onsdag den 12. oktober 2011

Lidt morgen-hifi

Den næste times tid vil denne skribent tilbringe med at opjustere et rigtigt klassisk hifi-klenodie. Ja, det er en Michell Gyrodec-pladespiller, som er ganske skulpturel og derudover har den tvivlsomme ære at være den eneste pladespiller (altså den deler med en ANDEN Gyrodec), som denne skribent i galskab har foræret væk. Sikke dog noget hjælpeløst lort og da både den oprindelige Papst-motor fra et sikkert kasseret og derfor billigt "batch" og den nye opgraderede skod-motor af mærket "Premotech" aldrig duede blot det mindste, så røg skulpturen ad Helvede til.

Den var og er ellers vældig pæn, men derudover er det fuldstændigt frit-flyvende og helt udæmpede fjederophæng simpelthen en akustisk joke. Pladetallerken og arm er ganske vist fornuftigt fikseret i forhold til hinanden, men den efterfølgende større eller mindre stramning af drivremmen omkring den allerede i heldigste fald dødssyge og grinagtigt "svagt-pissende" motor er ødelæggende for al hastighedsstabilitet. Vist det, der i gamle dage kaldtes for "klaver-fasthed" Nej. vi elsker bestemt ikke det her produkt af den engelske opdragelse af drengebørn med såkaldte "Meccano-byggesæt". i stedet for LEGO-klodser. Ikke at der er noget galt med Meccano, dengang jeg som rask dreng sad med mine slidte LEGO-skodubrugelige møgklodser drømte jeg da om Meccano som alle andre raske drenge. Nej, det er kun den pladespiller, der er noget galt med.
Fucking garage-hjemmesløjd simpelthen. Og hvis nogen synes, at vi er for hårde i dag, så grunder det i personlige erfaringer af den trælseste slags. Den eneste slags man lærer af. Derfor er det vel et godt spørgsmål, hvorfor jeg dog endnu ikke har lært det, noget dum er jeg da tilsyneladende, æv!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start