fredag den 16. september 2011

Blokkene, der blev væk

Ved valget i 1906 opnåede det daværende ret unge danske socialdemokrati ikke mindre end 25.4% af de afgivne stemmer. Det gav ikke blot noget, der bragte dem i nærheden af regeringsmagten og det var bestemt ikke fordi der dengang ikke herskede blokpolitik, for det gjorde der. Som i dag foregik det mest uforsonligt indenfor partierne, og Venstre var netop blevet opsplittet. Også dengang var politil en selvskreven gebet for selviscnesættende narrehatte. Blot i dag suppleret med utallige spindoktorer på begge sider af den efterhånden noget uklare grænse mellem journalistisk virksomhed og politiserende journalister.

Det må jo også være derfor, at man i denne Danmarks vel nok hidtil mest idiotiske "dikotomiske" valgkamp har kunne opstille begreberne rød og blå blok. Som om der var nogen nødvendig enighed indenfor blokkene er det nødvendigt med en absolut "minus-viden" i historie for entydigt at placere de danske radikale i NOGEN blok. Nu er valgets resultat så blevet, at Helle Thorning-Schmidt har forbedret partiets jubelvalg i 1906 (hvor partiet gik frem med hele 33%-point i forhold til det foregående valg i 1905), med ikke mindre end et enkelt decimal-procentpoint. Altså til 25.5%, stadigvæk altså partiets dårligste valg i 105 år.

Sejren for den kommende statsminister er således vist sådan nærmest rent administrativ. På samme måde som Venstres nederlag og samtidige mandatfremgang er. Når man blot vil magten nok (og det vil naturligvis alle politikere på dette niveau, MERE end nok, endda!) er det naturligvis altid en triumf, når man får den.
Herfra skal vi bestemt ikke begræde den nuværende regerings fald med ministre som Troels Lund Poulsen og Kristian og Carina Jensen nu heldigvis ude i kulden. Den var gået mere end almindeligt metal-træt og ministerrekrutteringen blandt det ganske udueligt ledede (og bestemt også håbløst bemandede) Konservative Folkeparti var om muligt endnu ringere.

Det kunne umuligt vare ved, og det gjorde det så næsten alligevel. Nå, det er så blevet erstattet af noget helt, helt andet og så alligevel helt det samme som dansk politik jo i virkeligheden altid er. Hvor man med den største selvfølge siger ét, gør noget helt andet og i virkeligheden overhovedet ingenting længere mener. Som den nu faldne regering vist også nærmest blot legede med ordet "liberal" Sporene efter 10 år er da til at overse. Alligevel skal der herfra lyde en tak til, at valget denne gang endelig får mulighed for signalere en helt en ny start. Ikke efter Løkke, som på trods og håbløst og udueligt arvet mandskab på den synkende skude næsten reddede sig i land. Nej, lad os i stedet glæde os over, at vi endelig kan gøre op med eftermælet efter Danmarks måske allerbedste bud på en statsminister, som simpelthen var "fuldstændigt spild af plads": Anders Fogh-Rasmussen.
For denne skribent er han den værste siden Danmarks-historiens største ikke-dømte landsforræder, den ganske "kort-livede" statsminister Vilhelm Buhl. Så jo, det har da været et godt valg. Og som min kvikke datter udtrykker, det så er mellemproportionalen mellem rød og blå blok jo den lilla blok. Eller bare bæ-brun, sådan er det da vist med maling...

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start