fredag den 21. oktober 2011

Tillykke

I dag skal der hejses flag her i huset. Ikke fordi Gaddafi endelig blev slagtet, for anderledes kan man vel dårligt beskrive hans endeligt. Man kan sagtens glæde sig over hans død, men måden det skete på er en passende afslutning på skændig borgerkrig, hvor interventionsstyrkerne blot har banet vej for et kommende anarki. I et land med alt for mange stammer, alt for meget at vinde for de stærkeste af dem og helt vildt meget for mange våben i omløb, som det vil være det rene galskab for nogen af besidderne nogensinde at give fra sig.

Læg så dertil, at Libyen reelt ingen grænser har eller uden en længere fredsperiode først nogensinde vil kunne komme til at hævde disse, så har vi virkeligt recepten på en kaotisk samfundsudvikling. Det eneste, som man nok trygt kan regne med er vist, at vel nærmest alle Gaddafis soldater har delt hans skæbne ved samme summariske pøbel-standretter, som han selv blev slagtet af. Om det ligefrem gør en demokratisk mønster-udvikling videre sandsynlig skal man da vist være noget af en lettere lallende jubeloptimist for at tro.

Udover at det nok heller ikke i det kommende paradisiske og demokratiske Libyen ligefrem bliver lettere at være sort afrikaner, mon ikke den "farve-etniske diversitet" her allerede er noget udhulet, da mange af Gaddafis lejetropper (et sjovt ord iøvrigt da vist overhovedet ingen af de indsatte FN-styrker beskrives sådan-som om der er forskel på fuldt kontrakt-professionelle og andre lønnede soldater red.) jo var sorte. Ordet "er" er nok ikke anvendeligt længere, da næppe nogen længere er i live og næppe udelukkende fordi de KÆMPEDE til døden. Nej, det pejorative ord "lejesoldater" er heldigvis altid de ANDRE, fjenderne af demokratiet og det almene vel, éns egne soldater er blot professionelle.

Som sagt, procentdelen af særligt mørklødede libyere er nok ikke overvældende. Længere. Og de er næppe allesammen gået hjem, nok nærmere "blevet gået" på den hårde måde. Og så venter vi bare på det kommende uundgåelige retsopgør mellem de forskellige stammer, det, der kaldes en RIGTIG borgerkrig, hvor intet luftherredømme har nogen anvendelse. Tillykke med dagen, FN og tak denne gang til Enhedslisten, som i dag sætter en passende finger på den syge jubel over Gaddafis brutale død. Barbariet efter 42 år med Gaddafi er ikke sluttet, det vi oplever er kun med Churchills ord "afslutningen på begyndelsen"

Nej, vi vil flage, fordi fruen endelig vender tilbage fra sin velfortjente veninde-ferie i det storkøbenhavnske. Og se, her er der ingen malurt i bægeret, blot og bar lykke.
Og så lige korrektion til an anden (osse?) altid let-bedrevidende letskaldet med-hifientusiast, Jan Nielsen: Lad være med at kloge dig på dangelsk når du nu kender citatet fra W. C. Fields, som retteligt lyder: “It ain’t a fit night out for man nor beast!” med blot en eneste mulig konsonant-fortolkning

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start