mandag den 26. september 2011

Kristen Poulsgaard i storbyen

I dag vil vi herfra indlede med en tilståelse, som vist nærmest er en slags-udlevering uden synderligt formildende omstændigheder. Om overhovedet nogen. Ikke meget tyder desværre på, at denne skribent er spor bedre end de andre tosser, som vil blive omtalt senere. For noget åndssvag føler man sig dog, når det medlem af det nye Folketing, som éns stemme ganske vist lettere ufrivilligt har været med til at sende afsted, simpelthen kollapser. Ingen ved deres fuldeste fem burde naturligvis have stemt på et parti, hvor der var en reel risiko for at stemme en mand ind i tinget med øjne så manisk-stirrende som Ole Birk Olesen.

Fejlen er naturligvis udelukkende min egen, som statistisk vel henad præcist halvdelen fejl vel i virkeligheden er. Ikke mine, naturligvis, blot EGNE. At se Oles feberhede øjne er næsten som at se den heldigvis ikke-valgte krist-demokrat Per Ørum Jørgensens sygeligt-skinnede og fugtige ditto. Bestemt ikke mænd man ligefrem har lyst til at møde på et offentligt herretoilet på en ubemandet togstation i de afsides dele af det syd- og vestjyske, hvor de begge kommer fra. Og hvor Per nu atter er flyttet tilbage til uden at vi helt herfra forstår til hvad.

Nu er denne skribent så tydeligvis ikke den eneste, der har stemt fuldstændigt tanketomt ud i holdningsløse og ligeledes tomme politiske luft. Bag den ideligt og nådigt citerede frontfigur for Enhedslisten, labre Johanne med den omhyggeligt indstuderede og afvæbnende effektive lillepige-udstråling og den omhyggeligt kultiverede indsmigrende/skrå hovedstilling (der tydeligvis ikke på den korte bane gør andre kvinder urolige for deres mænds øjnes ellers indlysende vertikale vandring, selv om det bestemt burde), ses hele flokke af "Ole´r". Ikke at det gør mit eget valg klogere, at andre heller ikke læser på lektierne. Ikke alle både er værd at være med i, for eksempel ikke i denne her.

Og så tilbage til det, der engang hed "landsbytosserne" Der er tale om en ægte og hæderlig landlig profession, uundgåelig som moderne fattigdom. Fordi der altid er én derude i selv den mindste by, som er den allermest tossede og fordi der med samme ubønhørlige konsekvens altid vil være mange, der tjener mindre end halvdelen af det til enhver gældende nationale gennemsnit. Begge problemer naturligvis praktisk u-udryddelige på grund af selve definitionen.

De fleste vil nok endnu kunne huske Fremskridtspartiets farverige landsbytosse Kristen Poulsgaard. Hans politiske karriere lå noget inden spindoktorernes tid, ikke at det nok ville have kunnet ændre meget på tilsyneladende utæmmelige og uhæmmede Poulsgaard. Alle i det etablerede politisk system kunne vel nok blive enige om, at han var noget tosset på sin landlige måde, og det var han naturligvis osse. Ja, han var faktisk så tosset, at han alene derved blev glimrende TV og hyppigt anvendt.

Helt anderledes så efter det nylige valg, hvor tossehovederne ellers står i kø igen. Denne gang er medierne så til gengæld anderledes forsigtige med at udstille de nyvalgte medlemmer af tinget, der vel ellers med nogen ret ville kunne benævnes "storbytosser" Denne gang er det helt utilstrækkeligt at tale om det velmenende "halal-hippier" og andet godmodigt drilleri om grænseløs "politisk korrekhed" Naturligvis UDELUKKENDE indefor egen forståelses-ramme, hvor tolerancen til gengæld er så total, at intet kan være forkert, blot de "rigtige" siger det. Og naturligvis omvendt, intet kan være rigtigt når de "forkerte siger det. Verden er simpel på den måde og kræver ingen selvstændige tanker overhovedet.

Nej, denne gang er det anderledes "hard core"-eksistenser fra de store byer, der bag lillepigen Johannes medie-afskærmning nærmest uset har sneget sig ind i tinget. Som ham Ole Birk Olesen bare fra landet. Der er virkeligt tale om en broget flok nyvalgte fra den ellers totalt fragmenterede og hårdt-trænede konspiratoriske tidligere venstrefløj suppleret med lidt romantisk-biodynamisk idealistisk fantasteri. Enhed kan der naturligvis ikke blive tale om fra et parti, hvis program består af en sammenskrivning af det værste i forrige århundredes nazistiske, socialistiske og anarkistiske skrifter. Eller det bedste, afhængigt af synspunkter uden at det dog ændrer på noget.

Landsbytosserne blev tidligere mediemæssigt rutinemæssigt og særdeles passende forsøgt "klædt af", men sådan er tingene ikke længere med de nyvalgte "storbytosser". Ihvertfald ikke endnu, men mon ikke det kommer. Selv for de mest inkarnerede "beton-halalhippier" kan det vist blive vanskeligt at sluge de indlysende totalitære træk i partiprogrammet derude på den yderste venstrefløj.
Selv om man naturligvis også kan vælge at se programmet som ren fjolleri på samme måde, som man i mere end et årti valgte at afskrive Adolf Hitlers ellers ganske åbenlyse "parti-programmatiske"fængsels-bog "Mein Kampf" som rene tosserier. Og det var det jo osse indtil tossen Hitler så til alt uheld blev demokratisk valgt.
Og nej, det er desværre ikke spor bedre når man som denne skribent stemmer på en allerede på valgnatten tydiligt labil og psyko-somatisk syg mand..

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start