torsdag den 6. oktober 2011

Joan Baez og "The Accidental Tourist"

En af denne skribents allerførste og ganske ugengældte (og derfor naturligvis om muligt endnu større) kærligheder var den amerikanske folkesangerinde Joan Baez. Det var ganske uskyldigt, da jeg endnu ikke var kommet i puberteten og hun var vist osse allerede gift med sin David udover sine dengang mere revolutionerende biseksuelle aktiviteter. Foruden de mere almindelkige revolutionære aktiviteter denne aktive dame bedrev dengang. Intet i forhold til den nyudnævnte minister Ole Sohn, men det var osse ret let at være venstreorienteret i USA dengang i 1960-erne. Det kunne man ganske let blive opfattet som uden overhovedet at være det.

Om Joan virkeligt var det ene eller det andet er svært at vide. Sikkert er det, at Baez i en længere årrække var kæreste med en mand, der tidligt erhvervede umådelig rigdom, så fuldstændigt fundamentalistisk og asketisk forkæmper for retfærdighed forblev hun ikke. Det var naturligvis sørgeligt for hende, at hendes langt yngre kæreste droppede hende, angiveligt fordi hun var blevet for gammel til at få børn. Det var vel ikke verdens ædleste motiv til at finde en yngre model og da vel især fordi denne unge mand aldrig senere fik nogen børn så vidt vides. Og sandsynligheden falder vel dag for dag, ikke mindst fordi manden nu er død og hed Steve Jobs.

Den nyere historie om den "kanoniserede kapitalist" Jobs er et forunderligt eventyr, som sluttede lige i rette tid. Fordi Jobs igennem flere årtier blot havde været den rå kapitalist uden særskilt sympatiske træk, både i 1. inkarnation af kometen Apple og senere i tegnefilmfirmaet Pixar. At Disney senere købte firmaet dyrt gjorde ikke dengang Jobs end en succesfuld entreprenør og dygtig kapitalist. Eller også gjorde den ikke, sluttede helt på toppen men naturligvis ganske tæt derpå det vil kun tiden kunne vise, men ikke meget tyder på at Apple kan meget andet end at gå ned i værdi efter at denne arketype på en kompromisløs iværksætter er væk. Der er naturligvis også en del at tage af, Apple er i dag verdens næst-mest værdifulde firma med nogenlunde samme indlysende rimelighed og nødvendighed som den danske smykke-boblevirksomhed Pandoras børs-introduktion. Hvor firmaet med et slag kom i vægtklasse med Mærsk og Danfoss. Heldigt og dygtig men vel ikke særskilt meriterende eller direkte adlende for grundlæggerne.

Anderledes med netop afdøde Jobs, der på forunderligste vis uden egen fortjeneste fuldstændigt sprængte kapitalist-begrebet. Det er ganske mærkeligt, for alle anekdoterne om Jobs´ lederstil handler om en total over-tændt og eksplosiv mand i fineste klassiske amerikanske karikeret-kapitalistiske stil a la Henry Ford, der osse summarisk fyrede folk til højre og venstre uden at vente på nogen forklaringer på hvorfor de lige netop var der hvor de var. Fordi det allerede længe var galt nok blot man selv var gal nok. Når man sammenstykker anekdoterne om Jobs fremstår han måske ikke som et særskilt dumt svin, mere sådan en slags helt almindeligt for sin stilling dumt og ret ryggesløst menneske. Det er vist hverken godt eller skidt, Michael dell og Bill Gates er næppe bedre og nok næppe heller meget værre.

Alligevel blev Jobs en virkelig forgænger. Ikke i den teknologiske revolution, som Apple ser ud til at være lige her og nu. Alle den slags opfindelser og udviklinger, der på korteste sigt ser kolossalt vigtige ud, er dog blot småbitte "skvulp" på det store konstant omskiftelige verdenshav af menneskehedens udvikling. Eller mulige af-vikling når vi kender facit er det allerede alt for sent. Vi ved dog nok til, at det altid er nødvendigt at relativere alt det i dag, der forekommer indlysende og ganske uendeligt vigtigt.

Med Jobs gik det som sagt helt anderledes. Som Kasdans film i dagens overskrift endte Jobs helt tilfældigt et sted, hvor han nok næppe hørte hjemme. nemlig som en mand, der af store dele af menneskeheden blev en ubetinget men noget "accidental hero" (og det på trods af absolut alt negativt!), fordi man for første gang identificerede en MAND med hans PRODUKT. Der gives næppe andre forklaringer på, at firmaet Apple med en total og dominerende stilling af markedet ned i allermindste detail-detalje med en umenneskeligt monoman styring, som giver Microsoft håbløst baghjul, stadigt kan fremstå i et idealistisk for så ellers selverklæret kritiske mennesker. Sådan noget er mærkeligt og lidt forstemmende.
Og ikke mindst mærkeligt, at man ikke på samme måde kan guddomelig-gøre den mand, som har opfundet verdens blødeste og bekvemmeste toiletpapir når man nu i dag begræder manden, der skabte de blødeste computer-linier. Man kunne ellers sagtens argumentere for, at den sidste havde gjort meget mere for flere end Jobs.
Nå, dommens dag for enhver samtids allermest højteknologiske og tilsyneladende ganske uundværlige produkter altid altid lige om hjørnet På genbrugsstationen. I mellemtiden må menneskeheden så forsøge at finde nye mærkelige milliardærer at forgude. Hvad med Sir Richard Branson, men hans produkter er vist lige uhåndgribelige nok.
Eller osse er han bare for flink til at kunne blive helt i sin samtid. Vi tvivler på, at Joan Baez sørger særligt i dag, og det gør denne skribent nu heller ikke her i mediehysteri-orkanens øje. Alle dødsfald er triste, men ikke alle er dog så triste, som de gøres til. Kapitalen består selv om alle dens produkter og deres heltemodige skabere forgår. Sådan er menneskelivet nok bare, udsigterne er generelt triste for den enkelte.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start