling og en acceleration næsten som den raketslæde, hvormed oberst Paul Stapp testede grænserne for menneskelig acceleration (af den slags, hvor den udsatte efterfølgende havde noget at berette), er vi i drømmeland i dag. Så mangler der kun en tur til Scantune i Galten for at "oppe hypperne" lige de sidste 30% til næsten "vertical take-off capability" Alt i alt en fed bil, som allerede er i gang nu her fra morgenstunden med at afvikle alle de beklagelige hængepartier, hvor en Micra ikke har været rummelig nok. Vruuumm!, vi må nu osse huske at lægge penge til side til fartbøderne. Efter i de senere år at have haft en positiv audio-indikation af, hvor hurtigt vi kørte (når vi nåede grænsen på motorveje ophørte enhver samtale samtidigt af pga støj), så er det noget anderledes i denne kørende dagligstue.

Så er det, man her på sin fødselsdag sidder og undrer sig over, hvorfor i alverden vi ikke har gjort det her noget før, for vi kører trods alt over 30.000 km. om året. Alene forskellen i brændstofforbrug, som underligt nok er til denne her kraftige models fordel i sammenligning med den nyligt voldsomt-pludseligt afdøde Opel Omega, ville faktisk have kunnet betale den ikke vanvittigt store forskel i anskaffelsespris. Noget dumt kan vi godt selv se nu og så¨må det jo være ganske let at se.

Nå, derudover er der nu ikke tale om noget "statement" i god smag, vi har blot købt en fed arbejdsbil. Anderledes kunne man have gjort det, hvis man i stedet havde anskaffet den fornyligt re-lancerede 3-hjulede engelske Morgan-racerbil. Denne replica af en tudse-gammel klassiker anvender såmænd en Harley D-motorcykelmotor i stedet for den oprindeligt monterede engelske Matchless-ditto. Udover det, så ER der samtidigt tale om en replica IKKE af en bil, men naturligvis af en motorcykel. For grunden til, at man hos Morgan sammen med datidens giganter Morris og Austin og mange andre mere mistrøstige firmaer som Reliant lavede 3-hjulede biler var jo den ret prosaiske, at der så afgiftsmæssigt VAR tale om motorcykler. Som der ingen afgifter var på.
Nå, det kan nu sagtens være sjovt at køre en tur i denne nye Morgan med en acceleration på 4.3 sek. til 100, men megen stabilitet er der nu næppe i den ved en dobbelt undvigemanøvre. Ingen stabilitet overhovedet er nok det bedste gæt, her er selv en noget alternativt-styrende Micra bedre. Og tro os, DEN er rigelæigt spændende allerede...

Thorens TD-124

I går blev vi så de stolte ejere af dette schweiziske præcisions-instrument, der dengang i 1958 i England kostede ret præcist dobbelt så meget som den engelske tekniske markedsleder dengang, Garrard 301. Om den var dobbelt så god er næppe sandsynligt, vi har aldrig sammenlignet, selv om denne skribent i et forlængst forladt tidligere liv faktisk havde ganske mange Garrard 301 og 401, på et tidspunkt over 10. Dårligere var den nu helt givet ikke og den eneste sammenlignende test, som jeg mindes at have set, gav da en utvetydig sejr til Thorensen over Garrard.

Nå, men den ser nu fin og noget fortabt ud dér i sin håbløse mikrolille plinth. Hvad vi så skal med dette klenodie er til gengæld ganske let: Det skal vist blot sælges til en fornuftig liebhaver derude, som derefter kan påregne en livslang tro tjener i musikkens tjeneste, og det kan enhver vel altid bruge for en god og lav pris. Bud modtages gerne..

Efter dette lille kommercielle sidespring skal vi til det mere alvorlige i dag. Fruen skal ud og hente vores nye brugte Mercedes stationcar, og det giver lidt ekstra dobbeltarbejde her til morgen for denne skribent. Hvis det lyder som sprogligt "dobbelt-konfekt", så er det naturligvis fordi denne skribent allerede dagligt arbejder helt vildt meget for meget. Nå, det er heldigvis særdeles lyst-betonet, og så er det samtidigt menneskeligt ganske stimulerende. Glæden over IKKE at være i hifibranchen giver nu osse altid et lille ekstra bidrag af lykke.

Det er også i alt for mange hififorretninger en ren retrætekamp, som vi ikke misunder nogen. Hvis man ikke kæmper for at sælge en smule "op" til folk, der essentielt og med uhyre god ret er fuldstændigt ligeglade med LIDT bedre og STADIGVÆK fuldstændigt ligegyldige identitetsløse prut-produkter, blot til en højere pris, så eksisterer firmaet ikke i næste måned. Og hvis man gør sig alle disse forgæves anstrengelser for at missionere blandt de berettigede vantro, så spilder man sin tid i en grad, så man alligevel ikke er der til næste år. Eller desværre for mange forfærdeligt meget før. Fat det dog, Otto I andre derude: Man kan IKKE GRADVIST omvende nogen til noget, hverken til kristendom eller til hifi. Omvendelsen til hifi og andre trosretninger er IKKE og KAN IKKE være en proces, den må nødvendigvis være en fuldbyrdet REVOLUTION. Hvor der indtræffer et nødvendigt paradigmeskifte i kundens opfattelse af lyd, så den nyligt omvendte selv bliver en nødvendig spiller i fascinations-udviklingen og drømmen om den store lykke. Dér ligger fremtiden og hvis man ikke fatter det, så luk da. Fat DÉT før banken.

Kan man så næsten ønske sig mere? Ja, man kan altid drømme om de JBL dobbelte 2235-subkasser, som er undervejs. Til passende basfundament til vores største biografhøjttalere med 2 JBL 15-tommere pr side er ialt 4 ekstra 15-tommere jo egentligt kun passende. I et ret lavloftet rum på 30 m2 burde 8 stk. 15-tommere plus det løse med adskillige tusind watt til rådighed vel dække os nogenlunde ind. Info følger hvis ikke den her lille Lenove-skodpad er vibreret i smadder til den tid.
Kommer bilen da ikke snart, Kim i Kbh. skal jo da snart have sine længe ventede højttalerboxe over. Nå, lad os så blot sammen vente på noget forhåbentligt RIGTIGT godt!

Held og Lotto

Nu minder denne skribent vel ikke ligefrem vanvittigt meget om sin genus-fælle David Beckham, som ifølge dagens avis venter barn nr. 4. Med den noget alternativt-smukke Victoria endda. Om denne "opsætning" så er sket naturligt eller med tilsætning af spor af spyt-amylase er ikke til at vide, David var jo ialtfald tidligere kendt for sin noget vide fortolkning begrebet "ægteskabelig troskab" Nok fordi han kunne som alle idoler til alle tider altid har kunnet, den i Budapest for tiden fejrede forlængst afdøde klaver-løve Ferenc Liszt bestemt ingen undtagelse.

Om denne søgen, kvalificeret eller ej, så ender med nogen lykke er ikke til at vide. Paradoksalt er problemet vel nok, at jo flere fristaelser man(d) bliver udsat for, jo mere kommer man i tvivl om man nu er gået til ro i "den rette havn" Måske det ville have været bedre at lurepasse landloven til den næste, selv om forhåbentligt få mænd som Beckham har kunnet vælge så håbløst. Nu er han ellers en ganske usædvanligt enfoldig og simpel mand, Beckham, men alligevel burde han da næsten ikke kunnet gøre det ringere. Eller bedre, det sidste mest for dem der slap for evigt poserende Posh Beckham.

Nå, ligesom man blandt utallige muligheder alligevel kan vælge helt forkert, så kan tilfældet som for denne skribent være ganske fornuftsstridigt nådigt og lykken pludselig ringe på. Problemet er blot, hvordan man får disse ting til at ske MED vilje, både for sig selv senere og for andre, når man nu selv ingen idé har om, hvorfor lykken kom forbi og hvordan man dog i hele verden havde fortjent den? Og hvad fortjener man egentligt i livets store lotteri?

Det letteste og bedste ville naturligvis være at kende de rigtige vindertal i Lotto-en. Hvis man så ikke lige kendte dem, ville det næst-bedste nok være at sælge selvhjælps-bøger om, hvor uhyre let det er at vinde i Lotto. Hvis det her lyder som noget forbasket sludder, er det naturligvis formelt korrekt men ikke desto mindre sandt i vores kære hobby, den forkætrede og forsømte hifibranche. For tiden diskuteres branchens fremtid atter en impotent gang.

Det er der intet bemærkelsesværdigt i, som med den illusoriske Lotto-gevinst er det altid ganske let at diskutere hvordan andre skal gøre og vi skal naturligvis gerne selv bidrage som de eksperter, som vi HELLER ikke er. Vi vil skåne vores læsere for at par af de sædvanlige tvangsautomatisk-aktive anonyme tossers bidrag til diskussionen, det fortjener ingen. Især fordi slet ingen spørger om, hvad det da er, som lige præcist "tænder" dem selv. Andet er der jo som forbruger ligesom ikke at byde ind med. Hvad andre synes og mener er umuligt at vide og da ganske særligt i de her tilfælde, hvor bidragyderne tydeligvis intet som helst har købt i den etablerede hifi-branche i årtier.

Altsammen forudsigeligt ligemeget. Ligeså ligemeget men noget mere alarmerende spild af arbejdstid er til gengæld den lokale som billedekspert engang ganske respekterede Otto. Som ganske vist dengang for ikke meget mere end et års tid siden vist mest betragtede sig som relativ ny-begynder på lydområdet, men sommetider kan læretiden tydeligvis forceres. Forbandet også, min egen læretid i hifibranchen i 1980-erne varede da adskillige år, ja faktisk længere end den efterfølgende ganske korte hifikarriere. Misundelig er man altid på deciderede vidunderbørn. Måske ikke helt så meget lige i dette her tilfælde.

For sagen er simpelthen, at al diskussionen om højttalerne skal være trådløse eller aktive eller små eller blå eller trådløse eller batteridrevne er fuldstændigt irrelevant. Næsten ligeså meget som Ottos beskrivelse på at øge kundernes "total-lykke" ved at opgradere fra et ligegyldigt micro-anlæg til et lidt større stadigvæk fuldstændigt ligegyldigt minianlæg. Sådan noget er eddermaeme dumt at bruge tid på og hvis man ikke kan finde på noget bedre, så kan ligeså lukke butikken her og nu og helst i forgårs. Korrekt højttalerplacering er og bliver simpelthen noget forbasket sludder, når selve valget er HØJTTALERNE fra starten er helt ude i Hampen(midt-jydsk by red. som så mange gange før)

Derfor, lyt til hvad denne alvidende skribent har udbredt sig om så utalligt mange gange før: I stedet for at spilde folks tid med noget, som de basalt er skide-ligeglade med og som de ikke bliver det mindste mere lykkelige af, så giv dog DEN FUCKING OVERVÆLDENDE LYDOPLEVELSE, som gør, at de selv skaber deres ønkser og behov. Det andet "små-pisseri" her med at "sælge (alt for lidt) op" svarer til at sælge en boremaskine til 498,- i stedet for en til 398,- til en kunde, der blot skal bore et enkelt hul i en gipsvæg. Nogensinde. Det er ikke den slags, der kommer til at ændre meget på de faktiske for tiden noget fortvivlede forhold i trælast-industrien. Dertil skal der større drømme til og det skal der osse i hifibranchen.

Nå, så blev der atter engang lejlighed til at lufte recepten på den sikre (hifi)-Lottogevinst, suspekt fra starten, for hvorfor afsløre hvor gevinsten er når man ikke blot i stilhed samler den op selv?
Sandheden er desværre, at hele det her projekt nødvendigvis er besværligt mht medarbejdernes kvalifikationer og ikke mindst deres menneskekundskaber, fordi de nødvendigfor for fremtidig overlevelse nødvendigvis må smide alle "Kloge-Ågerne" ud. For at skabe rum til ægte oplevelser for dem, der måtte forvilde sig ind og vise sig modtagelige for det. Og måske efterfølgende trak andre ligesindede ind. Denne trælse og nødvendigvis langsommelige fremgangsmåde er så også grunden til, at vi ganske gratis stiller denne "hifibranchens redningsplan" til fri afbenyttelse. Fordi vi aldrig selv ville have gidet hvis vi ellers havde troet at vi havde kunnet.
Gentag efter mig, Otto: HIFI er en OPLEVELSES-ØKONOMI"- Ingen oplevelser-ingen økonomi! Og ellers venter helt fortjent og ganske uundgåeligt (goode)-Beirut!

Med åben pande

Atter i dag er der lidt mere snot i hovedet hos denne skribent end normalt, og det er ganske meget. Ikke fordi der nødvendigvis nødvendigvis til daglig er vildt meget snot, mit hoved er blot temmeligt meget stort, Akubra-hatte skal nødvendigvis anskaffes i størrelse 63.. Det heldige er så forhåbentligt, at det i morgen er blevet bedre, mens det for de heldigvis ganske få vrede skribenter på et andet forum nær os nok desværre er temmeligt uforandret, det dér med "snot i roen" Ikke at denne "sociale net-demens" nok afskrækker de heldigvis få, der helt oplagt lider af den, de kommer i deres menneskelige armod og ensomhed bag tastaturet alligevel aldrig nogensinde til at erkende det. Og derved eksisterer det naturligvis heller ikke, ikke for dem selv i det mindste.

Derudover vil vi nu holde en lidt lav og kortfattet skribent-aktivitet i dag. Efter at have nær-studeret permanent anonyme personers inderligt stupide indlæg på samme forum nær os har vi vist blot nået træthedsgrænsen. Nemlig af at skulle forholde os til hvad ingen papir-avis nogensinde har gidet "hoste" som læserbreve og det med ganske givet god grund: Anonyme provinsielle forstads-tossers almindelige "svinere" og andre tågede tankerækker af ikke mindre forstyrret tilsnit. Synspunkter har altså kun vægt, hvis de har en afsender, ellers bør de ignoreres. Vi beklager, at vi ikke selv her har kunnet sidde stille, det burde vi nok. Det er en traditionel grundlov i al debat at stå åbent frem. Alt andet er rent pis og papir naturligvis.

Derudover har vi osse en vis forpligtelse overfor de ganske overordentligt mange, der dagligt frekventerer denne side. Åh jo, og vi taler om tusinder, selv om nogle af de mest flittige og indædte abonnenter på denne side jo som bevisligt på dette andet forum mest aktivt opsøger forargelsen. Dem om det, selv søger vi ikke at lefle for nogen. Om det så ligefrem øger attraktionen er ikke til vide, men den skader nu næppe heller. Og nej, end ikke denne skribent er nødvendigvis enig med alle de synspunkter, der "luftes" på siden, men at sammenligne vores gamle nekrolog over den "Store Rorgænger" Gert med de anonyme net-psykopater er ikke helt værdigt, end ikke for Politiken. udover at vi derudover nu gerne står den som det mini-monument, den er over, at de rigtige mennesker højst kan begå små og let-tilgivelige fejl, mens de forkerte mennesker til gengæld uanset handlinger ALDRIG kan lave noget rigtigt. End ikke proto-nazisterne omkring grundlæggeren af Louisiana og Ole Wivel fik hel og total absolution for ungdommens åbenbare vildfarelser. Antageligt fordi de alligevel ikke var "helt rigtige nok" som absolut heller ingen var. Udover Gert.

Ellers er det atter en stor festdag, snot eller ej. forholdet til den underskønne Pia Dahl Vikkelsø Mathiasen har nu varet 6 år og 2 måneder og nogle timer/minutter, lidt afhængigt af på hvilken side af det første spæde-forsøgsmæssige små-kysseri "milepælen" skal bankes i (ingen falliske konnotationer iøvrigt)
Derudover er det så¨på torsdag, vi skal hente vores fine nye Mercedes stationcar, og i den anledning mangler vi en frivillig chauffør til at tage med en tur til det nordvestlige Gylland og efter passende traktement at rulle vores lånte Nissan Micra retur igen.
Dusør OG bedre middag gives, hjælp!

Uimodståelige fristelser

I dag er denne skribent udover at være lidt mere end halv-snottet osse lidt mere end halv-travl. Vi har jo trods alt vores mangeårige uhyre tilfredsstillende professionelle virke ved siden af denne lille hygge-blog. Når man som denne skribent i så mange år har virket så relativt selvstændigt, så indfinder der sig vel efterhånden en vis grad af professionalisme. Ja, det endda i en sådan grad, at vi gjort ordet til en del af firmaets navn. Og naturligvis osse for at holde forhåbentligt god afstand til den mere kuriøse diskussion om hifi. OG sjovt nok osse den professionalisme, der hævdes at herske der, hvad det så har med hifi at gøre.

Vi havde egentligt her besluttet ikke at kommentere det helt ubeskrivelige pladder i diskussion om, hvad ordet "professionel" overhovedet betyder. Mest fordi udstilling af hjerteskærende mangel på elementær forståelse af nogetsomhelst jo ikke i sig selv er særligt interessant. Alligevel føler vi os på grund af vores nyligt an-nammede navn os trådt noget for nær. For hvad betyder ordet professionel egentligt? Og kunne noget være mere ligegyldigt? Ja, det kan det, mere herom tilsidt.

Vi er helt tydeligt i disse dage ude i noget, der sætter helt nye lavkomiske standarder for diskussionerne på hifi-området. Det er faktisk så trist, at det slet ikke længere er sjovt, end ikke kuriøst. Blot jammerligt. Bemærkelsesværdigt, jo tak men udelukkende fra at klinisk synspunkt. Det gode ved det er, at der kun er et par stykker, der sætter den sørgelige dagsorden. Det triste er så, at de overhovedet får lov til det. Som når en simpel forkølelse til sidst endeligt tager livet af en patient med AIDS i terminalt udbrud.

Som sagt diskuteres der, hvem der er de ægte professionelle. Sådan en måske lidt luftig kvalifikation efterspørges blandt både forhandlere og anmeldere af hifiudstyr. Diskussionen er tåkrummende stupid, fordi det særlige over-tågehorn i denne debat, en vis Spencer (sig dog hvad du hedder, mand!), definerer en sand professionel som en, der vist sådan lever af det. Hvis det forekommer dybt, det her, så er det naturligvis fordi det ikke er det. Hvem i Helvede har dog hørt om en professionel pølsemand eller afrydder hos McDonald`s

For at ordet professionel skal have nogen mening indenfor hifi skal der naturligvis ikke kun være tale om et lønnet job. Der er eller har da engang været tale om forskel i kvalifikationer hos pakke-manden og frontsælgeren i forretningen. Nå, sådan er virkeligheden så tydeligvis ikke længere, hvis man lever af det er man professionel. Ja, selv den nyligt ansatte diskenspringer Otto er åbenbart i sin selvforståelse blevet professionmel og tillykke da med det. Så er det vist bare at komme i gang med arbejdet og ikke sidde og spilde tiden..?Tjah, her gik vi selv og troede, at ordet "professionel" også var noget, der omfattede kvalifikationer, men tog tydeligvis fejl. Trist nok når vi nu hedder det vi gør!

Det helt latterlige er så, at der i ganske samme tråd efterspørges såkaldte "professionelle ANMELDERE" Her betyder ordet blot ganske andet, for absolut INGEN enkeltpersoner har nogensinde i Danmark kunnet leve af at anmelde hifi og i nutiden er denne forskel blot, at OVERHOVEDET INGEN STADIGVÆK ikke kan leve af det, afgjort en ubetydelig akademisk forskel. Nå, i egen selvforståelse man man altid selv være professionel selv om man blot er en sørgelig skæbne af en forstads-randeksistenser og andre førtidspensionister..

I det hele taget er professionalisme noget underligt noget og hvis det foregående forekommer som logisk noget under vores sædvanlige uhyre professionelle og høje standard er det desværre både uundgåeligt og ikke det mindste tilfældigt. Logikken er altså noget "flyvsk" derude i de seneste dages debatter. Som forlængst er ophørt med netop at være debatter.
Alligevel er det nu bemærkelsesværdigt, at tåkrummende Spencer atter engang gør det umulige: Sætter ny rekord i almindelig forsludring. Hvorfor lader vi os egentligt provokere af det? Måske fordi det virkeligt fortjener eller vi blot er lidt omtågede af forkølelse her til morgen.

I et citat fra ak ja 2003 mener han at kunne afsløre, at den danske hifi-presse er lettere halv.korrumperet og dagsordenen sættes af annoncørerne. den oprindelige artikel er skrevet af den glimrende skribent Peter Rahbek og er helt givet korrekt. På sin tid men den tid er altså bare FORBI, venner!
Sagen er helt klart denne: For at nogen gider betale nogen i en luder-branche som hifi altid har været (og det passer, jeg har selv været der engang for længe siden), så kræver det en vis minimal attraktion hos luderen. Ellers er der ingen kunder og efterfølgende heller ingen ludere, et simpelt og ældgammelt kredsløb.
I dette tilfælde er luderen altså det medie, papir eller elektronisk, som skal forsøge at leve "professionelt" af det.

Problemet er i dette tilfælde, at i dag kan ingen længere lave af det. Ingen vil tydeligvis længe betale luderen eller det forlængst afblomsrede hifi-magasin alt for langt forbi sidste anvendelses-og salgsdag for de tjenester, som ikke længere eksisterer.
Og igen for ligeledes afdøde arveprins Knud: Hvordan kan de ord, som ingen af de danske elektroniske medier længere selv bidrager med være TIL SALG for annoncørerne. Og hvorfor dog købe noget, der forlængst ikke længere eksisterer. Nå det er der så sjovt nok heller ingen der gør, kun tom snak ak ak ak..Det mest nådige og eneste professionelle ville vist være snarligst at aflive de her helt vanvittige "tråde"
Og vi undskylder til vores mange faste læsere for dagens ekskurs udi almindelighed meningsløshed og den menneskelige tanketomheds yderste vildveje og afkroge.

5.7 millioner

Fornyligt skete der store omvæltninger i Ægypten. Ellers også gjorde der ikke, hvad der i virkeligheden skete eller vil ske er forlængst overladt til det reneste gætteri. Nyheds-nomaderne er forlængst draget videre til nye brændpunkter. Eller rettere, de fleste asf disse permanente nomader drager naturligvis aldrig helt til selve brændpunktet, det er osse let personligt ubekvemt og undertiden måske ligefrem små-farligt. Uden at der dog ellers siden 2 verdenskrig er blevet dræbt danske nyhedsfolk. Helst sidder man meget menneskeligt-forståeligt allerhelst i bekvemme omgivelser, traditionelt allerhelst i hade-nationen Israel, hvor der altid er rarest at være med ro og civiliserede forfold.

Derfra beskriver man naturligvis også bedst Israels permanente barbari overfor alt og alle på samme måde som den europiske romantik romantiserede de vilde og oprindelige folk som de nordamerikanske indianere. Uspolerede som de var af civilisationens og demokratiets permanente ondskab levede de vist i en naturlig lykke-tilstand. Mærkeligt at de også uden de hvides indblanding havde opfunder marter-pæle og rituel flåning og skalpering og andet godt fra den oprindelige civilisations grusomme tradition. Måske de ikke var så forfærdeligt flinke disse i den europæiske forløjede og fantasi-bårne tradiition glade permanent fløjtende vildmænd i deres lykkelige naturtilstand.

Det her skal kun tjene til at beskrive, at en stor del af de fremtrædende mediepersoners virkelighedsopfattelse er solidt baseret på drømme, ønsketænkning og formentligt basalt velmenende fantasier om en bedre verden. Som naturligvis altid er en helt anden end den eksisterende og mindst totalt anderledes end ens egen. At anerkende denne sidste som den bedste i dansk nyhedsformidling ville jo desuden både være racistisk og anti-tværkulturelt. Mærkeligt når man nu ellers godt kan påstå, at man med vilje har slået sig ned i den allerigtigste bydel, som vi selv har. Men altså blot ikke i det bedste af alle lande, det ville være racistisk naturligvis en smudi værdi-relativeret af, hvem der i det politiske spektrum måtte udtrykke det.

Nu sidder den danske nyheds-mafia så og fodrer den danske offentlighed med det, som den gør bedst. Fuldstændigt ligegyldige gætterier og anden sniksnak om overhovedet ingenting. Tag nu tilfældet Ægypten, et land, som ikke kan brødføde sig selv og aldrig nogensinde kommer til det med eller uden den nuværende kolossale befolkningstilvækst. Hvad kommer der til at ske der og hvad sker der forresten efter at militæret har afsat parlamentet. Ja, alles gæt er legio, medierne er forlængst forsvundet som de tidligere gjorde fra Haiti og Tunesien og utallige andre steder. Vores eget gæt er nok ca. et sted midt imellem, Ægyptens fremtid ligger nok nærmere det permanente morads i Haiti, fuldstændigt afkoblet som landet er uddannelses- og råstofmæssigt. Med sine 80 millioner indbyggere, langt det mest folkerige land i regionen taler vi om en uhørt tikkende bombe, som ingen nogensinde vil kunne desarmere, allermindst landets egne militære styrker, som blot fortsætter landets ulykkelige kleptoktatiske tradition siden faraonernes tid.

Og så over til Libyen, hvor nogen skyder på nogen. Særligt meget folkemord er der nu ikke over billederne, som bestemt heller ikke allesammen virker som om de lige kommer fra skudlinien. Billederne af det, som kaptajn Haddock politisk ukorrekt men til faktuelt ganske korrekt ville have kaldt "hale-negre", de oprørske frihedskæmpere eller hvad eller hvem de nu kæmper for, fyrer hjernedødt deres våben af op i luften uden mål og med. Samtidigt vokser mediernes selvskabte krav om forøget militær indsats fra EU, NATO eller FN mod den grusomme diktator. Uden som sagt at denne skribent har set særligt grelle eksempler på monumentale folkemord.

Nå, det kan så komme, disse morderiske angreb fra luften. Det er tydeligvis manges håb blandt mediefolk og danske forsvars-analytikere, hvoraf en af de sidste i går underholdt med de fine muligheder for at bombe Gadaffis vistnok 12 eller 13 baser (hvorfor ved denne idiot ikke det nøjagtige antal?) Spændende at iagttage en sådan kolossal handlekraft fra det ellers totalt impotente danske militær, som i sin fortsatte komiske "pirat-jagt" som en gæstfriheds-nyskabelse nu tilbyder korrekte bedetæpper og halal-mad til eventuelle mørke-mænd inden de korrekt frigives igen.

Åbenbart har blodtørsten så endelig besat det danske øllebrøds-militær for skal Gaddafi have dada! Ikke fra danske fly, naturligvis, men bank skal han have. Også Mette Fugl fra Bruxelles berettede om mulige EU-militære sanktioner mod Gaddafi, interessant mest fordi EU intet militært samarbejde har. Alligevel kunne Fugl`-en pippe, at "nu var en beslutning om aktion ikke så langt væk som den havde været (cit. efter hukommelsen)" Pis og papir, pip-Fugl! En beslutning om væbnet EU-orkestreret aktion er hverken kommet nærmere eller længere væk. Der har nemlig aldrig været blot teoretisk mulig. Fordi det HELLER ALDRIG tidligere i langt værre regionale situationer var været blot den allermindste handling herfra. Prognoserne for koordinerede aktioner kan vist roligt fremskrives uændrede..

Hvorfor drømmer om man så i medierne om noget, der aldrig nogensinde vil ske. Mest fordi det naturligvis aldrig kan være nogen nyhed at sige, at et totalt impotent kæmpe-bureaukrati naturligvis aldrig vel kunne intervenere militært i en uafsluttet borgerkrig. Udover det faktum, at når der ingen foregående tilfælde af handlekraft i langt grusommere situationer, så er det svært at forud-diskontere aktiv indsats. Kampen mod krumme agurker til hver en tid, se DET er en værdig kamp, som desuden har den fordel, at den kan vindes!

Nå, erfaringerne fra kampene mellem Rommel og Montgomery i Libyen ( og dem mellem Graziani og Auchinleck og de andre lige inden) demonstrerede tydeligt, at kampe i åbne ørkenområder afgøres af flyherredømmet. Når Gaddafis bvittelille flyvevåben ikke endnu har gjort noget TV-nyhedsseværdigt videre ondt, kan man nu nok regne med, at det er fordi det slet ikke kan. Trods alt har det libyske militær i Gaddafis tid aldrig nogensinde været i krig mod nogensomhelst så ret godt fungerer det garanteret ikke. Som permanent fredstidsmilitær naturligvis aldrig gør eller kan gøre. Se blot på "Esbern Snare" og dens komiske kamp!

Udover det, så er indbyggertallet i Libyen sølle 5.7 mill. eller nærmere nok deromkring. Ro skal der såmænd nok blive snart og nogen social trykkoger-eksplosion fra den libyske befolkning kommer der selvfølgelig ikke. Det her er blot en klan-krig om kolossale oliereserver, ikke nogetsomhelst andet og den ender som sådanne snart også uden bombninger. Fordi der er nok til alle og det var der også under tyrannen Gaddafi. Alt lortearbejdet blev udført af millioner af ægyptiske og afrikanske gæstearbejdere som det sig hør og bør også i de små emirat-stater. Problemerne for tiden i Libyen er småproblemer for libyerne men til gengæld katastrofale for de hjemsendte mere end en million ægyptiske gæstearbejdere og afsmitningen på den ægyptiske subsidie-økonomi. Hvor intet endnu koster det, det gør, fordi ingen herskere tør. Sætte den nødvendige pris, lyder det forresten bekendt her i landet?

Nyhedsmedierne er p.t. totalt-fikserede på Libyen ene og alene på grund af de gode TV-billeder (godt nok ikke helt så grusomme som svadaerne fra reporterne sikkert derinde på luksushotellerne langt fra fronten) som indtil fornyligt Ægypten. Altsammen ændrer det blot ingenting: De 5. 7 mill. skal nok få det helt fint med utallige importerede tjenende ånder som de hidtil har haft, de 70 mill. får det til gengæld tilsvarende langt værre end før uanset hvilken kleptokrat/teokrat der kommer til magten. Om det bliver tilhængerne af den klassiske solgud Ra eller andre mørkemænd er vist mere underordnet. Hvor svært er det at gætte? Let, fordi der ingen anden redning er.

"It takes one to know one"

Som muligvis enkelte bekendt venter vi stadigvæk på vores nye Mercedes stationcar. Dette er ganske let at gætte, eftersom vi ved dens snarlige ankomst naturligvis vil plastre denne side til med billeder af vidunderet. Lidt stolt og glad er man vel altid over sine egne naturligvis altid både fornuftige og kritiske valg. Om det også gælder valget af partnere er ikke let at vide og endnu sværere at forespørge om, for tænk nu hvis..?

Indenfor den moderne markedsføring af automobiler er det blevet en absolut vinder-strategi at overdrive. Det har det naturligvis altid været, men med mere mådehold end i dag. Nu kunne man jo tro, at håbløse fuldstændigt påstande om uhyre ringe benzinforbrug pr. kilometer (der uvægerligt viser sig ved uafhængige tests at være mindst 25% overdrevne) var mod-produktive for salgsarbejdet. Men næh-nej, det er blot en sideeffekt på samme måde som speedometeret på vores lånte Nissan Micra går til 180. Den eneste teoretiske mulighed for at opnå denne fart i denne lille kasse, som "vimrer" noget alarmerende med logaritmisk-stigende tendens ved hastigheder fra omkring 90 km./t. er at tage tyngdeaccelerationen til nødvendig (og givetvis også tilstrækkelig) hjælp. Ved at køre ud over tilstrækkeligt høj lodret kant.

En generelt accepteret bevisligt forkert reklame-løgn er således ingen løgn længere, når blot alle lyver tilstrækkeligt synkront. Man kan således sagtens over familiebordet henrykt berette om ens formidabelt økonomiske lille "øse" og lyve lige meget som alle de andre ligesindede. Løgn på et højere og på forunderligste vis alligevel helt ligeværdigt niveau. Ja, man kan vel næsten kalde disse totale pseudo-diskussioner for politiske?
Der findes dog sjovt nok en helt anden tendens. Man kan nemlig lyve mindst ligeså stærkt, som en "hest kan rende" ved at UNDERDRIVE. Og som altid er den med betydelig ret forkætrede hifi-branche absolut forgænger her. Vi skal lige starte med for ikke teknisk-inklinerede læsere at undskylde næste forklarende del, der dog skønnes at være en nødvendig del af dette interessante narrativ.

Alle almindelige kommercielt tilgængelige transistorisere forstærkere har ét til fælles: Deres udgangseffekt er en funktion af bellastningimpedansen. Spændende, ikke? Dette betyder, at når impedansen SÆNKES, så STIGER effekten, blot aldrig helt synkront. Sikket fint ord vi har lært i dag. Det betyder, at forstærkeren ideelt burde FORDOBLE effekten når impedansen HALVERES. Og det gør den så aldrig, ideelle verdener er jo netop ir-reelle.
Og så sidder marketingafdelinger der og glor og skal finde på et eller andet, og det gør man så. Nødvendigvis, ligegyldigt hvad, det er jo afdelingens "raison d´ètre" (orv hvor vi da rysten bøtten med blandede bolcher i dag!). Og så finder man på at beskrive sit iøvrigt ganske ligegyldige godtkøbs-produkt som OVERDIMENSIONERET. Simpelthen ved at UNDERDRIVE apparatets ganske givet helt gennemsnitlige og ret patetiske udgangseffekt. Sådan er tingene jo nødvendigvis i gennemsnit: Ganske gennemsnitlige.

Derfor underdriver man ganske bevidst forstærkerens effekt ved 8 ohm. En almindelig fuldstændigt ligegyldig forstærkerkonstruktion, som selv den mest inkompetente audioingeniør trods stor omhu ikke kan forkludre til at levere mindre end måske 100 watt, gøres til et rent overdimensioneret kraftværk. Simpelthen ved at opgive en helt urealistisk lav effekt i 8 ohm, for eksempel for det foregående eksempel på måske 50 watt i stedet for de 100. Det giver så mulighed for med rette at hævde, at samme forstærker sandelig fordobler sin effekt til 100 watt i 4 ohm og dermed turde det være bevist, at vi taler om et rent dynamit-apparat med ideelle egenskaber.

Den rigtige forklaring er den mere prosaiske, at apparatet formodentligt leverer temmeligt tæt på samme effekt i 4 og 8 ohm, men denne prosaiske virkelighed er nu erstattet af dette virtuelle forstærker-kraftværk. Som naturligvis stadigvæk er det samme ganske blodfattige apparat. Den første producent, som fandt på den her marketing-strategi var NAD, som med deres kult-prutfostæker 3020 på sølle 20 watt grundlagde denne gren af moderne reklame-løgn. Med de i 3020 anvendte 2N3055-transistorer havde selv konservative B&O allerede 10 år tidligere opnået den dobbelte effekt. Smart fundet på og særdeles økonomisk i produktion.

Og så tilbage til transportbranchen, som nu har indset dette. Nemlig at hvis man blot "ompakker" sine ord, så kan man skabe en ny og tilsyneladende bedre virkelighed. Tag for eksempel Arla, hvis lastbiler åbenbart har sænket hastigheden fra de tilladte 90 km./t. på motorvejene til 80. Det skulle være vældigt godt, da man vistnok skulle kunne spare hele 5% i diesel. At man så samtidigt på visse strækninger som her i området, hvor lastbiler ikke må overhale hinanden, naturligvis sænker al lastbiltrafik med samme 10 km./t. undslap tydeligvis de jublende journalisters opmærksomhed.

Man kunne ved hastig hovedregning forsøge at regne ud, hvordan i alverden man kunne opnå denne besparelse når nu det betød en ganske betydelig merpris til chaufførlønninger og såkaldt "biltid", som omfatter afskrivning og alle andre udgifter til en lastbiler til mange millioner kroner i indkøb, men så langt tænkte ingen. Ja, de tænkte vel overhovedet ikke som journalister så alt for sjældent gør. Diesel er i den sammenhæng en ringe post i forhold til en mer-tid på vejen på over 10%.

Også selveste Mærsk-rederiet havde på verdenshavene sparet en hel masse penge ved at sejle langsommere, en virkelig solstrålehistorie. Og tillige havde man ifølge en talsmand for rederiet opnået en "endnu bedre punktlighed" Og ups, HER er hele forklaringen på alting. For alle de tilsyneladende besparelser er naturligvis helt praktisk funderede. Med den voksende trafikmængde er det simpelthen nødvendigt at være mere konservativ i sin rute-planlægning. Med flere og flere muligheder for (sandsynlige) forsinkelser er det derfor nødvendigt at lave en plan, som man kan holde. For at opnå tilstrækkeligt "head-room" i farten på landeveje og verdenshave til at indhente forsinkelserne er det matematisk uundgåeligt at at sætte den planlagte fart NED. For senere blot at have mulighed for at sætte den tilstrækkeligt op igen til at indhente potentielt logistisk-katastrofale forsinkelser.

Hele denne øvelse er ikke anderledes at at køre lidt tidligere hjemmefra når man skal ud i myldretidstrafikken. Man kan med samme ret prale med, at man med sine 30 km./t. er vældigt energibevidst og det er man jo. Fordi der ingen andre muligheder er, blot det nødvendiges dyd, altså ikke noget særligt at prale af..

Og hvad havde overskriften så med nogenting at gøre i dag. Ingenting, udover at denne skribent simpelthen får store røde knopper af at se her på morgen-TV en af det fremtrædende Lidegaard-dynasti salvelsesfuldt berette om de helt ubegribelige besparelsesperspektiver ved denne nedsatte hastighed. Sikke dog en selvhøjhøjtidelig padde, der så skråsikkert og smags-dommeragtigt udtalte sig om ting, som han helt tydeligt aldrig havde tænkt sig at gennemtænke og mest mindede om noget, som jeg ser i spejlet. Alt for forfærdeligt tit, næsten hver eneste morgen, nok derfor.
Udover det så bruger et containerskib for fuld damp helt umådeligt meget mere brændstof end ved økonomisk marchfart. Man skal blot huske på, at dette brændstof er af den billige ubeskattede udgave i sin hovedregning, mens skibets anskaffelsespris stadigvæk er så kolossalt stor. Og da især i forhold til driftsomkostningerne, fordi skibenes kommercielle levetid er så urimeligt kort
Det var så dagens økonomiske grundlektion om, at intet nok så uundgåeligt og prosaisk ikke alligevel kan om-formuleres til noget smukt og ædelt.

En slags undskyldning

 

Vi har helt glemt at berette om den afbildede familieforøgelse. Der er tale om et absolut marginalt-nyttigt projekt med disse ekstra udmærkede 2 Crown Reference I-effektforstærkere, og deres anvendelse i firmaets fortsatte opbygning af det ultimative biograf reference-setup. Måske de i brokoblet tilstand vil kunne anvendes i diskantområdet, det kunne være sjovt at prøve. Herligt med den slags problemer, svære men ikke umulige at løse. Til gengæld noget sværere at retfærdiggøre at bruge tid og investeringer på.

Ellers er der adskillige sæt store højttalere på vej ud til professionelle kunder i dag, ja faktisk så mange, at vi har måttet rekvirere ikke mindre end 2 kassevogne. Ved samme lejlighed vil vi så med nogen omhu levere et kolossalt skrummel af en 60-tommer plasmaskærm, ja verdens vildveje fører os vidt omkring. Det er også altid spændende og sommetider overraskende, hvad der gemmer sig inde bag de kæmpe-monstrøse Altec 19-højttalere, der er på vej ud. Jamen er det ikke en Radford STA 25-røreffektforstærker, der står der? Jo, minsandten, den burde vist også bare se at få et ordentligt hjem i en vældig fart og mon ikke også det går? Den er faktisk fremragende.

Ellers skal vi også lige ile med at undskylde lidt, at vi i de senere dage har beskæftiget os lidt rigeligt med hifi. Det er desværre svært at se de få ødelægge det for så mange, selv om størrelsesforholdet givetvist er helt forkert. I stedet burde det nok være "de helt få og ganske enkelte vs. de uhyre få tilbageværende" Katastrofen sker naturligvis ikke i den stående debat i disse dage, men det er nu udelukkende fordi den forlængst er indtruffet. Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, hvor langt ud debatten kan køre når der slet ingen sund fornuft længere deltager. Debatten er ganske interessant mest i sin totalt hoved/haleløse form men udelukkende i klinisk henseende desværre. Men tak da derovre for henvisningen af denne ydmyge skribents gamle skriv citeret i selveste Politiken. Det er ikke meget mere forkert i dag end dengang for længe siden. Eller rigtigere for den sags skyld.
Sådan er verden vist bare, tilbage til arbejdet, den første kassevogn er kommet.

Lidt drømme

 

Så er besøget fra Australien lykkelig nylig fortid og hverdagen truer atter fra en helt skyfri himmel. Vi har efter et par dage i København ophobet en hel del arbejde for lige at udtrykke det en smule mildt. Der er leveret godt en ton isenkram til et østjydsk gymnasium og så skal det jo også lige forarbejdes en smule. Alene transporttiden i en fuldstændigt diminutiv Nissan Micra, som allernådigst og enndu mere -venligst er udlånt til os af min kære svigermor ad alt det her isenkram er betydelig. Ja faktisk så lang, at det ikke burde kunne lade sig gøre, og det kan det så næsten heller ikke.

Nå, vi er tilbage i sædvanlig god form i dag og billedet viser atter et igangværende projekt. Vi er kommet i behagelig besiddelse af en vodsom bunke JBL-isenkram: 6 stk. ss35H-basser med en egenresonansfrekvens på 20 hz og lidt ditto 2245H 18-tommers værk. Der er dermed dannet den nødvendige og givetvis også helt tilstrækkelige forudsætning for en både passende og ikke helt uvelkommen yderligere styrkelse af niveauet under 50 hz fra vores JBL bio-negermåshøjttalere. Som ikke har deres afgjorte styrke lige der, under 40 hz er der ikke rigtigt noget niveau. Men problemer er til for at løses. Og løsningen ligger lige foran os på bordet der!

Så mangler vi vist kun et nyt hus til at installere skramlet i, for det bliver altså noget stort, det her. Et hurtigt sjus på "klamp" viser, at der kun lige akkurat er plads til at stille højttalerne ved siden af hinanden. Det er forsåvidt udmærket, men problemet består så desværre lidt mere uoverstigeligt og yderligere i, at man ikke længere uden professionelt klatreudstyr kan bevæge sig fra den ene ende af rummet til den anden. Som de sænkede vikingeskibe fra Skuldelev, som udstilles på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, spærres indgangen effektivt ved, at højttalerne simpelthen rører hinanden. OG væggen, forstå¨s, desværre så altså på helt ganske og samme tid. Et vanskeligt projekt selv for os.

Det er nu heller ikke helt let at overkomme gymnasie-byggeprojektet, men alligevel let i forhold til det her, som er så forfærdeligt meget sværere. Og på den måde har vi så tryllet det oprindeligt svære om til det særdeles rimeligt overkommelige, hurra!
Trods ihærdig oppiskning er debattrådene omkring den muligvis forbryderiske sletning af for os at se jo fuldstændigt overflødige gamle skraldespands-tråde på hifi4all ved at dø ud. Nu har vi ikke rigtigt kikket med i den senere tid af oplagte grunde, men ligefrem at anskue det som nærmest en forbrydelse mod dansk kultur som en vis Spencer bedyrer, var da næsten ved at sende denne skribent terminalt hysterisk gestikulerende-grinende ned baglæns af kontorstolen. Det værste er vist næsten, at fjolset helt givet mener det, ja faktisk er han vist efterhånden så langt ude, at han må tage sammensætningen af Matador-mix til hjælp (sic!!). Vi kan ikke anbefale denne tråd for nogen med svagt hjerte, dertil er den simpelthen for komisk. Og også ganske tragisk på sin egen uhyre komisk-selvhøjtidelige måde.

Ikke meget bedre er det, at den tidligere særdeles respekterede billedguru hifi-branchemedlem Otto også giver sit besyv med. Nu har Tape Connection, hvor han vist arbejder, fornyligt overtaget hifi-salget af Beyerdynamic-hovedtelefoner, som vi selv sælger. Blot aldrig hifi- modellerne og det vil gerne love at fortsætte med. Nå, mon ikke Otto hellere skulle give sig i kast med dette ikke helt ikke-herkuliske arbejde, noget bliver der nu nok at se til. Ikke ret meget egner sig trods alt bedre til net-handel end let-forsendelige og ganske stødsikre hovedtelefoner. I stedet for nu, hvor han guddødeos har været inde og google, hvor mange af de udslettelses-tråde på hifi4all. som omfatter en forlængst afdød sælsom dansk hifiskikkelse.

Resultatet var vist hele 4 og disse ville kunne "copy pastes" på ca. 1 minut og dermed bevarer noget bedre end de frønnede skibe fra Skuldelev. Som vist iøvrigt også var temnmeligt udtjente, da de døde, ikke ganske uligt det afdøde danske ikon her. Ak ja, de problemer, de problemer han dog kan se eller finde på, vor gamle respekterede ven. Problemer, der er så lette at løse, at det simpelthen er umuligt at se dem som problemer i andet end et fuldstændigt fundamentalt-fortyrret pseudo-univers.

Og så er det, at man ikke længere behøver undre sig over, at den landsomfattende hifi-kæde kaldet det ikke længere helt retvisende navn "Hifi Klubben" ikke længere reklamerer på de danske hifi-fora. Det er der nu ikke noget nyt i, det har de ikke gjort ganske længe faktisk i al den tid vi selv har siddet og rystet på hovederne her i huset. Over al den dumhed, som blev huset derude på den virtuelle hifi-losseplads. De er tydeligvis ikke dummere end alle andre fornuftige forretningsmænd hvortil vi jo også regner os selv.

Alle fora og alle interesser "sander til" med samme natur-nødvendighed som Hanstholm Havn. Når folk som overtåben Spencer dagen igennem på sit arbejde år efter år efter år konstant kan bidrage til alle debatter på alle fora indenfor alle områder, så er det naturligvis kun fordi han producerer blot og bar "varm og tom luft", ALDRIG nogensinde andet.
Til gengæld er DET HER så til gengæld kulturhistorisk interessant i modsætning til alle de forlængst stendøde hifi-tråde, for hvor var det dog, at det gik så grundlæggende galt i det danske uddannelsessystem, at det formåede at udklække en mand af Spencers format? Tanketomhedens aldeles ubestridte mester, simpelthen, selv lokale opkomlinge som Otto Jørgensen og måske lidt ubeskedent denne skribent bliver aldrig andet end "runners up"
Godt gået og atter engang tak for de fine JBL-enheder, som blev rigtigt billige . Helt sikkert på grund af jeres årelange indsats. Tanken om, at vi selv skulle have hjulpet til denne deroute er naturligvis fuldstændigt fjern..

Flag på halv..

Senere i dag hejser vi så atter de i en uge så stolt vejende danske og australske flag ned fra vores flagstang. Disse har som altid symboliseret "Australians in residence", men nu er det så slut for denne gang. I mellemtiden har der nu også samlet sig en hæderlig bunke arbejdsopgaver, så selv om vores montører Kevin og Rasmus har kæmpet bravt og heroisk , så er der nu lidt rigeligt mange kasser alle steder. Rart at vide, at firmaet ikke helt kan undvære denne skribent. Udover at vores arbejde jo heldigvis også har et betydeligt element af tilfredsstillelse, så helt slemt er det heldigvis aldrig. På med vanterne siger vi blot, ja de faktisk allerede på.

Ellers skal vi her forsinkede for sidste gang i forhåbentligt en tid lige minde alle de politiske pirat-eksperter derude om, at pirateri har eksisteret altid. Det er udelukkende graden af "industrialiseringen" af pirateriet, der har varieret. Den helt elementære udgave, hvor piraterne hugger lasten har altid været udbredt på både sø og i land og har kun kunnet bekæmpes med våben. Især på søen har dette i nyere tid været noget lettet af, at skibene er blevet forfærdeligt store og dermed høje og vanskelige at entre for piraterne. Udover at den potentielle gevinst ved at komme hjem til lillemor med 200.000 tons bauxit vel heller ikke giver ekstra kram.

Det var selvfølgelig noget andet med store containerskibe og transporter med luksusbiler, men mere end en hel tyder vel på, at disse skibe allerede som danske søfartsledere nu også støtter forlængst har bevæbnet sig. Der skal heller ikke så meget til, ikke endnu da, men det kan komme til at ændre sig. Hvis gamle små-afdankede Holger K. Nielsen kan få ret i, at en mere aktiv (læs: SKYD!) mod piraterne kommer til at vinde den humanistiske vægring mod enhver effektiv indsats. Sagen er, at vi igennem verdenshistorien har set det her scenario mange gange, altid med det samme resultat.

Der udvikler sig altid en uundngåelig spiral, når man forsøger at betale sig fra problemer ved at løskøbe gidsler, sådan nærmest en pirat-"dot.com-koble" Den frie adgang til uendeligt stor gevinst uden nogen risiko tiltrækker naturnødvendigt en formidabel masse lykkeriddere. Og "riddere" er netop det gennemgående ord her. Hele stilstanden i sen-Middelalderen fra omkring år 1000 og frem til omkring år 1500 kan simpelthen ses som én lang gidseltagning. Af hele samfundet i alle samfund.

det er muligt man ser for eksempel korstogene somn grusomme befrielsesaktioner, men først og fremmest drejede det sig om jagt på gidsler. Gidsler, som slægtninge kunne løskøbe for kolossale summer. Alle kampene var altsammen blot staffager i et større spil, hvor stormændene forsøgte at indfange hinanden. Også "fud-tusserne" kunne være med og i heldigste fald sikre sig en kolossal gevinst ved at fange en adelsmand. Vi taler simpelthen om den største industri i hele middelalderen og hvem kan ikke huske løskøbelserne af selveste Valdemar Atterdag og Richard Løvehjerte. Som fuldstændigt ruinerede begge nationer. Den ene for kortere tid, den anden for århundreder frem.

Problemet er nemlig, at man aldrig nogensinde kan betale nok. Alle rekorder i disse pirat-"transfersummer" står altid for fald på samme måde som den indtil for nyligt har gjort i den professionelle fodboldverden. Lige præcist indtil alle er fuldstændigt fallit og ingenting længere kan gøre ved nogetsomhelst. Det største problem set fra gidslernes side i denne sag er, at når pirat-rouletten som tidligere set naturnødvendigt stopper igen, så er de til den tid tilfangetagne blot "dead meat" Af ca. samme værdi som et tidligere højt værdisat dot.com-selskab uden indtægter eller anden eksistensberettigelse. Uden aktiv indsats er der kun ultimativ fallit tilbage.

Derfor kan man naturligvis sagtens ynkes ved den bortførte danske families skæbne og iværksætte en landsindsamling til løskøbelse. Det skal såmænd også nok hjælpe. Helt indtil den dag, hvor en anden familie bliver "sorteper" i dette nødvendigvis eskalerende spil. Med hele samfund, økonomi OG mennesker, hvor kun de resolutte kan vinde.
Heldigvis har alle samfund været der før, hvis man skulle bruge lidt praktisk "guidning", det ville nok klæde politikerne at se lidt på, hvad man gjorde dengang. Udover at også det politisk ingenting at gøre ved pirateriet andet end at betale ørkesløse flådefartøjer i 100 mill. kroner-klassen jo også er en aktiv handling. Ganske vist i retning af at fraskrive sig ret og rimelighed men alligevel.
Lov og ret på den traditionelt ganske retsløse højsø er altså underligt noget.

Freden sænker sig lige lidt i dag

48 XLR-kabler og et 32-pars multikabel oveni ligger lige lidt i vejen (helt bogstaveligt, lige foran faktisk!) for dagens udfoldelser på dette sted. At vi så osse har visse kærkomne forpligtelser til at vise vores gæst fra Australien de større seværdigheder i vores smilende by giver visse minimale afbrydelser. Der er naturligvis business som ganske sædvanligt, blot i en lidt mere op-koncentreret udgave.
Ellers er der jo vintagehifi-"tosse-træf" i den kommende weekend og mon ikke vi skulle se, om der endnu var plads til en tosse eller to mere?
Der er heldigvis stadigvæk enkelte fornuftige mennesker derude. Blot mærkeligt, at så langt de fleste tilsyneladende roder med gammelt skrammel. Hm., jeg er måske bare ved at blive gammel. En tur forbi den som i 1973 rekonstruerede "Poul´s Radio"-museumsforretningi den herværende "Gamle By" ser da ikke særligt fjern ud.

Trevor Douglas

I disse dage har vi besøg af en helt autentisk australier, Mr. Trevor Douglas fra Sth. Australia. Han og hans venner var absolut vitalt instrumentale, som det vel kan udtrykkes med en nyere anglicisme i vores bryllup dernede forrige år. Derfor er udsigten til at gøre ganske vist beskeden gengæld ganske velkommen og indbefatter naturligvis morgenmad til hele familien. En af grundene til, at denne side er mulig til dagligt er den forrygende og forslugne hast, hvormed denne skribent gufler sine rå havregryn og morgen-spølkummet af kaffe. Dette er af indlysende grunde ikke nogen farbar fremgangsmåde i disse dage, så derfor bliver det lidt kort.

Ellers skal vi takke for mange gode ønsker og smukke ord i anledning af vores 5-års dag. Med de umiddelbart foregående 23 års lange "læretid" i Radiohuset og 1. udgave af Dansk Audio teknik Professionel i Klostergade har vi nu også haft lettere ved det end andre iværksættere, det må indrømmes. Alligevel er det fantastisk med den opbakning og fortsatte støtte, som vi oplever overalt.

Hvis nogen iøvrigt skulle være interesseret i et fantastisk, fyrigt og forrygende radioindslag, som blev indspillet i mandags, så er det nu klippet færdigt. Emnet var osse uhyre interessant og var ganske enkelt et portræt af et af de mest interessante mennesker, som nogen måske nogensinde har mødt. Denne "nogen" må vi nok nødvendigvist og desværre indskrænke til at omfatte min egen kone, fordi jeg selv var dette portræt-offer. Og det måske kun i heldigste fald.. Jeg var det udvalgte offer for en eksamensopgave på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole og det var bestemt en ære. Håber indslaget bliver ligeså interessant som emnet. Eller måske noget bedre og MERE kunne man måske pippe!

Ellers små-morer vi os over de seneste syge vildskud på en allerede forlængst frønnet debat. Vi taler om tråden på nerds.dk om den nødvendige oprydning i hifi4alls overfyldte stink-spand af et bagkatalog i deres forum. Som mange af deltagerne på forunderlig betragter som et fantastisk aktiv, antageligt fordi de selv engang har skrevet der. Andre muligheder gives næppe, som opslagsværk er det fuldstændigt spild af tid og så er det forresten fuldstændigt ligemeget, hvor megen tid man iøvrigt har at spilde. Et forum er overhovedet ikke nødvendigvis noget aktiv og da slet ikke, når forumaktiviteten er den eneste aktivitet på sitet.

Dette faktum er tydeligvis ganske svært at forstå. Ja, det er faktisk så svært at forstå, at end ikke de mennesker, som af flere grunde slet ikke længere SKRIVER der, kan forstå det. Og forstå så DET, hvem der kan! Lægfolk burde naturligvis i spontant kor udbryde, at de jo bare burde klappe kaj-kagen i, men sådan er verden desværre ikke. Den her del af mikrokosmos er virkeligt interessant for tiden, men desværre kun i rent KLINISK PERSPEKTIVT.

For ganske usædvanligt helt sygt er det da, at et med god ret udsmidt branchemedlem Otto, fortsat "ønsker indsigt(!!)" i, hvad forumejeren agter at foretage sig i retning af at forny hifi4all. Læs lige det igen og sig mig så, hvor uhyre berettiget DET lige er! At kræve sådan noget efter helt med glimrende grund at være blevet werfet ud af et privatejet forum er noget alternativt. Andre ville med bedre ret kalde det helt grænseoverskridende stupidt. Og de ville have ganske ret som vi ser det. En eller anden måske professionel hjælp er vist temmeligt påkrævet her.
Og så fortsætter den frivillige syge underholdning endda. Et vis pseudonym "Spencer", gennem snart mange år med ret berygtet for total tomgangssnak om snart sagt alting, går i gang med at analysere, hvor mange hits hifi4all måske har.

Selv for totale amatører er hans analyse helt ubegribeligt systematisk fejl-behæftet totalt tendentiøst/amatøragtig, men det er så ikke engang det værste. For hvorfor i Himlens navn tager nogen overhovedet noget den her pladder-statistik alvorligt?? Enhver kan jo se, at der i praksis ingen nye bannerreklamer er, og derfor er den rørende interesse for, hvad mulige annoncører får for de penge (de så ikke endnu betaler), helt ude i skoven. For tiden kan enhver nok så tungnem idiot se, at der næsten ingen indtægter er. Det gode ved denne situation er så, at det kun kan blive bedre. Og naturligvis en mikroskopisk opmuntring, at det er endnu meget mere umuligt at forestille sig, at nogen vil købe reklamer på de 2 andre danske fora.

Det er naturligvis en uhyre ringe trøst, men se nu at komme videre, Mikkel, hvorhen det så bliver. Du er ganske vist ikke blevet klogere, men det er altså¨vanskeligt ikke at få lidt sympati med dig i selskab med sådanne ultimative båthorn som Spencer og Otto! Jeg sagde LIDT...

Tillykke med os!

I dag er det så præcist 5 år siden, firmaet med det rammende navn "Pouls Audiobutik" startede. Vi skal atter engang huske at hylde dem (ialt 2!), der hyldes bør i denne anledning og ingen mere end en vis Kenneth, uden hvilken alt dette næppe ville være sket. Heldigvis fik han til min 50-års fødselsdag passende læst og påskrevet af min skarpe dengang endnu kommende kone. Lidt sjovt, at han kom, han var nemlig ikke overraskende slet ikke inviteret, men heldigt. For os, ellers ville vi nemt være brændt inde med vores store taknemmligheds-tale.

Vi skal så også lige huske den uvurderlige støtte og uendelige hjælpsomhed fra vores gamle ven, revisor Anders Borg i Nykøbing Mors, som gjorde starten til en ren leg. En leg, der så til gengæld ret hurtigt blev til rigtig alvor. Ikke for undertegnede og den daværende frøken Olsen, lidt "på polsk" kan man vel altid leve, mere for den sikre kommende sten-dødssejler, Dansk Audio Teknik i Klostergade. Et godt anskuelighedseksempel på den gamle regel fra diverse business schools omkring, hvem der er boss. Fordi han kan tisse højst op ad en mur, en næppe helt tilstrækkeligt sikker recept på forretningsmæssig succes. Når chefen så tillige var ganske lille betød ansættelsen af endnu mindre mænd mindre. Eller mere vished for det forlængst uundgåelige og hvad betyder det, det er ligemeget nu, "Ach, du lieber Augustin, alles ist weg!"

Nå, det kunne måske lyde lidt upassende småligt-retfærdighedskrævende, og det er det vel også. Helt hævet over al smålighed er vel ingen og da slet ikke denne ellers ganske stille eksistens af en skribent overfor den mest urimelige af slagsen. Nå, de gode vandt som i de gamle Hopalong Cassidy-film og det var så til alt held os. De uhyre letgenkendelige helte med de hvide hatte på de hvide heste, hvofor kæmpede de andre fjolser dog mod overmagten, når nu ethvert barn kunne se, hvem der ville vinde? Og så skal vi da også lige huske at takke alle vores gamle kunder og venner, som medvirkede til, at det gik, som det gik. Supergodt!

Desværre for underholdningsværdien er den pudsige debat om hifi-forummet hifi4alls bagkatalog gået i stå. Ikke at der heller var meget at diskutere: På et privat forum kan ejeren gøre nøjagtigt, som han vil og som sagt, vi forstår fuldstændigt forumejerens beslutning om at slette alt det gamle affald. Som KUN står i vejen og overhovedet intet gavner. Enhver generation skal alligevel altid opfinde alting påny for sig selv og intetsteds gælder det mere end i hifi. At forestille sig, at nogen overhovedet vil kunne fanges af denne herlige hobby ved at studere alle de vildtvoksende tråde med totalt-forstyrrede forlængst forsvundne menneskelige rand- og kælder-eksistenser er noget naivt. Sandsynligheden for, at alle i stedet løber skrigende væk er antageligt præcist 100,0%. Med et uendeligt antal decimaler efter kommaet, der allesammen er NUL.

Græde gør vi ikke overhovedet, men det gør måske ikke ganske uforudsigeligt det tidligere så respekterede lokale "billed-fyrtårn" Otto. Nu kan det sagtens være, at han er respekteret stadigvæk i hifibranchen, men lige præcist for hvad kan måske være lidt svært at se i denne sag. Ikke for nogen særligt respektindgydende logisk indsigt. For fat det dog, Otto og I uhyre få andre: I kan overhovedet ingenting kræve af en privat forumejer, men lav dog Helvede noget selv! Hvis I altså kan eller nogen gider læse langstrakte "jeremiader" om, hvor forfærdeligt det er, at nogen rent faktisk blot tømmer en veritabel "elektronisk skraldespand" Tror I virkeligt selv på, at det kommer til at koste noget for forumejeren? NEJ, det eneste, der koster "hele butikken" er fortsat at huse alt det her usystematiske vrøvl. Fra ende til anden med så få og små snapse, at de forlængst er forsvundet i de elektroniske bjerge af sprogligt og andet menneskeligt affald.
Tryk på knappen, Gige, og se at komme videre. Lige denne her gang har du for os at se en "vinder"! Godt nok udelukkende, fordi der absolut intet er at tabe, men det er vel egentligt også godt nok.