torsdag den 1. september 2011

"You have been weighed on the scales..

and found wanting" er jo et herligt citat for de bibelstærke. Som altså så IKKE omfatter denne skribent, end ikke i sin mindst restriktive fortolkning af "bibel-styrken", så derfor aner jeg ikke, hvad det hedder på korrekt bibel-dansk. Det lyder nu godt alligevel og særdeles ildevarslende og da ikke mindst i disse tider med status og anden ondskab lige omkring. Den oprindelige historie handler vistnok om en af naturens rigtige såkaldte "festaber" (vi har jo trods alt her i tiden den tiltagende inderligt (u)festlige årlige fest-(u)ge), den babylonske konge Belshazzer. Hvad han hed på babylonsk hersker der vistnok en næsten babylonisk forvirring om siden jeg nu ikke lige selv kan huske det, men mon ikke det kan være substantielt ligegyldigt, og i mangel af bedre har vi valgt den engelsk-sprogede translitteration. Som for de få eller endnu færre fejres i operaen "Belshazzer`s Feast" af komponisten William Walton. Og som vi har i vores vinyl-diskotek i en audiofil EMI-udgave, man har vel engang været kultiveret uden at det dog senere har sat sig særlige spor.

Nå, helt så galt gik det dog ikke, da den barske revisor var forbi. I det store og hele lykkedes det at finde de anførte optalte emner i forholdsvist forskriftsmæssig stand. Faktisk var der vist intet overhovedet, der ikke var der, og det er dog noget. Til gengæld skal vi så i den nærmest-kommende tid i gang med at flytte alle de ting, der under en status "fikseres fysisk" på grund af optælling og efterfølgende kontrol til de steder, hvor de for flere dage siden skulle være ankommet. Derfor er der et syndigt rod/en uhyre kreativ aktivitet for at få tingene færdige (relativt) til tiden. Og forude venter så det dér fordømte gamle kolonihavehus, som skal "transmogriffes" i småstykker ud på Eskelund Genbrugssation i weekenden.
Det sidste er hårdt især forbi, der netop er ankommet en god stak superduper JBL-2 tommesdrivere af den nærmest obskønt højtprissatte model 2451H.
Det mest uhyggelige scenario er så, at hvis den viser sig at være bedre end alle de ganske mange ellers ganske brilliante drivere på 10 kg. plus pr. stk., 2441/2445 o.a., som ligger rundt omkring, så har vi ikke horn nok.
Menneskelivet er noget pudsigt noget. Hvis man ingen reelle problemer, så må man jo tydeligvis finde på nogen, der så efterfølgende naturligt "by default" vil være de største, som man har og dermed pr. samme. håbløse definition nærmest løselige. Idet man jo ellers skulle opfinde et nyt fiktivt problem.
Måske man i stedet som profeten med det velsagtens veludviklede "snydeskaft", jøden David (sådan noget kan vist sagtens sige endnu, selvmordsbombeindustrien blandt jøder er jo trods alt ikke endnu blevet en hovedindustri..?) påpegede for kong Belshazzar. Man skulle se, hvad der stod skrevet på væggen. Og der står overhovedet ingenting i dag, så mon ikke bare man skulle tage og være lykkelig, uanset om man har nok truthorn eller ej?

Og derudover skal vi da huske at opfordre alle til at læsse et langt læserbrev i dagens JP af en vis speciallæge, Jacob Geday, der hedder "Kæmp for rimelige boligpriser" For denne enfoldige og dermed med nødvendighed retteligt beskedne skribent er det her simpelthen et særdeles seriøst bud på den allermest håbløse logik omkring prisdannelse på boliger. Fordi manden minsandten mener, at staten DIREKTE skal gå ind i realkeditmarkedet og på sædvanlige realkreditvilkår tilbyde at belåne de sidste 20%, som ellers god praksis siger skal finansieres andetsteds fra. Og da ikke mindst i disse turbulente tider.

Bag disse teknikaliteter indeholder læserbrevet blot ét eneste langt råb om hjælp til at få solgt sit hus fra en tydeligt spoleret stor dreng, der for første gang oplever tilværelsend sande hårdhed og svigt. Til den pris, en bagatel af 4.7 mill. i et totalt bevidstløst nybyggerkvarter i den helt identitetsløse soveby-forstad Søften, som han altså bare VIL have! Om der findes kedeligere forstæder derude med næsten-naboskab til byens eneste forbrændingsanlæg vides ikke, jeg kan ikke lige komme i tanker om det.
Argumentet om, at det vist er 20% mindre end det koster at bygge et nyt tilsvarende er noget af det lammeste, denne skribent har hørt altså som SALGS-argument. Der er tale om kun 6 år gammelt arkitekttegnet hus, sikkert individualiseret i en sådan grad, at alle potentielle boligsøgende med 5 mill. i lommen nok ville vælge løsningen med at bygge noget ordentligt selv. Og da især nu, hvor de værste overpriser og klamphuggere blandt håndværkerfirmaerne er røget i svinget. Som jo ellers florerede så rigeligt dengang. Ja, der var næsten ikke andet.

Men læs det og hav ondt! I maven af grin over hvor ynkeligt særdeles velbjærgede mennesker som denne speciallæge kan gebærde sig. Blot fordi de VIL VIL VIL! have det for deres hus, som de ønsker. Fordi det er så helt fantastisk fedt og lavet ligesom de selv ville have det og fordi de sjovt nok nu ikke gider bo der længere uden at det dermed er helt klart, hvorfor andre så skulle ønske sig præcist det samme unikke hus. Derudover er bolig-logik altså noget spændende og meget alternativt-logisk. For hvordan kan det dog være en tragedie, som omtalt på et offentligt elektronisk medie, at 1/5 af alle hushandler giver tab til sælgeren. Hvad med de 4/5, som har tjent penge penge på bare at BO? Eller for alle de 5/5 af alle bilejere, som sælger deres bil med tab? Ak ja, tragedier overalt.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start