fredag den 9. december 2011

Jule-fjas.

I dag vil vi løbe lidt stærkt her i formiddag. Belønningen ligger så forhåbentligt senere engang i eftermiddag, hvor vi vil forsøge at forsøde (sjovt ordspil eller?) livet lidt for vores kunder med den traditionelle jule-glögg af ellerbedste udsøgte egen-produktion. Vi håber at se så mange som muligt af jer derude til et glas eller flere.

Dagen er allerede startet med en herlig ordre fra en gammel god ven på vegne af en kolossalt stor medico-koncern. Der går næsten ren "Jesper Fårekylling" i det i dag, I ved, ham med fra Disneys jueleshow med Ove Sprogøe-stemmen. Han taler jo osse hvert eneste år siden denne skribents tidlige barndom om "hilsner fra de gamle venner"
Og det er vel egentligt osse det, denne tid er den allerbedste til-tid til at glæde sig over de gamle og de nye ting!

Og lige i den sidste retning, jo, så er der atter en smukt farvelagt (på omslaget altså) jubilæumsbog på vej fra vores eget forlag. Titlen er på nær en lille ændring til "2011" den selvsamme som sidste år. I den umiddelbare "pipeline" ligger osse en genudsendelse af teksterne fra 2008 og -09 i nyt fornemt glitter-format. Disse blev oprindeligt kun udgivet i 24 eksemplarer og har længe været særdeles attråede samler-objekter. Ja faktisk har vi selv haft svært ved at finde et eksempler. Det var næsten heller ikke til at bære nærmest at stjæle disse af fruen med kærlighed håndsamlede værker fra de nærmest grådkvalte ejere, som blev afkrævet deres kæreste jordiske besiddelse, men i almenhedens indlysende interesse "hærdede" vi os og tog dem!
Til fordel og forhåbentligt glæde for de ganske mange, som vi ved kikker med dagligt på denne side.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start