tirsdag den 27. september 2011

Jens´ reoler

Enten keder folk sig derude eller også er vi meget betydningsfulde her i huset. Vi hælder naturligt til den sidste forklaring men den første er nok alligevel den sandsynligste. Dagligt konfronteres vi af forespørgsler om at "connecte" på det Facebook-lignende professionelle netværk, der hedder Linkedin. Vi siger uhyre sjældent nej, da osse vi gerne vil være "well connected" Uden at vi dog helt fatter den dybere mening med hyppigst totalt overfladiske bekendtskaber.

Og hvad sker der så helt tilfældigt da vi klikker "accept"? Jo frem popper et billede af en rødmosset og kær gammel ven, som dette fuldautomatiserede netværk foreslår, at vi skal forbinde os med. Fristelsen til at gøre det helt konkret det dér med at "connecte" helt bogstaveligt, er nu til at modstå, manden er nemlig død og hedder Jens. Og det er hans formidable hjemmedesignede- og -byggede totale "overkill"-reoler og borde, som vi denne morgen kæmper med at få plads til her i vores ellers ganske store hus.

Ak ja, så meget for verdens uafviskelige virtuelle hukommelse, hvor det elektroniske liv fortsætter i al evighed efter at det fysiske forlængst er ophørt.
Udover det skal vi huske denne morgen inden slæberiet at takke de gode gamle venner Erik, Kræn og Per for umådelig hjælp og praktisk bistand i forbindelse med den bestemt ikke helt nemme møbelflytning fra salig Jens´ gamle herskabslejlighed. Og da bestemt heller ikke mindst til hans pårørende, som lod disse hans næsten mastodontiske manddomsværker udi møbelkunst leve videre her i huset. Det hus, som vi aldrig ville have turdet købe, hvis det ikke havde været for skaberen af disse ting. Helt specielle ting skabt af en helt speciel mand.
Vi får så se, om en sådan storhed kan smitte, men vi er nu helt tilfredse med blot at være kuraturorer for Jens og hans minde.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start