Skaber ord virkelig virkelighed?

Verden er for tiden et meget mærkeligt sted at være, men da alternativerne er trælse og skræmmende, så må vi hellere forblive i denne “den bedste af alle tænkelige verdener”, som det engang hed med den tyske filosof Leibniz`ord. Selv om han jo nok sagde det på tysk kunne alle de danske udenrigsministerielle embedsmænd dengang i starten af 1700-tallet nu sagtens forstå det. Det var nemlig dengang det danske udenrigsministerium hed og var “Det Tyske Kancelli” Til gengæld talte hverken embedsmænd eller ret mange konger overhovedet dansk.

Nu er der ikke ganske sikre beviser for, at disse rosende ord om verden af en ellers ikke ueffen tysk filosof ligefrem har medvirket til at gøre verden bedre. Der er ellers god “Schwung” over hans selvros til sin egen iboende uhyre fortræffelige og velordnede verden og mon ikke vi i virkeligheden kan se i ret direkte parallel til nutidens spindoktor-regimente. Fordi både Leibniz og alle disse “doktorer” altid fast tror på, at virkeligheden kommer ud af ord. Ja i virkeligheden er virkeligheden overhovedet ikke andet end ord. Og at den allerstørste storhed naturligvis er lige i dette øjeblik, som man helt selv har konstrueret. Med ord og ikke andet.

Det er vel også derfor, at bebudelsen af regeringens fremrykkede mega-investeringer af offentlige projekter får de store overskrifter frem i de elektroniske medier. At de tidligere bebudede 10 mia. om året nu er blevet til for numeriske krakilere ikke meget mere imponerende 17 mia. på 2 år er uvæsentligt i denne pudsige virkelighed af ord, ord og ord. Heller ikke TV-journalisternes lodrette accept af, det må være bedre for den vedvarende beskæftigelse at regeringen “forud-diskonterer” for 2 år i stedet for 1 er overraskende. Intet kan dog være så dumt at ikke langt de allerfleste alligevel intet fatter. Sammenhængene her er ellers ganske simple. Som den prosaiske virkelighed alt for forfærdeligt ofte er bag alle “dæk-ordene” Og nej, 2 år er ikke bedre end 1, det kan blot ikke være anderledes.

For det første taler vi blot om lige omkring 1 PROCENT af det samlede danske statsbudget, så akkurat nogen kolossal omprioritering er der vel næppe tale om. Derudover handler alle disse fremrykkede beskæftigelses-centrerede handlingsplaner og primært større infrastrukturelle vejbyggerier. Som desværre allesammen skal i EU_UDBUD og derfor er den forudsigelige beskæftigelses-nettoeffekt vil ja, nærmest ganske uforudsigelig. En vis netto-STIGNING i den danske arbejdsløshed er jo faktisk en mulighed.. Derudover er der vist heller ingen veje udover “macadamiserede” markveje, som kan færdigbygges indenfor et enkelt finansår, så derfor er det både pinedød nædvendigt uundgåeligt at finansiere over en flerårig periode. Hvor svært er det at fatte midt i al “spin-jubelen”? Ikke spor svært og alligevel så alt, alt for svært, fordi det forudsætter en vis minimal selvstændig tankevirksomhed.

Vi har engang for længe, længe siden snakket om tegneseriefiguren “Mandrake the Magician”, der ved sin illusionskunst kunne omskabe en trøstesløs losseplads til at veldækket delikat middagsbord i et slot. Imponerende udover at der stadigvæk intet var at spise på trods af alle de smukke men ak så illusoriske ord. Det videreføres i allerfineste stil for tiden af den københavnske borgmester Anna Mee Allerslev. Tomheden er ganske vist den samme, men troen på det gode til gengæld så meget stærkere. Det er osse nødvendigt med lidt tro eller lidt bedre, RIGTIG meget! For som hun siger det ganske direkte: “Ord skaber virkelighed” Og det betyder så for den københavnske integrationsborgmester, at man naturligvis ikke må benævne særligt udsatte boligområder som ghettoer, da de derved netop bliver til ghettoer.

Desværre er der ingen håndfaste beviser på, at nogen selv særdeles håndfast gennemført fortielse af nogen ellers indlysende sandheder nogensinde har ændret virkeligheden. Problemet er jo så tillige, at hvis ord formodes at kunne skabe virkelighed, så må manglende ord naturligvis også formodes af kunne AFVIKLE virkeligheden. Da det jo ligesom ligger i selve ordene må¨det jo naturligvis have en vis uimodsigelig logik. Og så kan virkeligheden i dette lys i virkeligheden godt gå hjem og lægge sig. Ord skaber virkelige ghettoer, manglende ord afvikler dem. Sandhederne ændrer sig og orden består og derudover er virkeligheden den samme trøstesløse hos Mandrake som hos Anna Mee Allerslev. Total tomhed bag facaden af glitter og glar.

Selv abonnerer jeg noget mere på den åbenbart totalt kætterske ide, at man for at ændre på nogetsomhelst, så er det nødvendigt at sætte ord PÅ et problem. Sådan er det så åbenbart ikke mere, alting flyder med den græske naturfilosof Herakleitos og ikke blot i Bangkok. I den retning er det så meget, meget mærkeligt, at det forlængst forstummede ellers behørigt fejrede “Arabisk Forår” aldrig har ændret status med kalenderen. I mellemtiden har det ellers været både sommer og efterår og nu er det næsten jul. Uden at det altså er blevet til andet end forår i Arabien. Det, der engang med en anden sproglig forbistring blev kaldt “Arabia Felix”/”Det Lykkelige Arabien”
Lige meget hvor meget man i flere årtusinder og da ikke mindst i den europæiske oplysningstid insisterede på at bruge udtrykket “Arabia Felix”, så er der stadigvæk kun håbet tilbage. Om at da ord måske alligevel kan omskabe den forbandede verden fra det den er i dag. Og altid har været.
Håbet er altid lysegrønt. Som de frodige græsgange i “Det Lykkelige Arabien”, der geografisk betegner den sydlige og vestlige del af den Arabiske Halvø, områdets største ørken dengang og nu. Ord skaber tydeligvis ikke altid en ny og bedre virkelighed. Vand blev ikke til vin “på den lange bane” og gult blev heller ikke til grønt, uanset hvor mange gange man messede “Arabia Felix”..
Det eneste som man rigtigt kan ændre med ord er vist, at det sandsynlige fjernøstlige adoptivbarn Anna Mee Allerslev naturligvis ikke længere kan benævnes med den sidste tyske kejser Wilhelm den 2. og hans ord om “Den Gule Fare” Farven er godt den samme men derudover er den eneste ægte gule fare min barndoms hjembys fodboldhold Horsens F.S. heja heja! Som heller aldrig på trods af den gule farves iboende farlighed nogensinde blev rigtigt farlige på trods af alle løfter og ord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *