torsdag den 3. november 2011

Kim Gulvmand..

..er endnu ikke helt færdig, så der ligger lidt rengøring foran os om få minutter. I mellemtiden vil vi glæde os. Ikke til støvsugningen, det er dog en ganske usædvanlig dødssyg beskæftigelse. Nej, langt værre ville det være at skulle sælge Behringer aktive subwoofere, men det gør så heldigvis heller ikke. For det første er de sindssygt billige og kvaliteten svarer fint til prisen, altså ikke akkurat et stjerneprodukt til andet end dette samfunds absolut mest økonomisk marginaliserede entusiaster. Med en udsalgspris på 1150,- incl. moms kan man vel ikke kræve alverden og det er akkurat hvad man får for sine penge. Altså ikke et særskilt dårligt køb, man får blot overhovedet ingenting for overhovedet ingen penge.

Ikke at det tilsyneladende afficerer en (forhåbentlig enkeltstående)potentiel kunde. I en tråd på vores "kedsomheds-killer"-forum hifi4all spørger en fyr noget så inderligt hjerteskærende, om der da ikke er at sted i Danmark, hvor man inden køb kan LYTTE til det her subwoofer-vidunder? Ikke at en evt. demofacilitet nok vil kunne sælge produktet til manden, dertil er nettet for stort og muligheden for måske at spare et par hundrede helt givet uimodståelig. For hvor lamt er det lige alt det her er? At bede om en speciel lyttetest af et skrigende grinagtigt lavprisprutprodukt som denne aktive subwoofer hos nogensomhelst er simpelthen direkte uartig kunde-adfærd. Blot 10 minutters bøvl vil fjerne hele dækningsbidraget her og sådan noget er altså det rene kondenserede tidsspilde. Sådan et fjols burde man blot smide ud af sin butik med et fast tag i hoved og røv, og det kan vi vel håbe på sker. Ellers er det vist blot for butikken at få lukket i en Helvedes fart.

Inden vi nu bliver anklaget for opfordring til stump vold skal det lige siges, at man naturligvis som kunde sagtens kan købe dette umulige produkt på nettet og derefter blot returnere det igen. Så kunne han da i det mindste støtte det danske postvæsen og dermed øge det pressede danske nationalprodukt lidt i stedet for at gøre sig selv fuldstændigt til nar. For overhovedet ingenting. Ganske præcist ligemeget meget eller med så lidet lovende udsigter for rimelig anvendelse af butikstid som en eventuel demo i Dk. vil give. Ak ak, vi får vel se om nogen butikker hopper på her, det håber vi da godt nok ikke. For almindelig anstændigheds skyld om ikke andet.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start