onsdag den 7. september 2011

The Monkix

Få oplever at blive en legende allerede i deres levetid og færre oplever dette nærmest øjeblikkeligt. Og næppe nogen blev det hurtigere end popgruppen "The Monkees", der allerede i min egen tidlige drengetid i den dengang spritnye danske udgave af "Asterix" blev omtalt som i overskriften. Og det kan nok være, at den altid uheldige skjald Trubadurix fik noget at se til i sammenligning med denne historiens muligvis allerførste lidt små-apokryfe "supergruppe".

Vi kommer i tanke om dette kortlivede hitband i dag, fordi TDC i deres lokkende kommercielle visdom for tiden tilbyder History Channel her på matriklen. Som med så mange andre kanaler baseret på utallige genudsendelser af det gabende kedsommelige samme er det altid mest spændende lige i starten. Og det er heldigvis lige nu, så derfor zappede denne skribent forbi netop i tide til at se historien om popgruppen "The Monkees" Der er stadigvæk god tid til at se den, den genudsendes givetvis ca. en fantasillion gange fremover.

Derudover var den meget sjov. For en i sin selvforståelse vel historisk kanal var optakten maske lige det mest "historie-løse", for den blev præsenteret som pladebranchens allerførste kunstprodukt. Fordi bandet ikke var et band, overhovedet ikke kunne spille, nærmest heller ikke synge og desuden ikke inden dannelsen kendte hinanden. Meget gruppe var der således ikke over bandet, men det gjorde dem nu ikke desto mindre IKKE til pionerer på omradet "kunstprodukt"

De fleste vel nok kunne huske en uendelig række af amerikanske fotogene teenageidoler i slutningen af 1950-erne og godt op i 1960-erne med ganske tilsvarende musikalske kompetencer, læs:nul! De hed for det meste allesammen "Bobby" eller et eller andet kært og kort navn og blomstrede kort og kometagtigt som de forlorne døgnfluer, som de var. Hvorefter de uvægerligt forsvandt tilbage i den glemsel, som deres totale mangel på talent gjorde ganske naturlig.

Anderledes med "The Monkees", som har lige et enkelt element mere. Producerne og konceptmagerne bag gruppen gjorde blot det, som mange havde gjort før dem. De må blot have været noget dygtigere eller blot heldigere, for en kort tid solgte Monkees flere plader i USA end Presley og Beatles TILSAMMEN. Og altsammen blot produceret som en formodentlig delvis såkaldt "sing back" på de allerede forlængst færdigproducerede melodier. Og så kommer den lidt sjove "twist" på denne historie, som er, at gruppens medlemmer minsandten begyndte at TRO, at de selv både kunne synge og spille. Og som trædukken Pinocchio derfor ønskede at frigøre sig fra de snærende bånd uden helt at fatte, at det altså udelukkende var dem, der holdt dem oppe. Bagmanden eksploderede forudsigeligt og såre menneskeligt af raseri over disse indbildske narrehatte og og hældte de naragtige snot-unger ud af sit kontor og trak tæppet væk under sit eget succesfulde produkt. Han var tydeligvis en kedelig ka´l men dog en mand af visse principper og fremstår dermed for denne skribent som en slags tvivlsom helt i udsendelsen. Nok var nok!


Nå, men det kunne de så ikke, altså spille eller nogetsomhelst andet, og The Monkees på egen hånd viste sig at være den parentetiske vits, som den jo også var i Asterix. Denne deroute var faktisk så hjerteskærende, at husets teenagedatter blev noget pinligt berørt ved at se gruppens engelske indslag, Davy Jones, optræde i en helt ny koncertoptagelse med de gamle hits fra Monkees-tiden. Indbringende sikkert, men så ynkeligt og stemme/stemningsforladt, at det faktisk rørte hende. Lidt, ikke meget, men det er for den aldersgruppe faktisk allerede ganske meget.
Ellers rangerede bandmedlemmernes skæbne fra mangeårig alkoholisme hos Peter Tork (der ydermere havde det forbandede uheld IKKE at opfinde den geniale "torx-skrue") og andet misbrug til Mickey Dolenz med det bredflabede gummiansigt, som var blevet til en BB- skuespiller med speciale i at lave bredflabede gummiansigter og til den enlige IT-multimillionær i dollars, Michael Nesmith.
Se udsendelsen, livets vilkår i absolut "kortform"!

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start