onsdag den 16. november 2011

Hvilken velsignet morgen!

Som nævnt er dem dømt lidt ekstra morgenmotion atter engang her på de østjydske landeveje, og hvis firmaet skal åbne til tiden, så er det ved at være tid for afgang. Strengt sprogligt korrekt hedder det vel "afkørsel"
Ellers er planen at få lavet en imponerende opstilling af vores nye antikker aktive Sennheiser-monitors. Sådan noget foregår altid bedst, som alle hifientusiaster allerede ved, ved at vælge musik-eksempler, som særligt flatterer den aktuelle højttaler. Hvis en højttaler således, som det desværre næsten altid er tilfældet derude i de ellers ganske kakkelbordfrie hjem, hverken kan spille HØJT eller DYBT, så vælger de fleste at demonstrere med kvindestemmer.

Disse stemmer kan ganske vist være særdeles høje, ja til tider nærmest skingre, og det behøver man slet ingen elektronik for at gengive. Fru Mathiasens høje kommandoråb på denne tid af dagen er både u-misforståelige og hørbare langt udenfor selv omhyggeligt lukkede 3-lags termoruder. Hvordan man i lyset af denne kolossale dynamiske formåen i kvindestemmer tør bruge dem til hifidemo er langt hinsiden denne skribents beskedne forstand, men det gør man. Og osse fordi mandestemmer alt for ofte "anslår" de resonanser, der altid er i den ganske uperpekte akustiske komponent, der benævnes en højttaler.

Det bliver så spændende, hvad der om overhovedet noget kan komme til at lyde godt på disse Senneheiser-højttalere. Med en beskeden basformåen og en diskant i den mere retningsbestemte og alligevel ikke særligt nuancerede afdeling er der dømt mellemtone. I massevis koblet med en ganske overordentligt begrænset lydtryksformåen. Hvis det her lyder lidt trist og ynkeling gammelmansagtigt, så er det naturligvis formelt ganske korrekt.

Problemet er så blot, at i den henseende er disse 40 år gamle højttalere stadigvæk FULDSTÆNDIGT repræsentative for dagens akustiske standardformåen i retning af maksimalt lydtryk i det typiske hifientusiasthjem. Og det er desværre ikke en påstand, simpel logaritmisk addition fortæller denne triste historie. Om alt, alt for små højttalere til nogensinde at kunne bruges til noget fornuftigt, ja eller overhovedet nogenting for den sags skyld. Om det så er konerne derhjemme, der bestemmer eller alle entusiasterne, som blot er knapt udsprungne skabsbøsser nærmest allesammen, ja, det er svært at sige. Det er osse ligemeget, alt er alligevel for småt og for lavt.
Noget lettere bliver det i den kommende test at diskvalificere disse ellers udmærkede Sennheisere for denne skribent. I de seneste 35 år har jeg nemlig ALDRIG nogensinde haft hovedsystemer med mindre end 120 dB lydtryksformåen. Og de her skal kæmpe heroisk for at nå de 100 dB..

Fuldstændigt latterligt. Det er jo overhovedet ingenting. Fuldstændigt ligeså håbløst ubrugeligt som alt det andet bras, som de lokale hifibutikker her i byen sælger. Og når noget er så latterligt lavt, så er det altså fuldstændigt om det spiller godt. Den ultimative forvrængning af et stykke musik er dog den manglende evne til at gengive den originale akustiske begivenhed ved det deraf nødvendige korrekte lydtryk!

2 kommentarer:

Blogger Anders Borbye sagde ...

..heldigvis er den akustiske begivenhed du vil have gengivet allerede komprimeret til ukendelighed, så den med et dynamikområde på typisk under 10 db sagtens kan gengives af tidens smadrekasser. Og i den kontekst er 100 db lydtryk alt rigeligt.

16. november 2011 kl. 12.21  
Blogger Poul M sagde ...

Ja, ja , formelt er det naturligvis alt for ofte korrekt, men derfor kan man vel godt drømme om den højere visdom i éns egne valg!

16. november 2011 kl. 13.13  

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start